Lørdag, maj 08, 2021
   
Text Size
Log på

Nyheder

På tur med udsigt til forandring

På tur med udsigt til forandring

I stedet for Hasle Bakker kunne have været motorvej. Gå tur i bakkerne og tænk på, hvad aktiv deltagelse i debat om planoplæg kan udrette. Forud for kommende debatter om planer for Hasle. Og for at holde Hasle på kommunale dagsordener

Af Ole Nørgaard Madsen

”Jeg kan anbefale en tur op i højderne i Hasle Bakker. Turen er især dejlig en sommeraften lige før solen går ned, og hvor vinden som oftest har lagt sig.”

Sådan skriver sognepræst Carsten Clemmensen den 20 juli i Århus Onsdag Blog, ’Mit liv i Vest’.

Der er stadig sommeraftener i august ifølge kalenderen. Men Hasle Bakker er også en tur værd på andre årstider med de forskelle, hver årstid præger udsigten med.

Carsten Clemmensen minder om, at Hasle Bakker er blevet til, hvor den østjyske motorvej oprindeligt var planlagt at skulle passere Aarhus. Det er værd at huske på tur op i Hasle Bakker. Om motorvejen skulle gå øst eller vest om Brabrand Sø, var genstand for debat i halvfjerdserne. Den blev afgørende for, at en dejlig sommeraften kan nydes på toppen af Bakkekammen eller Spiralen i Hasle Bakker.

Plandebat

Aktiv deltagelse i debat om planer har betydning for den virkelighed, planerne har til hensigt at skabe.

Derfor har Hasle Fællesråd fokus på den kommuneplanlægning, som i de kommende måneder også vil sætte Hasle på en dagsorden med forandring. Ikke for pr. refleks at protestere mod enhver forandring, men for at forstå forandringen og/eller korrigere forandringen. Lokal debat kan føje værdifulde præmisser til et planoplægs grundlag.

Ud over kommuneplan er også letbanens linjeføring på dagsordenen, når den igangværende VVM-undersøgelse foreligger med vurderinger af virkninger for eksisterende miljøer. Som bidrag til VVM-undersøgelsen er peget på hensyn, der bør indgå ved letbanens anlæg gennem Hasle.

Husk Hasle

Men det handler ikke alene om at reagere på planer. Det handler også om at sætte Hasle på den kommunale dagsorden. Et borgermøde i Hasle i 2015 gjorde klart, at behovet for renovering af Klokkerparken er påtrængende. Det følger Hasle Fællesråd op med ved hver given lejlighed at minde Kommunen om. Sammen med eksempelvis forhold omkring Hasle Torv og trafik til gene og skade på lokale veje.

Åby Park har fået en gennemgribende renovering. Hasle Fællesråd holder fast i, at det samme behov gør sig gældende for Klokkerparken i Hasle.

Klokkerparken har fået et nyt stianlæg i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør. En hidtil manglende overfladebelægning forventes efter seneste information at komme på i løbet af august. Det understreger stien som en del af parken og ikke som gennemkørselsvej for motorkøretøjer.

Så prøv den nye sti i Klokkerparken af med en tur en efterårsmorgen. Turen er især dejlig, lige før solen står op, og efterårsvinden endnu ikke har taget fat.


 

God sommerferie

God sommerferie

Hasle Fællesråd fortsætter efter sommerferien med en ny artikel hver uge på hjemmeside og facebookside. Efter pause i juli måned. Gerne gode tip til artikelemner. Og gerne en hjælpende hånd til at løse opgaver

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Fællesråd sætter en gang om ugen en ny artikel på Fællesrådet hjemmeside og Facebookside.

Det kan være nyheder eller andre orienteringer. Det kan være om fortid, nutid og fremtid i Hasle. Det kan være formidling af ønsker til Kommunen og af høringer om kommunale tiltag i Hasle. Det kan være om arrangementer. Det kan være emner med tilknytning til fokusområder som f.eks. Kommunens medborgerskabspolitik. Og det kan være, hvad borgere i Hasle ønsker taget op af Hasle Fællesråd.

Vi holder en artikelpause i juli måned, men vender en af de første uger i august tilbage. Igen med fast en artikel hver uge. Normalt kommer artikler på både hjemmeside og Facebookside i løbet af mandagen. Men forsinkelser kan forekomme på grund af bestyrelsesmedlemmers forpligtelser til anden side.

Emner til artikler

Fællesrådet hører gerne fra borgere, som har en historie at fortælle. Det kan være om noget, der medvirker til at fastslå Hasles identitet. Om glemte eller oversete værdier i Hasle. Eller om godt medborgerskab i Hasle.

Desuden medvirker Hasle Fællesråd gerne til at formidle information om problemer eller andet, som Kommunen bør gøres opmærksom på. Ligesom Fællesrådet bestræber sig på at formidle information om kommunale tiltag til borgere i Hasle.

Hasle Fællesråd vil i efteråret fastholde fokus på højt prioriterede områder som forbedrede trafikforhold i Hasle og renovering af Klokkerparken.

Men også det fortsatte arbejde med letbane og kommuneplanrevision følges med interesse af Hasle Fællesråd.

Ligesom Fællesrådet håber at kunne lancere et bidrag fra Hasle til kulturby 2017. De første kontakter til interesserede partnere om et samarbejde er taget her før sommerferien.

Overvejelser om at arrangere et årligt karneval i Hasle er sat på Fællesrådets dagsorden.

Gi’ en hånd med

Som vi senest så det på møde om Klokkerparkens renovering, er der i Hasle tradition for stort fremmøde, når Hasle Fællesråd arrangerer borgermøder om emner af betydning for vores bydel. Som det fremgår af artiklen http://www.haslefaellesraad.dk/the-news/280-ga-pa-borgertip-og-i-aktiv-handling, er der brug for at få en hånd med, når det gælder realisering af arrangementer og andre praktiske tiltag. Der er ikke hænder nok i Hasle Fællesråds bestyrelse til at klare alle opgaver på Fællesrådet dagsorden. Der er brug for arbejdsgrupper omkring konkrete opgaver. Kontakt bestyrelsen, hvis du vil vide mere.

Der er opgaver at tage fat på efter sommerferien. Men i første omgang ønsker Hasle Fællesråds bestyrelse alle en god sommerferie.

 

Sankt Hans bål i Hasle

Sankt Hans bål i Hasle

Hasle Fællesråd kan i samarbejde med tre arrangører indbyde borgere i Hasle til Sankt Hans fest med bål

Børn fra Bispehaven har tjent point ved at forskønne deres lokalområde.

Det fejres med Sankt Hans fest torsdag den 23 juni arrangeret af Fritidshuset Ellekær, Den boligsociale indsats Bispehaven og Opsøgende gadeplan Aarhus.

Efter aftale med Hasle Fællesråd er alle beboere i Hasle velkomne ud over beboere og frivillige i Bispehaven.

Indbydelsen gælder både til fodboldturnering og rundbold kl. 17-18 og til kage og kaffe/saftevand kl. 18-19. Men også til at møde op, når bålet tændes kl. 19, og heksen sendes til Bloksbjerg.

Sankt Hans festen finder sted ved fritidsklubben med indgang fra hjørnet af Ryhavevej/Rytoften over for Klokkerparken.

Hasle Fællesråd opfordrer til at bakke op om arrangementet for at være med til fællesskab om at fejre midsommer ved Sankt Hans bål med adgang for alle i Hasle.

Børnenes optjente point bliver belønnet med deltagelse i ferieoplevelser i den sommer, Sankt Hans bålet indvarsler.


 

 

Skal der byfortættes på et område mellem Ryhavevej, Ryvej og Klokkerbakken?

Ønske om ændring af Kommuneplanen for område i Hasle

Skal der byfortættes på et område mellem Ryhavevej, Ryvej og Klokkerbakken?

Af Ole Nørgaard Madsen

Skal der åbnes mulighed for, at to ejendomme mellem Ryhavevej, Ryvej og Klokkerbakken erstattes af byggeri på op til 18 meter og med en bebyggelsesprocent på op til 120?

Det spørgsmål stiller Kommunens Center for Byudvikling og mobilitet ved en nabohøring, som løber indtil 30. juni.

Kommuneplanen begrænser bygningshøjden til 8,5 meter i to etager. Og bebyggelsesprocenten til 45.

Nyt byggeri?

Der er ejer ønske om at bygge op til fem etager mod Ryhavevej og to etager mod Ryvej. Med en fordeling på 88% til boliger og 12% til kontorer for liberale erhverv. Kontorer skal ligge i stueetage mod Ryhavevej. Sammen med øget bebyggelsesprocent kræver det ændring af kommuneplanens rammebestemmelser. Og hvis det imødekommes, forudsættes en lokalplan for bygningernes udformning.

Se oplægget til høring på http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/GetDokument.aspx?id=2367.

Spørgsmål kan stilles til Heidi Milan Bilenberg, tlf. 41859771.

Indsigelser, forslag og ideer

Klaus Bendixen og Jesper Bomholt med bopæl tæt på området opfordrer til indsigelser. Med henvisning til, at fem etager og en bebyggelsesprocent på 120 er voldsomt for området. Og de peger på, at området i forvejen er hårdt belastet af parkeringsproblemer.

Indsigelser, forslag og ideer sendes inden 30 juni til Center for Byudvikling og Mobilitet. Ved email til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller ved brev til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C. I begge tilfælde med afsendernavn og –adresse.


 

 

Gå på ’Borgertip’ - og i aktiv handling

Gå på ’Borgertip’ - og i aktiv handling

Brug ’Borgertip’ til at gøre Kommunen opmærksom på affaldsproblemer. Og tænk over, om du vil være med til at gøre noget i Hasle mod affald, for frugttræer og frugtbuske, for at finde andre madvarer end svampe i det offentlige rum. Eller noget helt andet.

Af Ole Nørgaard Madsen

I foregående uges artikel omtalte vi det nye kommunale ’Borgertip’.

Det er en hurtig og nem elektronisk forbindelse til at pege på problemer som f.eks. huller i veje. Derved kan Kommunen reagere med reparation uden selv først at have fundet frem til problemet.

Hasle Fællesråd opfordrer borgere i Hasle til at gøre ’Borgertip’ til en succes ved at bruge forbindelsen, når man støder på et problem, det er værd at orientere Kommunen om. Naturligvis med det formål, at få gjort noget ved problemet.

Affaldsproblemer

På Hasle Fællesråds generalforsamling i marts blev der rejst kritik af affald som et problem, hvor mange færdes i Hasle. Det har været drøftet i Hasle Fællesråd.

Det er ikke muligt for Hasle Fællesråd at gribe ind over for ’affaldskilder’. Det kræver en form for myndighed, som Kommunen er i besiddelse af. Derfor er det måske værd at forsøge sig med at henlede Kommunens opmærksomhed på et affaldsproblem og dets ’leverandør’ gennem ’Borgertip’?

Prøv via ’Borgertip’ til at fortælle Kommunen, hvor der flyder affald, og hvor affaldet kan stamme fra.

Slå op på www.aarhus.dk/borgertip for at se, hvordan du gør.

Hasle Fællesråd har også drøftet muligheden af at foranstalte affaldsindsamling.

Giv en hånd med

Det kræver, at nogen giver en hånd med.

Det samme – altså at nogen giver en hånd med – er en forudsætning for at sige ja til kommunalt tilbud om frugttræer og frugtbuske til plantning i det offentlige rum. Der skal findes steder, hvor det giver god mening at plante. Der skal træffes aftale med Kommunen og foranstaltes plantning. Der er allerede plantet i Ryparken (se billede).

Og der er brug for hjælpende hænder for at følge op på kommunalt tilbud om bistand til at indsamle fødevarer i det offentlige rum i form af vildtvoksende planter, som landets fineste restauranter har gjort det interessant at spise.

Vil du være med til affaldsindsamling? Vil du være med til at få offentligt tilgængelige frugttræer og frugtbuske i Hasle? Eller vil du være med til at finde offentligt tilgængelige spiselige planter?

Så send en mail til Ole Nørgaard Madsen ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ), der er tovholder for Fællesrådets udvalg for miljø og kultur. Oplys, hvad du kunne tænke dig at være med i, og hvordan du kan kontaktes.

Efter sommerferien ser vi på mulighed for at danne arbejdsgrupper i Fællesrådets regi med henblik på affaldsindsamling, plantning af frugttræer og frugtbuske eller søgning efter råvarer til madlavning på offentlige arealer i Hasle.

Har du andre ideer til, hvad der kunne tages op i Hasle, er du også velkommen til at sende det forslag til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .


 

Nye slidlag udskudt, men håb om løsning på trafikproblemer

Nye slidlag udskudt, men håb om løsning på trafikproblemer

Kloaksanering forsinker udskiftning af slidlag på veje i Hasle. Formanden for Hasle Fællesråds bestyrelse forventer forslag til løsning af trafikproblemer, som Fællesrådet ihærdigt har påpeget. Nyt ’Borgertip’ giver nem adgang til at anmelde trafikproblemer til Kommunen.

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasleområdet er ikke omfattet af Kommunens plan for 2016 om fornyelse af slidlag på veje.

Det skyldes behov for kloakseparering, som er genstand for arbejde med kloaksaneringsplan. Det vil udløse opgravning af veje i bl.a. Hasle øst for Herredsvej.

”Kommunen har oplyst, at der er forudset nye belægninger i vores område, men de er udskudt til 2017 for at undgå opgravning af nyanlagte slidlag i forbindelse med kloakseparering” fortæller Klaus Bendixen, der er formand for Hasle Fællesråds bestyrelse.

Trafikdæmpning på lokalveje

Trafikproblemer har i de senere år sat sit præg på arbejdet i Hasle Fællesråd. Ud fra den holdning, at gennemkørende trafik foregår på Ringvej og Viborgvej. Øvrige veje i Hasle bør så vidt muligt være forbeholdt lokaltrafik og friholdt for gennemkørsel.

Således har Hasle Fællesråd over for Kommunen peget på behov for trafikdæmpning af Østrevej og dens tværgående veje. ”Jeg forventer, der snart kommer løsningsforslag,” siger Klaus Bendixen.

Betydelige trafikmængder på Herredsvej giver anledning til bekymringer. ”Der arbejdes i Kommunen med ændringer, hvor Herredsvej krydser Ringvejen, bl.a. for at begrænse trafik ad Herredsvej,” lyder det fra Klaus Bendixen, der tilføjer, at tiltag på Herredsvej mellem Ringvejen og Viborgvej også kan være en løsning. Fællesrådet vil orientere om det, så snart noget konkret er på bordet.

Selv et fortov på Ryhavevej har brug for trafikdæmpning, når det bruges som cykelsti i begge retninger. Se www.haslefaellesraad.dk/the-news/274-trafikalt-anarki-pa-ryhavevej.

Hindring for lokaltrafik

Holmstruphøjvejs udmunding i Viborgvej volder beboere problemer med urimelig ventetid for udkørsel til Viborgvej. Også her arbejdes med forsøg på at finde en løsning på problemet, og Klaus Bendixen lover, at Hasle Fællesråd også stadig følger den sag.

Lydhørhed og borgerkontakt

”Jeg fornemmer lydhørhed hos Kommunen over for vejproblemerne i Hasle, og der er skred i tingene,” oplyser Klaus Bendixen med optimisme i stemmen.

Samtidig peger Klaus Bendixen på ’Borgertip’ som nyt kommunalt tiltag. Det er en nem elektronisk kontakt til Kommunen, hvor borgere kan pege på problemer med f.eks. huller i gader og veje. Hvis f.eks. udskydelse af nye slidlag til kloaksaneringsarbejde i 2017 giver anledning til ubrugelige eller risikable forhold på gader og veje, kan den enkelte borger gøre direkte opmærksom på det ved brug af ’Borgertip’. Se www.aarhus.dk/borgertip.

”Vi har fået løfte om blomsterkummer igen i år på Hasle Torv, og der er lovet nyt træ til erstatning for det træ, som gik til ved et busuheld,” erindrer Klaus Bendixen og tilføjer: ”Men det er vist på tide at rykke for det.”


 

Behov for mere end ny sti i Klokkerparken

Behov for mere end ny sti i Klokkerparken

Parkvenlig overfladebelægning af asfalteret sti gennem Klokkerparken ser dagens lys. Kommunens Center for Byens Anvendelse overvejer stadig egnede foranstaltninger mod knallertkørsel i parken. Hasle Fællesråd efterlyser kommunal velvilje for bevilling til renovering af Klokkerparken. Og dermed også af den grønne kile gennem Hasle fra Hasle Bakker til Åbyhøj.

Af Ole Nørgaard Madsen

Asfaltbelægningen på den nyanlagte sti gennem Klokkerparken har givet anledning til bekymring for belægningens styrke. Det har derfor ifølge Martin Højholt fra Center for Byens Anvendelse været nødvendigt at udlægge et ekstra lag asfalt til forstærkning af stien.

Det ændrer ikke ved, at den endelige overfladebelægning vil blive sten, som det kendes fra andre parker i Aarhus Kommune. Det ser ud som grus, men er fast at færdes på.

Arbejdet med stiens endelige overfladebelægning har krævet varmere vejr end det, der var i januar ved stiens etablering i forbindelse med nedlægning af fjernevarmeledning. ”Det varmere vejr må siges at være kommet,” lyder det fra Martin Højholt. Han håber her sidst i maj, den endelige overfaldebelægning kommer inden for få dage. Der mangler blot afklaring af farve på de sten, der skal udlægges, for at denne sidste del af arbejdet kan gå i gang.

Desuden bliver der sået græs langs stien, tilføjer Martin Højholt.

Foranstaltninger mod knallertkørsel

Efter opfordring fra borgermøde om Klokkerparken i august 2015 (se artiklen www.haslefaellesraad.dk/the-news?start=34) arbejder Center for Byens Anvendelse stadig med undersøgelse af foranstaltninger til begrænsning af knallertkørsel gennem Klokkerparken. ” Vi er ikke helt i mål med, hvordan vi kan begrænse knallertkørsel, da vi jo ikke helt kan udelukke, at der bliver kørt, uanset hvilke løsninger vi sætter op. Men vi arbejder videre med det,” oplyser Martin Højholt.

Renovering af Klokkerparken

Borgermødet i august efterlyste handling i forhold til renovering af Klokkerparken, der har været på tale i flere år. Martin Højholt orienterede på borgermødet sammen med sin kollega Henrik Olesen om en visionsplan fra 2013 for en sådan renovering. Debatten om visionsplanen på borgermødet viste forskellige opfattelser af, hvordan Klokkerparken bedst indrettes ved en renovering.

Det er Hasle Fællesråds vurdering, at Hasle ønsker en renovering af Klokkerparken, som indtil videre er udskudt på grund af manglende bevilling. Det er Hasle Fællesråds opfattelse, at Kommunens økonomiske prioritering af Klokkerparken ud over tiltrængt renovering også vil bidrage til parkens styrkelse af en af de grønne kiler som vigtigt element i byplanlægningen. Nemlig den grønne kile fra Hasle Bakker gennem Hasle til Åbyhøj.

Om visionsplanen fra 2013 eller forslag præsenteret i visionsplanen skal danne grundlag for renovering af Klokkerparken, må afhænge af lokal debat med deltagelse af interesserede borgere om indretning af en ny Klokkerparken.

Det er korrekt, at jeg afventede lidt varmere vejr, og det må siges er kommet. Jeg var lidt bekymret for den første asfalt der var blevet udlagt. Derfor har jeg netop fået udlagt et ekstra lag til at forstærke stien. Overfladebelægningen kommer inden for forhåbentligt få dage. Jeg mangler lige at aftale den endelige farve på de sten der skal udlægges, men det forventer jeg at få gjort i morgen mandag.

Når den overfladebelægningen er udlagt, bliver der sået græs langs stien.


 

 

Grøn kile gennem Hasle

Grøn kile gennem Hasle

Fra Hasle Bakker til Klokkervej - eller omvendt - ad grøn kile. Grønne byområder danner kile gennem Hasle. Med plads til forbedringer.

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Bakker danner grænse mellem to grønne kiler. Eller rettere forbinder to kiler gennem pas mellem bakkerne Spiralen og Bakkekammen.

Den ene grønne kile er naturområdet Skjoldhøjkilen mod vest. Den anden er grønning gennem Hasle mod øst, som når helt til Åbyhøj ved Klokkervej. Med grønne byområder til fælles ophold, aktivitet og rekreation. Forbundet med sti for lokaltrafik til fods eller på cykel.

Hasle Bakker er menneskeskabt ved opfyldning med overskudsjord fra byggerier indtil 2005. Toppen af Bakkekammen er 105 m. over havets overflade, mens Spiralen er 100 m.

Set fra Hasle Bakker markerer Haslekilen sig med græsarealer og træbevoksning. Der er grønt mod både øst og vest.

Haslekilen, en grønning gennem Hasle

Nærmest Hasle Bakker er Haslekilen bold- og idrætsbaner. Både Ellekærskolen ved Jernaldervej og de kommunale bygninger på Bautavej er næsten gemt i grønne bevoksninger langs kilestien. Idrætsanlæg på skolesiden af kilestien er ikke i den bedste stand, men forhåbentlig skyldes det, at renovering forestår.

Kilestien passerer Ringvejen gennem overdådigt ’smykket’ tunnel. Stien indrammes af grønne skrænter til kontorbyggerierne langs Ringvejen, inden stien føres ind gennem Ryparken.

Med kuperet terræn, sø, græsarealer, snoede gangstier, enkeltstående træer og alletræer, samt mindre æbleplantage mod Hasle Lokalcenter er Ryparken et charmerende parkanlæg, omend i den begrænsede målestok. Søen trænger til vedligeholdende oprensning. Efter sigende besøges den af fiskehejrer, men der udtrykkes bekymring for, at søens tilstand sætter stopper for så fine gæster. En lille andeflok bidrager næppe til at holde søen i attraktiv stand.

Fra Ryparken fortsætter gang- og cykelsti som bro over Hasle Centervej og ind gennem Bispehaven. Denne gennemgang er markeret med belægning og blomsterbede som stianlæg på tværs af Bispehaven. Men i forbindelse med forestående renoveringsprojekt af udeområder i Bispehaven er tanker fremme om at tydeliggøre passagen gennem Bispehaven som del af den grønne Haslekile.

Kilestien føres til Ryhavevej med forbindelse til Klokkerparken, som udgør sidste del af Haslekilen med endestation ved Klokkervej mod Åbyhøj. Men Klokkerparken og kilestiens fortsættelse ind i parken fra Ryhavevej er godt skjult af uplejet bevoksning.

Kile med udsigter?

Skal den grønne Haslekile forbinde Hasle fra Klokkervej med Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen, må Klokkerparken også synligt være del af kilen. Det kan den blive med kommunale midler til påtænkt renovering af Klokkerparken. En visionsplan for Klokkerparken foreslår i øvrigt en udsigtsbakke i Klokkerparken. Dermed vil tur i Haslekilen kunne begynde med udsigt fra Hasle Bakker og slutte med udsigt fra bakke i Klokkerparken – eller omvendt.



 

Nye boliger i Ryhaven taget i brug

Nye boliger i Ryhaven taget i brug

Beboerne er flyttet tilbage i Ryhavens renoverede boliger nord for Ryhavevej. Genhusning under renovering i områdets nybyggede ungdomsboliger har bevaret og styrket naboskab. Miljøhensyn at sikre Ryhavens sammenhæng på tværs af Ryhavevej ved anlæg af letbane

Af Ole Nørgaard Madsen

Ryhavens 37 boliger nord for Ryhavevej er nedrevet og erstattet af nybyggede boliger. Beboerne er flyttet tilbage efter genhusning. Dog mangler færdiggørelse af haver og udenomsarealer. Fra Ryhavevej ses nu det nye Ryhaven mod nord og det oprindelige Ryhaven mod syd. Sådan vil det være resten af året, idet renovering af Ryhavens øvrige 87 boliger fortsætter fra den sydligste ende.

Genhusning i ungdomsbolig

Vest for den nyrenoverede del af Ryhaven er opført 24 ungdomsboliger, og øst for er opført 12 ungdomsboliger. Som første del af det samle projekt har ungdomsboligerne kunnet anvendes til genhusning af beboere i Ryhaven, mens deres hus blev revet ned og erstattet af nyt. Beboerne havde andre genhusningsmuligheder, men mange valgte at få stillet en eller to ungdomsboliger til rådighed afhængigt af familiens størrelse.

Bente Sørensen er en af dem, som efter fem måneder i en ungdomsboliger er flyttet i helt ny bolig på sin gamle adresse. Ikke blot husets udseende, men også indretning er ny. Men som alle øvrige boliger i Ryhaven ligger Bente Sørensens bolig præcist, hvor den gamle lå. Og de fleste naboer er de samme.

Nyt hjem, men de samme naboer

”Jeg har været utroligt glad for genhusning i de nye ungdomsboliger i området. Rummene er ganske vist små, men for unge uden de store møbler, en anden en har, må boligerne være en drøm,” lyder det fra Bente Sørensen: ”Genhusning i de nye ungdomsboliger har givet kontakt med byggeriet, og jeg har bevaret kontakt med naboer under genhusningen, og det har styrket godt naboskab.”

”Jeg har fået et helt nyt hjem med en større stue og et rigtigt lækkert badeværelse,” fortæller Bente Sørensen, som erklærer sig fuldt ud tilfreds med det hele. Hun har brugt sin medbestemmelse til at få sine 74 m2 indrettet som torumsbolig.

Bente Sørensen er overrasket over, at husene er blevet så pæne med klinker og træ i stedet for mursten.

Det er vigtigt for Bente Sørensen at pointere, at byggeriets håndværkere har været flinke og imødekommende. Og hun er fuld af lovord om Ryhavens varmemester Dennis Petersen og projektets beboerkontakt Trine Folmer.

Der er enkelte nye naboer. Handicappede har undgået ekstra flytning i forbindelse med genhusning ved at flytte direkte i ny bolig.

Letbane på tværs?

Trods et år med nyt og gammelt på hver sin side af Ryhavevej er Ryhaven en helhed. Fællesarealer, legepladser, hundegård, fælleshus, ungdomsboligvaskeri, varmemesterkontor, affaldsanlæg er fælles for beboerne på tværs af Ryhavevej. Det tager den igangværende miljøundersøgelse af letbanens etape 2 forhåbentligt højde for.


 

Spor af Hasle som landsby

Spor af Hasle som landsby

Aarhus Byråd lover respekt for lokalområders identitet i de kommende års byudvikling. Hasle henter en væsentlig del af sin identitet i et landsbysamfund. Og det er ikke mere end 75 år siden, at det landsbysamfund eksisterede uden det boligbyggeri, vi ser i dag.

Af Ole Nørgaard Madsen

Spor af Hasle som landsby er svære at finde. Bortset fra Hasle Kirke og Kirkegård og den ældste bygning i Hasle Skole.

Det gamle Hasle var en klassisk landsby. Efter kirke og skole fulgte mod øst gadekæret, hvor der nu er cykelforretning. Og gårde med ofte smukke stuehuse dannede landsbybebyggelse.

Haslegården

I forhold til skole og gadekær lå Haslegården på den modsatte side af kirken mod vest. Gårdens stuehus eksisterer stadig som kerne i en bygning længst inde i Workspace Kontorhotels byggeri på Haslegårdsvej. Det gamle stuehus er forsynet med ekstra etage og hvidpudset som den øvrige del af Workspace.

Haslegården har plads i besættelsestidens historie. Det tyske Gestapo overtog Hasle Skole efter engelske flyveres bombning af Universitetet, som Gestapo straks efter færdiggørelse havde lagt beslag på til hovedkvarter. Undervisningen på Hasle Skole blev flyttet til Haslegården indtil befrielsen. Ulla Rasmussen oplevede det som barn på tæt hold, da hendes far var pedel på skolen. Hun er i dag medlem af Lokalarkivgruppen og kan træffes på Hasle Lokalarkiv, som har åbent den første og tredje mandag i hver måned i Lokalcentret, Rymarken 118.

Rymarken og andre ry-navne i Hasle har i øvrigt deres oprindelse i udfaldsvej mod Ry vest for Hasle.

Ceresbrønden

Tæt på hjørnet af Rymarken og Ringvejen, hvor en del af Bispehaven ligger, lå Mikkel Rasmussens gård, hvor en so og dens pattegrise var modeller for Grisebrønden, som er omfattet af fredning omkring Rådhuset. Retteligt hedder skulpturen Ceresbrønden, fordi den stammer fra donation i anledning af Aarhus’ 500 års købstadsjubilæum i 1941. Billedhuggeren Mogens Bøggilds arbejde blev forsinket på grund af besættelsen, og skulpturen blev først indviet den 7. juli 1950 som vandkunst med pattegrise tissende på skift og savlende so.

Mogens Bøggild skabte Ceresbrønden i granit. Men efter at soens tryne tre gange er slået af ved hærværk, og efter at forureningen på Rådhuspladsen blev hård ved den bløde granit, er originalen nu flyttet til Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. Grisebrønden på Rådhuspladsen er en bronzeafstøbning.

Erna Mikkelsen fra Lokalarkivgruppen var sammen med sin far på besøg i Mikkels Rasmussens stald, hvor hun husker Mogens Bøggild arbejde og så hans mange tegninger spredt ud på halmballer.

Erna Mikkelsen var barn i et af de seks statshusmandsbrug, som i 1906 blev oprettet ved udstykning mellem Viborgvej og Jernaldervej og nedlagt forud for kommunesammenlægningen i 1970.

Ved Jernaldervej lå Hjordhøjgård. Rester af dens stuehus indgår i den nuværende Gymnastikgård.


 

 

Trafikalt anarki på Ryhavevej

Trafikalt anarki på Ryhavevej

Parkeringskaos, bilkøer, kørsel på midterrabat, fortov som cykelsti, blokering af udkørsel, utryghed for beboere. Det er, hvad Ryhavevejs udmunding til Hasle Torv har udviklet sig til.

Af Ole Nørgaard Madsen

Trafikproblemer på Ryhavevej mellem Hasle Torv og Rymarken vil resultere i ulykker.

Det mener Grethe Vestergaard og Palle Christiansen fra Ejerforeningen Hasle Torv. De beskriver trafiksituationen som kaotisk.

Fortov som cykelsti

”Vi beboere på Ryhavevej 3-5 har problem med cykler på fortovet klods op ad vores indgangsdøre,” fortæller Palle Christiansen: ”En ældre beboer er påkørt ved at træde ud på fortovet. Der har været sammenstød mellem en cykel og en barnevogn. Hurtige cyklister og to cyklister ved siden af hinanden skaber utryghed på fortovet. Det er især galt mellem kl. 7 og 9.”

Grethe Vestergaard tilføjer, at cyklister kører tæt på huset, fordi de er mere bekymrede for bildøre end for boligdøre.

Palle Christiansen understreger, at fortovet benyttes af cyklister uanset køn, alder eller oprindelse: ”Men de mange nye ungdomsboliger har ikke gjort problemet mindre.”

”Jeg kan godt forstå, at forældre med børn på cyklen gerne vil undgå at komme i klemme mellem biler ved krydset til Hasle Torv,” fortsætter Palle Christiansen, ”men det ville være hensynsfuldt at stå af og trække cyklen på fortovet.” Cyklister ses bruge hjørnet af Hasle Torv og fortovet som smutvej til og fra Ryhavevej for at undgå lyskrydset.

Sammen med Grethe Vestergaard udtrykker han forståelse for cyklisternes problemer med fremkommelighed på grund af parkerede biler og bilkøer ved Ryhavevejs udmunding til Hasle Torv. De peger på løsning med en cykelsti mod krydset markeret af en hvid streg og henviser til en sådan løsning i Carl Blochsgade.

Parkeringsproblemer og trafikkaos

Ingen af de to afviser, at der kan være beboere bag parkerede biler. Men en væsentlig årsag til parkering er besøg i forretninger eller restauranter på den anden side af Ryhavevej. ”Også pendlere parkerer her og tager bussen ind til Aarhus,” har Palle Christiansen iagttaget.

Grethe Vestergaard har oplevet udkørsel fra bebyggelsens parkeringsplads spærret af parkerede biller. Og ifølge Palle Christiansen kan udsyn ved udkørsel fra samme parkeringsplads være spærret i begge retninger.

Som eksempel på de kaotiske trafikforhold peger Grethe Christiansen på, at Ryhavevejs midterrabat bruges til kørebaneskift og som forlænget venstresvingsbane.

Både Grethe Vestergaard og Palle Christiansen har kontaktet Kommune og Politi.

Parkering og trafikforhold må bringes i orden, hvis letbanen skal have et stoppested med omstigning ved Ryhavevejs udmunding i Hasle Torv.

”Hvorfor så ikke gøre noget ved problemerne allerede nu,” lyder det fra Grethe Vestergaard og Palle Christiansen.



 

Drømmeboliger i Hasle

Drømmeboliger i Hasle

Provstebakken 4-10 rummer et boligbyggeri med rod i Hasle som landsbysamfund. Og med kvaliteter til pryd for Hasle som bysamfund.

Af Ole Nørgaard Madsen

Som bekendt er gader i Hasle opkaldt efter hverv i folkekirken, lige fra klokker til bisp. Den tradition startede for 80 år siden.

Hanne Thomsen er frivillig i Hasle Lokalarkiv. Hun har gennemgået arkivmateriale, som viser, at hvervene degn, præst og provst indgik som gadenavne i forbindelse med udstykning af præstegårdsjord.

”Hasle Kirkes Præstegård lå i perioden 1882 til 1952, hvor der nu er kommunale boliger på Provstebakken mod Viborgvej,” fortæller Hanne Thomsen, ”og da præstegårdens jordarealer i 1936 bliver udstykket, fastholder Hasle Sogneråd forbindelsen til præstegårdsjorden med navne som Præstevangen, Provstebakken og Degnebakken.”

Klosterinspireret boligbyggeri

Præstegården på det nuværende Provstebakken stod færdig i 1882 efter brand i tidligere præstegård og er i brug som præstebolig indtil 1952. Derefter overgår bygningen til husvildeboliger inden nedrivning i 1960. I 1955 opføres 16 aldersrenteboliger i præstegårdshaven. Aldersrenteboligerne ombygges ved renovering i 1997 til ”Ti drømmeboliger til ældre i Hasle”. Som det hedder i overskrift fra lokalbladet Aarhus Vest.

Området bebygges yderligere med ti beskyttede boliger i 1982. Fra 2014 overgår ældreboligerne ved ledighed til socialpsykiatrisk botilbud.

Hanne Thomsen er fascineret af området og dets bygningshistorie. ”Med inspiration fra klosterbyggeri skabte aldersrenteboligernes arkitekt Ali Rasmussen et vidunderligt miljø med boliger omkring fælles gårdhave og overdækket gangareal mellem boligerne,” fortæller Hanne Thomsen.

Hun har personligt haft tilknytning til området som kommunalt ansat i omsorgsarbejde fra 1967. Efter pensionering er hun fortsat med frivilligt arbejde i tilknytning til ældreboligerne på Provstebakken.

Del af Hasles historie

”Jeg har oplevet ældreboligerne på Provstebakken som vidunderligt attraktive og som meget egnede til at skabe fællesskab, ”lyder det fra Hanne Thomsen, ”og jeg håber, at den nye anvendelse bevarer boligområdets kvaliteter.”

Hanne Thomsen anser området på Provstebakken for en perle, som er værd at værne om. Og som bidrager til forståelse af Hasles historie fra landsbysamfund til moderne by. Derfor har hun samlet materialer, der belyser stedets historie. Det materiale kan ses på Hasle Lokalarkiv. Og en spadseretur på Provstebakken viser, hvad den gamle præstegårdshave er blevet til i dag.

Interesserede, der vil vide mere, er velkomne til at besøge Hasle Lokalarkiv i kælderen til Hasle Lokalcenter, Rymarken 118. Arkivet har åbent 1. og 3. mandag i måneden kl. 9.30 – 11.30 og 14.30 – 16.30.

 

Generalforsamling vælger bestyrelse til Hasle Fællesråd

Generalforsamling vælger bestyrelse til Hasle Fællesråd

Hasle Fællesråds Bestyrelse består efter generalforsamling af ni medlemmer. Erik Vigsø er nyvalgt til Bestyrelsen. Bestyrelsen har konstitueret sig og bemandet Økonomiudvalg, Miljø/Kulturudvalg, Trafikudvalg, Pr-udvalg og Planudvalg

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Fællesråds bestyrelse består af mindst fem medlemmer, men der tilstræbes en bestyrelse på mellem syv og elleve medlemmer.

Fællesrådets generalforsamling i marts valgte en bestyrelse på ni medlemmer. Heraf er af otte genvalgte, og Erik Vigsø er nyvalgt.

Ny i Hasle Fællesråds Bestyrelse

Erik Vigsø har været med i Fællesrådsarbejde omkring 2000, men møder med erfaring fra frivilligt arbejde i bl.a. grundejerforening, fagforening og menighedsråd.

Han har nu i snart tre år været formand for Hasle Lokalcenters Brugerråd efter to år som kasserer. Han beklæder poster som formand for sammenslutningen af de 35 brugerråd i Aarhus Kommune, næstformand i Aarhus Kommunes Frivilligråd, formand for Samrådet for Amatørkultur, og repræsenterer amatørkulturområdet i Aarhus Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Erik Vigsø bor i ’Bronzealderen’, hvortil han flyttede i 1996 fra Ryhaven.

”Jeg ser muligheder for gennem Hasle Fællesråd at styrke kollektiv trafik og forbedre infrastruktur i lokalområdet,” siger Erik Vigsø, som gerne vil gøre en forskel for ikke mindst 60+ borgere. Som ’organisationsmand’ er Erik Vigsø interesseret i organisationsstruktur på både frivillighedsområdet og lokalområdet: ”Styrket samarbejde er vigtigt, - sammen med partnerskaber som led i Kommunens nye fokus på aktiv medborgerskabspolitik.”

Konstituering

Hasle Fællesråds Bestyrelse har på konstituerende møde genvalgt Klaus Bendixen som formand og Knud Wium Rasmussen som næstformand. Ligeledes er Jørgen Vesterager genvalgt som kasserer.

Arbejdet i Fællesrådet Bestyrelse deles på udvalg.

Økonomiudvalget består ud over formand og kasserer af Knud Wium Rasmussen og Erik Vigsø.

Med i Miljø/Kulturudvalget er Rasmus Milling, Louise Nielsen, Jørgen Vesterager og Ole Nørgaard Madsen (udvalgets tovholder).

Trafikudvalget har Klaus Bendixen som tovholder og derudover Jesper Bomholt, Knud Wium Rasmussen, Steen Saabye og Erik Vigsø som medlemmer.

Tovholder for Pr-udvalget er Jesper Bomholt, og Udvalgets øvrige medlemmer er Steen Saabye, Rasmus Milling, Louise Nielsen og Ole Nørgaard Madsen.

Udvalgsarbejde i forbindelse med byplaner varetages af hele Bestyrelsen.

Bestyrelsens medlemmer er valgt på en generalforsamling og ikke som tidligere af et repræsentantskab. En vedtægtsændring i 2015 ændrede Fællesrådets øverste myndighed til en generalforsamling.

Det skete i konsekvens af, at ikke kun forretninger, institutioner og foreninger, men også enkeltborgere kan være medlemmer af Hasle Fællesråd. Det styrker Fællesrådets arbejde for lokalsamfundet og dets borgeres interesser.

Nyt medlem i bestyrelsen - Erik Vigsø:

 

Vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune

Vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune

Kommunen inviterer til høring om vindmølleenergianlæg og solenergianlæg. Store anlæg ikke på tale i Hasle. Men høringen handler også om retningslinjer for små anlæg i et byområde som Hasle

Af Ole Nørgaard Madsen

Aarhus Kommune inviterer til debat om vedvarende energianlæg i kommunen. Det sker i form af offentlig høring indtil den 21. juni.

Som noget nyt er oprettet en digital høringsplatform. Den er åben for input om vedvarende energianlæg i Aarhus. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg og til at deltage i debatten på www.voresenergi-aarhus.dk. Ud over adgang til at give sin mening til kende i høringen om vedvarende energianlæg rummer portalen information om vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune.

Ingen store vedvarende energianlæg i Hasle

Den forestående planlægning af vedvarende energianlæg handler primært om placering af store anlæg som vindmøller på typisk over 125 m. Sådanne anlæg er ifølge Kommunens planoplæg ikke på tale i et byområde som Hasle. Vedvarende energianlæg kan også være solcelleanlæg, men store arealkrævende solenergianlæg kommer næppe heller på tale i Hasle.

Derfor planlægger Hasle Fællesråd ikke deltagelse i tilbud om høringsaktiviteter som ’Roadtour’, busture til eksisterende anlæg, workshops, netværksgrupper. ’Roadtour’ er arrangement i lokalområde, hvor kommunale medarbejdere redegør for muligheder for placering af vindmøller i nærheden af lokalområdet.

Små vedvarende energianlæg

Men skal små vindmølleanlæg til f.eks. enkelthusstande tillades i byområder? Er der områder, hvor husstandsvindmøller og andre vindmølleanlæg ikke bør tillades?

Sådanne spørgsmål er også genstand for debat under høringen om vedvarende energianlæg, og du kan give din mening til kende på den digitale høringsportal www.voresenergi-aarhus.dk.

Små solenergianlæg er en mulighed for enkeltejendomme, offentlige bygninger, erhvervsejendomme, almene boligafdelinger. Som det f.eks. er tilfældet for ungdomsboliger i Hasle. I høringsprocessen efterlyser Kommunen meninger om, hvad der bør tages hensyn til i retningslinjer for små solenergianlæg. Også det kan ske på den digitale høringsportal.

Udviklingen af vedvarende energi peger i retning af en fremtid for anlæg i bymæssige bebyggelser. Mikrovindmøller vil sikkert kunne indpasses i byggerier i f.eks. Hasle. Og vindtræer kunne måske blive en realitet i f.eks. Klokkerparken.

 

 

Bud på medborgerskab i praksis

Bud på medborgerskab i praksis

Frugttræer, frugtbuske og byhaver i det offentlige rum? Det og andre ideer bringes på banen af nyt kommunalt Team Medborgerskab. Teamet har til formål at styrke aktiv lokal indsats for fællesskab

Af Ole Nørgaard Madsen

Vil det være en god ide at plante frugtbuske og frugttræer frit offentligt tilgængelige i Hasle?

I så fald er Kommunen indstillet på at betale planter, som det tidligere er sket med forårsløg. Mod at vi som borgere selv planter og passer. Det oplyser Iben Randlev Hundebøl fra nyoprettet Team Medborgerskab i Aarhus Kommune.

Hun foreslår også guidede ture med henblik på at finde spiselige ting offentligt tilgængelige i et lokaleområde som Hasle. Ligesom byhaver kan komme på tale. Det kan være i en form med højbede, som findes i det nye havnekvarter Aarhus Ø. Eller i en form med havelodder, som findes i Gellerupparken.

Læs mere om spiselig natur og byhaver på www.smagpaaaarhus.dk.

Hjælp fra Team Medborgerskab

Iben Randlev Hundebøl tilbyder Team Medborgerskabs medvirken til konceptudvikling på grundlag af vore egne ideer. Som hjælp til selvhjælp.

Iben Randlev Hundebøl har kontaktet Hasle Fællesråd inspireret af presseomtale med Klaus Bendixens og Rasmus Millings præsentation af bestræbelser på forbedringer af Hasle Torv og arrangementer på Torvet.

Team Medborgerskab har til formål af styrke fællesskab. Teamet kan i begrænset omfang støtte lokale borgerprojekter med materialer. Teamet støtter gerne op med hjælp til at opnå kontakter og tilladelser. I forbindelse med bestræbelser for sommerarrangementer på Hasle Torv tilbyder Iben Randlev Hundebøl møde med en arbejdsgruppe, som påtager sig opgaven.

Team Medborgerskab understøtter det aktive medborgerskab og hjælper borgere, virksomheder, organisationer og andre, der vil gøre noget i det offentlige rum til gavn for fællesskabet. Teamet tilbyder sparring og hjælp med tilladelser. Økonomisk støtte i begrænset omfang kan komme på tale. ”Vi er klar til at tænke ud af eksisterende bokse og se, hvad vi sammen kan drive det til,” lyder det fra Iben Randlev Hundebøl.

Husk forbedringer af Hasle Torv

Klaus Bendixen og Ole Nørgaard Madsen fra Hasle Fællesråds bestyrelse møder Iben Randlev Hundebøl på Hasle Torv. De benytter lejligheden til minde om udtrykt kommunal velvilje over for at udstyre Torvet med bænke til ophold og med elbrønd til juletræ og arrangementer. Også behov for at forny træer væltet ved busuheld berøres. Iben Randlev Hundebøl lover at bringe det med tilbage til Kommunen. Ligesom hun giver tilsagn om at undersøge løsninger i forhold til nye kommunale krav til afspærringsmateriel i forbindelse med torvearrangementer og vejfester.

Team Medborgerskab er placeret i Kommunens Center for Byens Anvendelse, der administrerer offentlige veje, byrum og grønne områder. Se også www.aarhus.dk/gronmedborger.


 

Tryghedsrenovering i Bispehaven

Tryghedsrenovering i Bispehaven

Bispehavens udearealer skal renoveres. For at bryde med isolation og oplevelse af utryghed. Beboere har bidraget med forslag og ideer, som nu indgår i udarbejdelse af udbudsmateriale til konkurrence om løsning af opgaven

Af Ole Nørgaard Madsen

”Det handler om at lukke op for omverdenen i Bispehaven og at lukke op for Bispehaven i omverdenen.”

Med disse ord åbner Østjysk Boligs direktør Allan Søstrøm orienteringsmøde om forestående tryghedsrenovering af Bispehaven. Blandt deltagere i orienteringsmødet er repræsentanter fra Hasle Fællesråds bestyrelse.

Beboerkontakt baggrund for projekt

Formålet er at skabe mere trygge fysiske rammer i Bispehavens udearealer og dermed gøre den almene boligafdeling til et tryggere sted at bo og færdes.

Tryghedsprojektet er bl. a. gjort økonomisk muligt af bevilling fra den almene boligsektors Landsbyggefond, hvis midler hidrører fra almene boligers huslejebetalinger.

Udviklingschef i Østjysk Bolig Kim Kjærgaard og arkitekt og proceskonsulent fra rådgivningsfirmaet Bascon Trine Folmer indgår i projektgruppe, der er ved at færdiggøre et konkurrenceprogram for udbud af tryghedsrenovering. En væsentlig baggrund er næsten et års beboerkontakt med henblik på beboernes indflydelse med drømme og ønsker til projektet. Og en afgørende baggrund for projektet er beboerresurser og tilkendegivelser af lyst til aktiv indsats på områder efter beboeres eget valg.

Trine Folmer finder det rigtigt dejligt, at beboerne er positive og har lyst til at være med til forandringer. ”Vi har hos beboerne oplevet lyst til at være sammen, møde andre mennesker og lære flere at kende. Tryghedsrenoveringens forbedringer skal invitere til mere sammenhold og fællesskab,” lyder det fra Trine Folmer.

Grøn kile gennem Hasle

Kim Kjærgaard følger Allan Søstrøm indledning på orienteringsmødet op med at understrege vigtigheden af, at tryghedsprojektet bidrager til at give Bispehaven sammenhænge med det øvrige Aarhus. Projektet skal åbne Bispehaven og bryde med boligområdets karakter af bygningsmæssigt lukket miljø.

Som eksempel på åbning peger Kim Kjærgaard på bedre udnyttelse af den grønne kile fra Skjoldhøj og Hasle Bakker til og med Klokkerparken. Forbundet på tværs af Ringvejen med tunnel og Hasle Centervej med bro. Ryparken sikrer grøn forbindelse mellem Ringvejen og Hasle Centervej. Og der er direkte adgang gennem Bispehaven til Klokkerparken. Men tryghedsprojektet kan medvirke til at tydeliggøre den grønne Skjoldhøjkiles forlængelse gennem Hasle og helt til Åbyhøj.

Aarhus Kommune har tilkendegivet interesse for tryghedsprojektet og vil være med til at se på, hvordan området omkring Bispehaven kan komme til at fungere bedre.


 

Generalforsamling afsæt for indsats

Generalforsamling afsæt for indsats

Hasle Fællesråd har afholdt generalforsamling med drøftelse af indsatsområder. Kommunale planer sætter Hasles fremtid til debat. Aktuelle problemer kræver indsats. Og Hasles historie skal være med til at skabe identitet.

Af Ole Nørgaard Madsen

Billedet til denne artikel viser Hanne Thomsen ved plancher fremstillet til udstilling ved Hasle Fællesråds generalforsamling i Hasle Lokalcenter. Plancherne viser Hasles udvikling fra landsby til forstad og Hasle Fællesråds arbejde med udvikling og anlæg af Hasle Torv.

Hanne Thomsen er medlem af en gruppe tilknyttet Hasle Lokalhistoriske Arkiv. Med sine plancher rammer Hanne Thomsen direkte ned i tema på generalforsamlingen om Hasle før, nu og siden.

Byfortætning med lokal identitet

Aarhus Kommune peger i planoplæg på bydeles og lokalområders forskellighed. Der skal være respekt for lokal identitet i visioner om byfortætning. Historien er vigtig for at forstå, hvad der kendetegner en bydel som Hasle. Og hvad der skal sikres i en fremtidig byudvikling, som ser ud til at ville omdanne Hasles nuværende karakter af forstad til et bykvarter eller såkaldt brokvarter svarende til det indre Aarhus.

Hasle Fællesråd forsøgte uden held at sætte lokalhistoriske temaer på dagsordenen med ansøgning om støtte som kulturbyprojekt. Der blev på generalforsamlingen drøftet andre muligheder for at udbrede forståelse for Hasles historie og identitet. Sådanne muligheder vil Hasle Fællesråds Bestyrelse overveje indsats for.

Trafikproblemer i Hasle

Planer om byfortætning og letbane er kommunalt tænkt som bidrag til at begrænse voksende biltrafik i Aarhus. I Hasle er der dog her og nu behov for at gøre noget ved trafikbelastninger, som inddrager lokale veje til gennemkørsel eller blokkerer lokale veje ved gennemkørsel. Kødannelser og uheldsrisici har ramt Herredsvej, Østrevej og Holmstruphøjvej. Hasle Fællesråd oplever lydhørhed hos Kommunen over for disse problemer.

Omvendt tales der stadig for døve ører hos både Kommune og Politi om problem med parkering mellem Haslehus og Hasle Torv og deraf følgende cykeltrafik på fortov. Med risiko for påkørsel ved udtræden fra gadedør direkte på fortov. Problemet vil fortsat optage Hasle Fællesråd.

Arbejdsgrupper

En bestyrelse af frivillige valgt på generalforsamlingen er ikke nok til at sikre aktiviteter, der kan være behov for fra Hasle Fællesråd.

Der er brug for aktive borgere. Til at indgå i arbejdsgrupper om f.eks. arrangementer på Hasle Torv. Til at udnytte ny mulighed for kommunal støtte til plantning af frugttræer og frugtbuske på offentlige områder. Til at bidrage med høringssvar til kommunale planer. Til at følge op med ajourføring til publikation om Hasle Sogns historie. Til at medvirke til at identificere Hasle historiske identitet. Til at stille og gennemføre andre forslag til gavn for Hasle.


 

Fællesråd på banen

Fællesråd på banen

Fællesråd afprøver ny samarbejdsform og efterlyser mere samarbejde. Ny medborgerskabspolitik og kommende kommuneplanlægning giver indsatsområder for fællesråd

Af Ole Nørgaard Madsen

De 29 fællesråd i Aarhus Kommune lægger op til styrkelse af samarbejde på fællesrådsseminar arrangeret af Arbejdsgruppe for fællesrådene i samarbejde med Aarhus Kommune.

Seminar som mødeform om fællesrådsarbejde

Fællesrådsseminaret er dette års udgave af årligt møde for fællesrådene med Kommunen. Ønske om mere samarbejde kommer også til udtryk ved, at Arbejdsgruppen efterlyser mere end et årligt fællesmøde i lyset af, hvor meget der sker med tilknytning til fællesrådenes arbejde.

Seminarformen er ny for fællesrådsmøderne. Deltagerne er delt i grupper sammensat på tværs af fællesrådene. Oplæg behandles i gruppedrøftelser, og referater af gruppedrøftelser afleveres til opsamling og efterfølgende udsendelse af Arbejdsgruppen.

Som deltager får man derfor ikke på mødet det fulde indtryk af seminarets resultater og drøftelsernes tendenser. Til gengæld bliver der plads til gruppedrøftelser med nyttige erfaringsudvekslinger med repræsentanter fra andre fællesråd i ens gruppe.

Arbejdsgruppen for fællesrådene efterlyser tilbagemeldinger om formen, men allerede mødeaftenen efterlader indtryk af udbredt tilfredshed med seminarformen og mødets afvikling.

Medborgerskabspolitik og kommuneplanlægning

Et tema for seminardrøftelse er Aarhus Kommunes nye medborgerskabspolitik, som præsenteres af byrådsmedlem Hans Skou. Et formål med medborgerskabspolitikken er at styrke medborgerskab i lokalområderne, herunder gentænke fællesråd. Udgangspunkt for drøftelse i fællerådsseminarets grupper er, hvordan fællesråd kan medvirke til at omsætte medborgerskabspolitikken til handlinger.

Kommuneplanchef Niels-Peter Mohr giver status på arbejdet med Kommuneplan 2017. Hans orientering gøres ikke direkte til genstand for gruppearbejde, men følges op af gruppedrøftelse af bykvalitet og byidentitet i de enkelte lokalområder.

Forslag til strategi for Kommuneplan 2017 rejser for et lokalområde som Hasle spørgsmål om byfortætning, udpegning af udviklingspotentialer, centerbygning, åbning af boligområder mod hinanden og sammenhængskraft på tværs af boligområder. At forandringer skal ske med respekt for lokalområders særlige identitet, kvaliteter og behov, kalder på indsats fra fællesråd i det kommende år for at gøre vort lokalområdes identitet, kvaliteter og behov synlige til arbejdet med Kommuneplan 2017.

Seminardeltagernes gennemsnitsalder konstateres på seminaret at være ret høj, men arbejdet i fællesråd kræver tid til frivillig indsats. Og fællesråd skal ikke være lokale sogneråd, men bane veje for lokale gruppers og borgeres indflydelse på kommunale beslutninger. Uanset alder.



 

Unge skaber virksomhed med en mission

Unge skaber virksomhed med en mission

Tolv unge mænd vil bekæmpe fordomme med debat. Gennem salg af energidrik med opfordring til debat om eksempler på fordomme. De unge støttes under programmet ’Mind Your Own Business’ som iværksættere af eget firma

Af Ole Nørgaard Madsen

Tolv 16-18 årige unge er i gang med at udvikle mikrofirmaet ’Mind Your Energy’ med salg af ny energidrik.

’Mind Your Energy’ er organiseret som forening inden for rammerne af ’Mind Your Own Business’ under Dansk Flygtningehjælp med økonomisk støtte fra Trygfonden. Herfra har ’Mind Your Energy’ modtaget tilskud på 25.000 kr.

Unge iværksættere

De tolv unge bag ’Mind Your Energy’ er bosat i Herredsvang. Ud over at passe deres skole eller gymnasium mødes de unge hver tirsdag kl. 17-19 om at udvikle ’Mind Your Energy’ til firma i drift. Det sker ved arbejdsdeling i fire grupper: design, økonomi, kommunikation/marketing og salg.

Steen Saabye og Ole Nørgaard Madsen fra Hasle Fællesråd besøger ’Mind Your Energy’ en sådan tirsdag aften.

Debat om fordomme med energidrik

Arnaud Lukunku og Sadiq Said arbejder med design. De fortæller, at energidrik er valgt som produkt, de alle tolv er fortrolige med. Desuden har ingen andre ’Mind Your Own Business’-virksomheder givet sig i kast med læskedrik som produkt. Et ønske om at markedsføre energidrik som billigt produkt måtte opgives på grund af den begrænsede produktion, økonomien tillader.

I stedet arbejder de unge med at bruge energidrikkens dåse til at bekæmpe fordomme.

Et klistermærke med en fordom sættes på drikkedåserne. Når klistermærket rives af, afsløres teksten: ”Alle har fordomme. Hvad er din? Deltag i debatten på Facebook.”  Ud over at være aktive i debatten på Facebook er det de unges plan at besøge skoler og holde foredrag om bekæmpelse af fordomme.  Med salg af deres energidrik.

Arnaud Lukunku og Sadiq Said oplever fordomme i deres egen hverdag, men påpeger, at alle oplever at blive mødt med fordomme. De tror på, at fordomme kan nedbrydes ved at lære hinanden at kende.

Håb om fremtid med forretningsliv

Sadiq Said giver udtryk for håb om succes for firmaet og dets mission mod fordomme: ”Vi har her i opstarten støtte af mentorvirksomhed og venturepiloter. Jeg håber, vi kan køre videre, når den støtte trappes ned.” Arnaud Lukunku vil gerne fortsætte som forretningsmand og ser frem til et konkurrencedygtigt produkt. Selv om han indrømmer at have være skeptisk i starten. Han tilføjer: ”Jeg mærker støtte fra min familie, som synes det er en god ting at være med i.”

Energidrikken ’Mind Your Energy’ kan bestilles på www.mindyourenergy.dk, og det er muligt at deltage i debatten om fordomme på ’Mind Your Energy’s facebookside.

Siden 2010 har ’Mind Your Own Business’ gennemført 20 iværksætterprojekter i udsatte boligområder i Danmark. Og undervejs modtaget markante priser.


 

Fællesråd mødes til seminar

Fællesråd mødes til seminar

Det årlige fællesrådsseminar for alle fællesråd i Aarhus Kommune omhandler i år kommuneplan, kulturhovedstad 2017 og medborgerskab

Af Ole Nørgaard Madsen

Som et af de 28 fællesråd i Aarhus Kommune deltager Hasle Fællesråd i fællesrådsseminar den 3. marts. Seminaret holdes en gang om året og arrangeres i samarbejde med Kommunen af en arbejdsgruppe med repræsentanter for fællesrådene.

Seminaret er en fast del af Arbejdsgruppens bidrag til samarbejde mellem fællesrådene og Aarhus Kommune.

Programmet for dette års seminar omfatter

- den forestående revision af den overordnede planlægning for Aarhus Kommunes udvikling

- medborgerskabspolitik

- og Aarhus som kulturhovedstad i 2017 sammen med den øvrige midtjyske region

Ny kommuneplan

Kommunen har taget hul på kommuneplanarbejdet med en såkaldt strategiplan. Men den egentlige revision af kommuneplanen forventes først i offentlig høring i vinteren 2016/17. Allerede nu kan vi forvente fokus på byfortætning i en forstad som Hasle. Byfortætning skal skabe ny centerstruktur og nyt byliv med respekt for bydelens identitet og kulturmiljø. Vægt på de enkelte bydeles identitet og kvalitet understreges af, at netop lokal bykvalitet og byidentitet har fået sit eget programpunkt på seminaret. Vi ser frem til information og debat om visioner for både fremtidens Aarhus og fremtidens Hasle.

Medborgerskab

I Aarhus er med borgerinddragelse formuleret en medborgerskabspolitik. Den bygger på

- samskabelse for nye ideer og metoder

- medejerskab til resultater af fælles indsats

- og sammenhængskraft og fællesskab på tværs af befolkningsvækst og befolkningssammensætning.

I Hasle Fællesråds bestyrelse ser vi frem til drøftelsen af medborgerskab på fællesrådsseminaret. Vi har foreslået en kommunal pulje til støtte for projekter med sigte på samskabelse, medejerskab, sammenhængskraft og fællesskab.

Kulturhovedstad 2017

Hasle Fællesråd har forsøgt sig med projektforslag til kulturhovedstadsprogrammet. Men der viste sig ikke at være endnu en bevillingspulje til projektforslag til rådighed i 2016, som Hasle Fællesråd havde fået indtryk af.  Og uden ekstra midler i forhold til et normalt fællesrådsbudget er det ikke muligt at gennemføre et projekt med tilstrækkeligt indhold. Men vi vil på seminaret være åbne for evt. muligheder for at spille en aktiv rolle i forhold kulturhovedstadsåret.

På seminaret aflægger Arbejdsgruppen for fællesrådene sin årsberetning, ligesom der er valg til Arbejdsgruppen. Formanden for Hasle Fællesråds bestyrelse Klaus Bendixen er et af de fire medlemmer af Arbejdsgruppen. Til Arbejdsgruppen er desuden valgt en suppleant, som inddrages i Arbejdsgruppens arbejde.

Hasle Fællesråd følger op med informationer om fællesrådsseminarets indhold og resultater.


 

Sommerarrangement på Hasle Torv?

Sommerarrangement på Hasle Torv?

Hasle Fællesråds bestyrelse har drøftet, om der skal være sommerarrangement på Hasle Torv. Bestyrelsen kan ikke klare et torvearrangement alene. Og efterlyser debat om spørgsmålet på Fællesrådets generalforsamling den 14. marts kl. 19 i Hasle Lokalcenter

Af Ole Nørgaard Madsen

Det lykkedes i vinter at få juletræ på Hasle Torv. Skal det også lykkes til sommer at få arrangement på Torvet?

Spørgsmålet afføder tre nye spørgsmål: Hvad er der interesse for at komme til? Hvem vil være med til at arrangere? Og hvordan dækkes omkostninger?

Et juletræ i det fri forudsætter ikke, at mange samles om det. Mange positive tilkendegivelser om juletræet skyldes nok, at det er set og nydt ved passage af Hasle Torv i andet ærinde.

Et sommerarrangement forudsætter lyst hos flere til at møde frem og bruge tid sammen med andre på Torvet.

Emner for sommerarrangement

En mulighed kan være en form for torvedag. Med salgsboder opstillet af producenter eller forretninger. Eller med loppemarkedssalg.

Udstillinger kan være et tema med flere variationer. Letbanen er et aktuelt tema, som Kommunen har materiale til belysning af. Ligesom arkitektstuderende har udarbejdet forslag med bl.a. en linjeføring af letbanen gennem Bispehaven. Formentligt vil der også kunne skaffes materialer til belysning af ideer om byfortætning i Hasle. En visionsplan for Klokkerparken blev offentligt tilgængelig i 2015.

Udstillingstemaet kan også dyrkes i lokalhistorisk perspektiv. En grundejerforening og en almen boligafdeling kan i 2016 fejre 75 år. Giver det eller andre festdage anledning til fejring i fælleskab på Hasle Torv? Hasle Lokalhistoriske Arkiv kan levere mange bud på lokalhistoriske udstillinger. Den gennemgribende renovering af 124 boliger og fortætning med 50 ungdomsboliger i Ryhaven kan tænkes vist som aktuelt byggearbejde.

Arrangementer med underholdning og udskænkning kan måske også tænkes. Det samme gælder spiseboder med udeservering eller smagsprøver. Måling af kondital eller aktiviteter med sigte på sundhed og madlavning. Hoppeborg og andre børnetilbud.

Og -----?

Resurser

Hvis noget af alt dette har interesse, kræver det aktive til at planlægge, arrangere og gennemføre. Vil der være grundlag for på generalforsamlingen den 14. marts at finde deltagere til arbejdsgruppe om torvearrangement? Findes der foreninger, organisationer, forretninger i Hasle, som blot venter på invitation til at være med?

Hasle Fællesråd var i stand til at finansiere opstillingen af juletræ af indtægter fra kontingenter og tilskud fra Kommunen. Men det er ikke givet, at midlerne også rækker til økonomisk alene at klare et sommerarrangement.

Byfornyelse kan ændre Hasle Torv. Men det sker ikke inden for de første år, hvor Torvet kan bruges, som det er. Og hvor brug af Torvet måske kan være med til at inspirere eventuelt kommende planer for fornyelse.

 

 

 

Byudvikling i fokus på generalforsamling

Byudvikling i fokus på generalforsamling

Generalforsamling i Hasle Fællesråd mandag den 14. marts kl. 19. I år i Hasle Lokalcenter, Rymarken 118. Med debat om Hasles udvikling og om aktiv indsats for indflydelse

Af Hasle Fællesråds bestyrelse

Hasle Fællesråd holder generalforsamling mandag den 14. marts kl. 19 i Hasle Lokalcenter, Rymarken 118.

Dagsordenen er bestemt af Fællesrådets vedtægter og afslører i sig selv ikke, at generalforsamlingen også er et åbent debatforum med fokus på, hvad vi som borgere i Hasle finder vigtigt for bydelen og dens fremtid.

Flere grundlag for debat

Nok er bestyrelsens beretning et grundlag for debat på generalforsamlingen. Men andre kan også bidrage med input til debatten.

Konkrete forslag til beslutning på generalforsamling skal være formanden Klaus Bendixen i hænde senest den 1. marts. Påpegning af muligheder eller problemer kan også fremlægges mundtligt på generalforsamlingen til overvejelse i det kommende års arbejde i Hasle Fællesråd.

Fællesrådets bestyrelse bestræber sig desuden på at være opmærksom på den løbende debat, som den kommer til udtryk på Fællesrådets hjemmeside og Facebookside.

Eksempelvis har Carl Joachim Tønder i kommentar på Facebook efterlyst mere liv omkring Hasle Torv. Ikke kun med aktiviteter og forbedringer af Torvets indretning, men også med en byudvikling, der trækker handel og andet byliv til Torvet.

Fællesrådets bestyrelse er enig med Carl Joachim Tønder i, at det er nu, vi som borgere i Hasle skal på banen i forhold til, om Hasle skal forblive forstad eller udvikle sig til bykvarter. Aktuelle kommunale planoplæg tyder på kommunal interesse for byfortætning i Hasle.

Vær med til at gøre en forskel

Opfølgning efter generalforsamlingen kræver aktiv indsats. Hasle Fællesråd skal have en bestyrelse med kræfter nok til arbejdet med at holde debatten levende og gøre indflydelsen gældende. Seks af den nuværende bestyrelses otte medlemmer er på valg. Men vedtægten åbner mulighed for en bestyrelse på op til elleve medlemmer. Derfor er der under alle omstændigheder plads til nye kræfter med mod og lyst til at gøre en indsats.

Interessere borgere kan desuden deltage i ad hoc udvalg, som bestyrelsen kan nedsætte. F.eks. i forlængelse af en debat på generalforsamlingen.

Det er i øvrigt første gang, der indkaldes til generalforsamling i Hasle Fællesråd. En vedtægtsændring i 2015 ændrede Fællesrådets øverste organ fra repræsentantskab til generalforsamling. Tidligere deltagere i repræsentantskabsmøder vil dog næppe opleve den store forandring i mødets karakter og afvikling.

Men derfor kan vi godt fejre den første generalforsamling med en god debat om Hasle Fællesråds opgaver og indsats i forhold til, hvordan vi som borgere i Hasle gerne vil se bydelen og dens udvikling.

Klik her for at gå til begivenheden for generalforsamlingen på Hasle Fællesråds Facebook side (åbner i nyt vindue)


 

Bliv medlem af Hasle Fællesråd

Støt op om lokalområdet - bliv medlem af Hasle Fællesråd:

Medlemskab for resten af i år og hele næste år:

150,- kr. for enkeltpersoner / husstande
250,- kr. for foreninger, institutioner, virksomheder mv.

Du kan tilmelde dig/jer ved at kontakte kasserer Jørgen Vesterager pr. e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller på telefon : Telefon: 86156264 eller mobil Mobilnummer: 30256264 

Du kan få tilsendt indbetalingskort eller oprette bankoverførsel til konto 9570 - 16005568 Husk navn & adresse.

Ifølge vedtægterne kan der alene optages medlemmer med adresse i Fællesrådets område.

Følgende oplysninger er nødvendige ((brug evt. kopi/paste til mail (ctrl-c / ctrl-v)):

Hvilket medlemskab ønsker du? Sæt kryds: _____ 150,- kr. for enkeltpersoner / husstande eller Sæt kryds: _____ 250,- kr. for foreninger, institutioner, virksomheder mv.

Evt. Firmanavn:

Navn:

Gadenavn og nr:

Postnr. By:

e-Mail:

Telefon:

Hvordan ønsker du at betale kontingent:  _____  Indbetalingskort eller ____ Kontoverførsel til konto 9570 - 16005568 Husk navn & adresse.

Øvrige bemærkninger til medlemskabet (notér evt jeres. hjemmeside adresse etc.):

 

 

Indkaldelse til Generalforsamling 2016

Indkaldelse til

Generalforsamling

Tid og sted: mandag den. 14. marts 2016 kl. 19 00

Hasle lokalcenter, Rymarken 118.

 

I henhold til fællesrådets vedtægter § 6 indkaldes til generalforsamling i Hasle Fællesråd.

 

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Regnskab og budget.
  4. Kontingentfastsættelse for 2017
  5. Indkomne forslag.

6.    Valg til bestyrelsen, herunder:

a) valg af bestyrelsesmedlemmer.

b) valg af op til 3 suppleanter.

7.                        

a) valg af 2 revisorer.

b) valg af 2 revisorsuppleanter.

8.   Eventuelt.

 

Efter generalforsamlingen vil fællesrådet være vært ved et let traktement.

 

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest mandag den 1. marts 2016.

Forslag kan sendes som mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller til: Klaus Bendixen, Herredsvej 10, 8210 Aarhus V.

 

Kontingent for 2016:                   

250 kr. for medlemsgrupper, f.eks. foreninger, organisationer, skoler mv.

150 kr. for individuelle medlemmer, f.eks. husstande og enkeltpersoner.

Kontingent betales ved bank overførsel:

Reg. Nr. 9570 konto nr. 16 00 55 68, husk navn og adresse.

Sidste rettidige betalingsdato er mandag den 1. marts 2016.

Kun medlemmer, som har betalt kontingent, har stemmeret på mødet.

Nyt medlem eller glemt betaling? - Klik her for at blive medlem af Hasle Fællesråd

Bilag: Beretning.

http://www.haslefaellesraad.dk/images/stories/Beretning_2015.pdf


Klik her for at gå til begivenheden for generalforsamlingen på Hasle Fællesråds Facebook side (åbner i nyt vindue)

 

 

Med venlig hilsen

Hasle Fællesråd

 

Bestyrelsen

 

 

Sti i Klokkerparken fornyet

Sti i Klokkerparken fornyet

Retablering af sti i Klokkerparken inddrager ønsker fra borgermøde. Fortsat kulde kan forsinke færdiggørelse med overfladebelægning. Løsninger på knallertproblemer bliver overvejet.

Af Ole Nørgaard Madsen

Ved retablering af sti i forbindelse med anlæg af fjernvarmeledning gennem Klokkerparken indgår hensyn til debat og lokale ønsker på borgermøde.

På et velbesøgt borgermøde i Hasle den 13. august orienterer Martin Højholt og Henrik Olesen fra Kommunens Center for Byens Anvendelse ud over visionsplan for Klokkerparken også om arbejde med fjernvarmeledning under den nord/syd-gående sti i parkens vestside i vinteren 2015/16.

Arbejdet med fjernvarmeledningen er afsluttet, og retablering af stien er i gang. Stien kan dog først gøres færdig, når det bliver varmt nok til det. Pålægning af slidlag kræver mindst 10 graders varme. Så før der er varmt nok i vejret, er det ikke muligt at danne sig et endeligt indtryk af den nye veststi gennem Klokkerparken.

Som det fremgår af artiklen ’Fjernvarmeprojekt åbner debat om Klokkerparkens fremtid’ fra den 17. august 2015 er flere emner i tilknytning til sti-arbejdet til debat på borgermødet.

Bredde på sti

Stien var før fjernvarmearbejdet 1,5 m. bred, og kommunen så behov for at øge bredden til 3 m. Det blev indgående debatteret på mødet, og en afstemning viste en meget klar stemning for en mellemløsning med bredde på mere end 1,5 m., men mindre end 3 m.

Martin Højholt oplyser, at ønsket på borgermødet er imødekommet med en stibredde på 2,35 m.

Belægning og belysning

Borgermødet var delt på midten i spørgsmålet om belægning med sf-sten som hidtil eller en fornyelse, som Kommunen i stigende grad anvender i parker.

Resultatet er fornyelse med blandet grus og asfalt som bærende belægning i det nye stianlæg. Men oven på det lægges et slidlag, som fjerner karakteren af asfaltering. Stien kommer til at ligne en grusvej, men er fast at færdes på. Pålægning af slidlag og overfladebehandling kræver varmere vejr ved anlæg end den bærende grus/asfalt-belægning. Derfor vil vi i en kortere periode kunne opleve stien som en form for asfaltering.

Men når stien er færdig vil den fremtræde med en overflade af små sten i ærtestørrelse. Martin Højholt oplyser, at kommunen har anvendt denne overfladebelægning i flere af byens parker.

Ligeledes oplyser Martin Højholt, at stien en hævet nogle få centimeter for at undgå vand på stien på grund af afvanding fra terrænet. Samtidigt er huller i terrænet langs stien udbedret.

Ønske fra Hasle om forberedelse til stibelysning er imødekommet ved, at der er nedlagt tomrør til kabler.

Martin Højholt siger, at løfte på borgermødet om at overveje løsninger på knallertproblemer ikke er glemt. De vil se på det, når stien er endeligt færdig.


 

Behov for lokale hensyn ved anlæg af letbane gennem Hasle

Behov for lokale hensyn ved anlæg af letbane gennem Hasle

Borgermøde efterlyser ideer, forslag og påpegning af problemer ved letbaneanlæg gennem Hasle. Lokalområder langs Viborgvej og Ryhavevej bliver berørt af letbanen. Bring lokale hensyn med i undersøgelse af miljøforhold omkring letbanen med indlæg i høring indtil 1. marts.

Af Ole Nørgaard Madsen

Ifølge oplæg til anlæg af letbane gennem Hasle vil både Viborgvej og Ryhavevej komme til at minde om Randersvej med spor forbeholdt letbanen i midterrabat med græs.

Det fremgår af borgermøde på Rådhuset om letbanens etape 2 fra Aarhus Ø til Brabrand gennem Hasle.

En letbane gennem Hasle i egen bane uden anden trafik betyder, at krydsning af og venstresving på Viborgvej (mellem Frydenlund og Hasle Torv) og Ryhavevej begrænses til kryds med trafiklys.

Lokale forhold i spil på Viborgvej og Ryhavevej

I bil fra Høje Hasle til Midtbyen, kan det betyde en tur i det lokale vejnet for at nå en lyskurv med mulighed for venstresving. Det samme gælder på vestsiden af Viborgvej, hvis man skal mod Hasle Torv.

På Ryhavevej vil venstresving til Klokkerfaldet og St. Blichersvej indebære kørsel gennem Ryhaven til vendeplads ved Ringvejen og tilbage igen gennem Ryhaven for et højresving til St. Blichersvej eller Klokkerfaldet. Også udkørsel på Ryhavevej kræver en køretur frem og tilbage gennem Ryhaven.

Forhaver langs Viborgvej bliver muligvis berørt af letbaneanlægget. Det afhænger af krav til bredden af cykelsti og fortov langs Viborgvej. Den foreløbige skitse til linjeføring forudsætter ikke en samlet bredde af Viborgvej, som kræver afståelse af forhavearealer.

På Ryhavevej kræver det skitserede letbanelæg nedrivninger på nordsiden mellem Viborgvej og Bispehavevej. Det skyldes anlæg af stoppested med omstigning mellem letbane og busser.

Skitseoplæggets linjeføring ad Ryhavevej forudsætter ikke yderligere afståelse af arealer for at realisere en letbanestrækning i egen bane mellem Bispehavevej og Ringvejen.

Deltag i høring med indlæg

Både Rådmand Christian Würtz og andre opfordrer på borgermødet alle med ideer, forslag og påpegning af problemer i forbindelse med letbanens etape 2 til inden den 1. marts at sende bidrag til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller postadressen Center til Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C.

Det kan f.eks. handle om alternative strækninger. Det kan i forhold til Ryhavevej være en linjeføring ad Ringvejen, Hasle Centervej og Rymarken, som tidligere peget på af Hasle Fællesråd. Eller en linjeføring nord om Ryhaven gennem Bispehaven til Viborgvej, som foreslået af en gruppe arkitektstuderende. Deres projektforslag er udstillet i Rådhusets forhal.

Det kan også være påpegning af behov for lokale hensyn til eksempelvis adgang til Ryhavens fælles faciliteter på tværs af Ryhavevej og begrænsning af lokaltrafik i boligområder langs Viborgvej.

Også stoppesteders placering er til debat.  Det samme gælder Hasle Torv, hvor der på borgermødet peges på mulighed for byfortætning og/eller centralt anlæg for omstigning.


 

Planstrategi i høring

Planstrategi i høring

Aarhus Kommune har sendt forslag til planstrategi i høring forud for arbejdet med kommuneplan 2017. Forslag om byfortætning kan få betydning for Hasle

Af Ole Nørgaard Madsen

Der er lagt op til vækst og byfortætning afbalanceret med bevaring og fællesskab i Aarhus Kommunes oplæg til planstrategi.

Byrådets vedtagelse af en planstrategi forventes i foråret 2016 som grundlag for revision af kommuneplanen i 2017.

Udviklingsprojekter for nyt liv

Forslag til planstrategi er i offentlig høring, og Hasle kan i kraft af letbane blive genstand for fortætning og omdannelse af mere urban karakter, ”--- som byder på mangeartede anvendelser, liv hele døgnet, varierende byrum og oplevelsesrig arkitektur.” Konkret kan det åbne for bebyggelse i flere etager på hjørnet af Viborgvej og Ryhavevej, som har været nævnt i forbindelse med letbaneprojekt gennem Hasle.

Forudsætningen er dog udtrykkeligt, at sådanne ”Fortætningspotentialer i de gamle forstæder skal bringes i spil, så nyt og gammelt kan berige hinanden.”  I en gammel forstad som Hasle kan bycentre have mistet deres betydning som mødesteder på grund af lukning af forretninger, posthuse og bankfilialer. Byfortætning skal skabe ny centerstruktur og nyt byliv. Og udviklingsprojekter skal også styrke et områdes identitet og kulturmiljø.

Fortætning af eksisterende parcelhusområder forudsættes at ske i samarbejde med lokalområdet. I den henseende fremstår den igangværende renovering af Ryhaven allerede som eksempel på fortætning af den oprindelige tæt/lave boligbebyggelse med toetagers ungdomsboliger. En fortætning, som er debatteret og godkendt af et markant flertal af Ryhavens beboere.

I forhold til planstrategiforslagets fokus på blandede naboskaber i både nye og eksisterende byområder er Hasle ligeledes på forkant med forskellige boligformer og mangfoldig beboersammensætning.

Offentlig høring

Forslag til planstrategi er under overskriften ’Klog vækst frem mod 2050’ sammen med baggrundsmateriale for planarbejdet tilgængelig på www.aarhusplanstrategi2015.dk.

Forslaget er i offentlig høring, og ideer, forslag og synspunkter kan indtil 10. februar sendes til mailadressen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller postadressen Teknik og Miljø, Kommuneplanafdelingen, Ledelsessekretariatet, Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C


 

Høring med spørgsmål til letbane

Høring med spørgsmål til letbane

Før en egentlig planlægning af letbane gennem Hasle efterlyser Kommunen ideer og forslag. Og påpegning af problemer, der bør undersøges ved miljøvurdering. Se, hvor du finder oplæg til letbaneprojekt, og hvordan du får dine ideer, forslag og spørgsmål til problemer med i miljøundersøgelse af letbaneprojektet. Det skal ske inden 1.marts

Af Ole Nørgaard Madsen

Oplæg til anlæg af letbane mellem Aarhus Midtby og Brabrand gennem Hasle kan ses på www.letbane.dk.

Kommunen efterlyser ideer og forslag til planlægning af letbanen og åbner for emner til den miljøvurdering, der skal foretages inden en egentlig planlægning af letbanen. Enhver kan sende ideer og forslag til planlægning og emner for miljøvurdering til Kommunen.

Deltag i høring

Det sker på email til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller pr. brev til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. Men det skal være inden 1. marts.

Hasle Fællesråd opfordrer borgere i Hasle til at indsende ideer og forslag til arbejdet med planlægningen af letbanen og påpege problemer, der bør indgå i miljøvurderingen. Opfordringen gælder også grundejerforeninger, ejerforeninger, afdelingsbestyrelser og andre repræsentanter for lokalområder i Hasle, som letbanen kan får betydning for.

Letbane gennem Hasle

Den skitsering af letbanens forløb, der skal miljøvurderes, går fra Ringgaden ad Viborgvej via Hasle Torv gennem Ryhavevej til Ringvejen.

Strækningen ad Viborgvej forudsættes anlagt i eget baneanlæg midt på Viborgvej. Det forventes at få betydning for udkørsel på Viborgvej ved begrænsning til lysregulerede kryds. Og det kan give behov for en udvidelse af Viborgvej, der berører forhaver.

Også på Ryhavevej peger skitseplanen på eget baneanlæg. Det kan give behov for udvidelse af Ryhavevej mod nord, især ved Rymarken og Bispehavevej.

Hvor letbanen skal have eget baneanlæg eller skinner lagt i asfalt til også anden trafik, er et spørgsmål om fremkommelighed, som skal afvejes med hensyn til omgivelser.

Stoppesteder i Hasle er angivet ved Frydenlund, Hasle Torv og mellem Klokkerparken og Bispehaven. Skitsen nævner mulighed af et terminalområde ved Hasle Torv, som ud over omstigning mellem letbane og busser åbner for parkering til at fortsætte med letbane.

Mere end trafikbetjening til debat

I forbindelse med anlæg af letbane påtænker Kommunen en byudvikling på hjørnet af Ryhavevej og Viborgvej med fortættet byggeri. Dermed lægges op til en bredere debat om en udvikling i Hasle, som rækker ud over den rent trafikale kollektive transportbetjening med letbane.

Hasle Fællesråds Bestyrelse håber på mange henvendelser fra borgere og interessenter i Hasle til Center for Byudvikling og Mobilitet under høringsfasen til 1. marts. Det handler om at sikre flest mulige ideer, forslag og problemer indsendt til belysning i forbindelse med den undersøgelse af miljøforhold omkring letbaneanlægget, som skal foretages i 2016.

Derefter følger egentlig planlægning, og beslutningen om letbane gennem Hasle forventes taget i Byrådet i sommeren 2019.

 

Grundejerforening i 75 år

Grundejerforening i 75 år

I 2016 er det 75 år siden, Grundejerforeningen Solbakken blev stiftet. Det første almene boligbyggeri i Hasle fylder også 75 år i 2016. Og det samme gør en velkendt grisebrønd med særlig tilknytning til Hasle

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasles ældste grundejerforening Solbakken fylder 75 år i 2016.

Det er en betragtelig alder for en grundejerforening. Men det er på den anden side udtryk for, at det blot er en menneskealder siden, Hasle var kirken og et gadekær med omkringliggende landbrugsejendomme. Det Hasle er afløst af boligbyggeri af forskellig karakter.

Forskellige boligformer fra starten

Der er forskelle i boligbyggeriernes bebyggelsesplan, udformning og ejerforhold. Men langt de fleste beboere i Hasle har mulighed for at øve indflydelse i deres boligområde gennem nærdemokratisk organisering. Det kan være i grundejerforening for boligejeres vedkommende, og det er i afdelingsorganisering for beboere i almene boliger.

Blandingen af ejerboliger og almene boliger har præget Hasle fra starten på omdannelse af Hasle fra landbrugsområde til boligområde for omkring 75 år siden. De første almene boliger i Præstehaven stod klar til indflytning i 1941. Samme år som 35 parcelejere på Hasle Gammelgårds jorder stiftede forløberen for vore dages Grundejerforeningen Solbakken.

Udstykning, byggeri og fællesskab

Den oprindelige udstykning til ejerboliger omfattede et område afgrænset af Staghøjvej, Herredsvej, Solhøjvej og Haslevangsvej med parceller på begge sider af de fire veje. I dag omfatter Solbakken også Klokkerbakken, Klokkerfaldet og Runestenen.

De første huse på den første udstykning var først klar til indflytning i 1951. Indtil da havde parceller karakter af kolonihaver under yderst primitive forhold, som malende er beskrevet på Solbakkens hjemmeside af Erna Lorentzen, medlem af den første grundejerforeningsbestyrelse. F.eks. bestod vandforsyning i en fælles brønd på hjørnet af Minthøjvej og Solhøjvej.

Erna Lorentzens beskrivelse er fra 1981. Hun skriver om boligområdet og betydningen af en aktiv grundejerforening: ”Hver især lever sit eget liv bag hække og hegn. Ved af og til at mødes samlet kommer vi på nik og hilsefod med andre i Solbakken, og det er slet ikke så ringe.”

Solbakkens nuværende bestyrelsesformand Knud Wium Rasmussen fremhæver Solbakkens tradition for fællesskab om udstyr: ”Vi har trailer, mosteri, højtryksrenser, stiger, udstyr til frugthøst til fælles brug i grundejerforeningen. Vi har stadig fælles arrangementer, der gør vores boligområde til mere end liv bag hække og hegn. ”

Knud Wium Rasmussen venter med at løfte sløret for fejring af Solbakkens 75 års fødselsdag i juni måned.

I øvrigt fylder også den velkendte grisebrønd i Aarhus 75 år i 2016. Det var Mikkel Rasmussens grise i Hasle, der var modeller for skulpturen af soen og hendes smågrise.



 

Nye boliger i bevaringsværdig bebyggelsesplan

Nye boliger i bevaringsværdig bebyggelsesplan

Mange præfabrikerede boligmoduler til nye huse i Ryhaven i 2016. Til renoveringsprojekt med genbrug af nedbrydningsmaterialer. Bevaringsværdig tæt/lav bebyggelsesplan og grønning fastholdes.

Af Ole Nørgaard Madsen

I 2015 blev de første 36 af 50 nye ungdomsboliger opført i Ryhaven. Og i december måned blev de første 30 af Ryhavens 124 boliger fra 1960’erne revet ned for at give plads til det samme antal nye boliger som led i den gennemgribende renovering, som vil præge Ryhaven i 2016.

Det betyder trafikalt, at omkring 500 boligmoduler skal køres gennem Hasle og ad Ryhavevej til opsætning i Ryhaven. Som det allerede er sket med moduler til de første ungdomsboliger.

Genbrug af nedbrydningsmaterialer

Til gengæld spares bortkørsel af nedbrydningsmaterialer svarende til 300 vognlæs. I stedet bjerges mursten og fliser op til knusning i Ryhaven. I modsætning til de gamle huse i Ryhaven hæves sokler for at give plads til isolering. Desuden sikres alle boliger i Ryhaven niveaufri adgang. De knuste nedbrydningsmaterialer indgår i denne del af renoveringsprojektet. Dette genbrug reducerer miljøbelastning ved bortkørsel og bidrager til mindre varmeforbrug i de nye boliger.

De nye ungdomsboliger er endnu ikke taget i brug som boliger for uddannelsessøgende. Under Ryhavens renovering anvendes de til midlertidig genhusning for beboere i Ryhaven, mens egen bolig renoveres. Denne genhusning var oprindeligt planlagt til at vare fire måneder, men er udvidet til fem måneder, hvor Aarhus Kommune benytter anledningen til at udskifte ledningsnet i takt med renoveringsprojektet.

Bevaret bebyggelsesplan

De renoverede boliger i Ryhaven forbliver i en etage som hidtil. I modsætning til de nye ungdomsboliger, som er toetagers. Men som ungdomsboligerne er beklædningen sort skifer og lyst træ. Husene i Ryhaven kommer til at se anderledes ud, men bebyggelsesplanen vil være uændret. Og det samme gælder stort set den åbne grønning, som er karakteristisk for Ryhaven. Bebyggelsesplan og grønning bibeholdes som bevaringsværdigt byggeri, der som et af de første realiserede ideen om tæt/lavt boligbyggeri.

Da denne bebyggelsesplan blev skabt i 1960’erne af arkitektfirmaet Møller og Wichmann, var solfangere ikke inde i overvejelserne. Derfor er mange huse vendt på en måde, som ikke giver tilstrækkeligt grundlag for udnyttelse af solceller. Det vil være begrænset til, hvor det giver god mening.

Men hvad der ligner et klokkerrent dilemma mellem hensyn til bæredygtighed på den ene side og bevaringshensyn på den anden side, har et tredje hensyn.

Regler for en almen boligafdeling som Ryhaven betyder, at en ændret bebyggelsesplan ville omdanne projektet i Ryhaven fra renovering til nedrivning/genopbygning. Og det ville koste kassen i ekstra huslejeindbetaling til den almene boligsektors Landsbyggefond.



 

Godt nytår

Godt nytår

Hasle Fællesråd har velkendte emner på dagsordenen for 2016. Men også nye perspektiver for udvikling af Hasle som bydel i et voksende Aarhus

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Fællesråds bestyrelse ønsker alle et rigtigt godt nytår.

Velkendte temaer vil stadig sætte deres præg på aktivitet i Hasle Fællesråd i 2016.

På Fællesrådets dagsorden

Det gælder ikke mindst trafik. Fællesrådets bestræbelser fortsætter for at fastholde gennemkørende trafik på Viborgvej og for at friholde det lokale vejnet for gennemkørsel.

Hasle Torv har fortsat sin plads på Fællesrådets dagsorden. Der arbejdes videre med kommunal etablering af bænke, fundament og ledningsfrit el-udtag til kommende års juletræ, blomsterkummer og erstatningstræer for ødelagte ved busuheld.

Det er bestyrelsens ambition at få et sommerarrangement på Torvet op at stå.

Ligeledes søges nye bevillinger til blomsterløg. Og det er tanken at skabe grundlag for blomsterhjørner ved vejkryds med planter, som bevarer deres blomsterpragt længere end forårsløg.

Selv om det kan have lange udsigter med en grundlæggende fornyelse af Klokkerparken, er det vigtigt at holde den lokale interesse for projektet i live. Klokkerparkens fornyelse høre ikke hjemme i glemmebogen.

Bestyrelsen forventer 2016 præget af debat om kommunale planer for både byudvikling og trafik.

Forandring, kulturarv og sammenhængskraft

Der lægges i den kommunale planlægning op til forandring gennem fortætning, men med bevaring af bydelsidentitet.

Kommunens arbejde med planlægning rummer nye perspektiver og oplæg til forandring. Nye tanker om den moderne by gør sig i stigende grad gældende for et byområde som Hasle. Det er Fællesrådets opgave at åbne muligheder for, at Hasles borgere kommer til orde i debat om de kommunale planers forandring af det Hasle, vi kender.

Når det gælder bydelsidentitet handler det om kulturarv i form af både sete og oversete værdier. Dem vil Hasle Fællesråds bestyrelse forsøge at bidrage til forståelse af og respekt for. Ved at arrangere temabesøg og ved at beskrive oplevelser af ’oaser’.

Den 3. marts afholder Kommunen fællesrådsseminar med deltagelse fra fællesrådene i Aarhus. Hasle Fællesråds bestyrelse har som emne til drøftelse på seminaret forslået forandring og kulturarv suppleret med sammenhængskraft som indsatsområder.

2016 ligger foran os. Med opgaver, vi kan forudse her ved nytårstid. Og med nye opgaver i årets løb, som sikkert rummer muligheder og overraskelser, der også fortjener opmærksomhed.

Hasle Fællesråds bestyrelse ser frem til samarbejde om resultater for Hasle.

Godt nytår.

   

Indlæg og julehilsen

Indlæg og julehilsen

Hasle Fællesråds bestyrelse ønsker alle en glædelig jul. Og ser frem til at fortsætte indlæg på hjemmeside og Facebook. Gerne med kommentarer fra læsere

Af Ole Nørgaard Madsen

 Siden Hasle Fællesråds generalforsamling i foråret har Fællesrådet på sin hjemmeside/facebookside orienteret beboere i Hasle om bydelen og om Hasle Fællesråds virke i forhold til Hasle som lokalområde.

Formålet med indlæg er at skabe kendskab til bydelen som helhed og til bydelens mange mindre enheder. Gennem informationer af lokal nyhedsinteresse. Og gennem fokus på steder og lokaliteter, som i kraft af at være en del af Hasle er med til at udgøre og skabe bydelens identitet.

Brug af indlæg

141 angiver på Facebook at følge de ugentlige indlæg fra Hasle Fællesråd. Indlæg kan være nået ud til mange flere. Således har 2525 set mindst overskriften på indlæg om informationsmøde mod indbrud, mens 2726 - i hvert fald med et klik - har vist interesse for indlæg om letbaneplaner for Hasleområdet.

Det er også blevet til kommentarer. Juletræet på Hasle Torv er budt velkomment med konstatering af, at ”så bliver torvet da brugt til noget”. Indlæg om trafikplanforslag, der nedlægger linje 16 til og fra Hasle har allerede givet anledning til debatbidrag om, at linje 16 er uundværlig: ”Det er den, der kører for os. Bevar den. Vi føler os snart som udkantsdanmark.”

Kommentarer til eller affødt af indlæg er naturligvis velkomne. Ligesom enhver er velkommen til at dele indlæg med egne venner på Facebook. Fællesrådets bestyrelse modtager også gerne forslag til emner for indlæg.

Der tilstræbes et indlæg med billede bragt hver uge (mandag), bortset fra ferier. Skulle det glippe, så bær over med os. Som andet fællesrådsarbejde beror også indlæg på frivillig arbejdskraft med at samle stof, skrive, korrekturlæse, fotografere, uploade.

Det regner vi i Fællesrådets bestyrelse at kunne fortsætte med i 2016. Men mere om det i næste indlæg, som vi bringer sammen med nytårshilsen mandag den 28. december.

Glædelig jul

Men når dette uploades på hjemmeside og Facebookside, er julen i fuld gang med at skabe stemning med lys og farver, hvor vi færdes udendørs. Og i fuld gang med at med skabe fest og glæde indendørs i mange hjem.

Uanset hvad vi hver især lægger i jul eller fejrer som jul, ønsker Hasle Fællesråds bestyrelse alle en glædelig jul.

I håbet om, at juletid er fælles for os alle som anledning til at glædes med hinanden.


   

Juletræ på Hasle Torv

Juletræ på Hasle Torv

For første gang er det i år lykkedes at realisere planer om fælles juletræ i Hasle. Det 5 meter høje juletræ på Hasle Torv i december er tænkt som starten på fast juletradition i Hasle.

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle har fået sit eget juletræ på Hasle Torv. Fælles for bydelens beboere og besøgende.

Juletræet er betalt af Hasle Fællesråds midler og opstillet ved Bestyrelsesmedlemmers frivillige indsats. Med Jørgen Vesterager som primus motor.

Medlemmer af Hasle Fællesråds bestyrelse har fra starten modtaget positive tilkendegivelser for initiativet. Og der er udtrykt glæde over udsmykning af Hasle Torv med juletræ i december. Med lys i træet i de mørke timer.

”Den strøm, der skal til for træets mange lys, svarer til blot en 60 watts pære forbrug,” oplyser Jørgen Vesterager. Træet er 5 meter højt og kommer fra Ry.

Endnu bedre til næste år

Jørgen Vesterager indrømmer, at det har været et overraskende stort arbejde med flere problemer at få alt på plads til, at juletræet kaster lys og julestemning over Hasle Torv. Til glæde for mange.  ”Vi har i Hasle Fællesråds bestyrelse prioriteret, at der kom gang i en tradition med juletræ på Hasle Torv,” lyder det fra Jørgen Vesterager, ”nu skulle det være , selv om der er ting, vi skal have ændret og gjort bedre til næste år.”

Det har været nødvendigt at klare opstillingen på en midlertidig sokkel. Men der arbejdes på etablering af en permanent station, der gør opstilling af juletræ både nemmere og pænere. F.eks. med en lukket nedfældning i Torvet svarende til løsning for flag opsætning.

Lys på juletræet har voldt en del problemer med ledninger. Men i år har det været afgørende, at der har kunnet samarbejdes om strømforsyning på denne vis. Til næste år forventes strøm at kunne hentes fra rørføringer nedlagt i torvet. Dermed undgås ledningsføring fra nærliggende bygning til træet.  Også det vil gøre det nemmere at have med at gøre og ikke mindst fjerne de ledninger til træet, som i år viste sig at give problem med varekørsel til en forretning. Trods hensyn hertil ved valg af ledningshøjde.

Hasle Torv har fået sit juletræ, og Hasle Fællesråds bestyrelse håber, beboere i Hasle tager det til sig som ny fælles juletradition for bydelen.

 

 

   

Buslinje 16 til Hasle foreslås nedlagt af Midttrafik

Buslinje 16 til Hasle foreslås nedlagt

Ny trafikplan skal skaffe økonomi til drift af letbane. Derfor foreslås besparelser på busnettet. Herunder nedlæggelse af linje 16 mellem Hasle og Midtbyen

Af Ole Nørgaard Madsen
Forslag om at nedlægge busforbindelsen til Midtbyen fra Kalenderkvarteret og Kornmodsbakken i Hasle ligger på Aarhus Byråds bord.
Nedlæggelse af buslinje 16 på strækningen mellem Haslegårdsvej og Midtbyen indgår i forslag til plan for den kollektive trafik. Bag forslaget står Midttrafik, som udbyder bustrafik og snart også letbanetrafik i Aarhus. Midttrafik vil sende sit forslag til trafikplan i offentlig høring i starten af 2016. ”Det giver os borgere i Hasle mulighed for aktivt at deltage i debat om at bevare linje 16 eller anden tilfredsstillende busbetjening”, lyder det fra Steen Saabye, medlem af Hasle Fællesråds bestyrelse og selv bosat på Kornmodsbakken.

Penge til letbane
Midttrafiks forslag til trafikplan har til formål at omlægge den kollektive trafik i Aarhus i forbindelse med åbning af letbanens første etape mellem Grenå og Odder i 2017. Men allerede i starten af 2016 agter Aarhus Byråd at tage stilling til Midttrafiks forslag til kollektiv trafikplan. Det sker for at sikre letbanens økonomi ved besparelser på busdriften. Nedlæggelse af busbetjening ved linje 16’s rute til Hasle i sommeren 2016 indgår i forslag til finansiering af letbanens drift. Der skal naturligt nok nedlægges busruter, som letbanen erstatter. Men derudover skal skæres i det øvrige busnet for at sikre økonomi til letbanen.
Som begrundelse i forslaget til trafikplan for valg af nedskæringer i bustrafikken nævnes overkapacitet.

Ny lokallinje?
I forslaget til trafikplan nævnes mulighed for ny lokallinje, mellem Hasle og Gellerup. ”Det må vi naturligvis se nærmere på”, understreger Steen Saabye, ”men set med lokal borgers øjne ligner det en nødløsning i forhold til et trafikbehov, der har Midtbyen og ikke Gellerup som mål. Busskifte på Hasle Torv er en forringelse af den kollektive trafikbetjening, og dertil kommer udsigt til blot en bus i timen, og kun i dagtimerne, hvor vi hidtil har haft halvtimesdrift i dagtimerne og timedrift om aftenen.”
Letbanens anden etape (som forventes tidligst i 2022) kommer i høj grad til at berøre Hasle. Se http://www.haslefaellesraad.dk/the-news/233-oplaeg-til-offentlig-debat-om-letbane-gennem-hasle? . Men foreløbig handler det fremlagte forslag til kollektiv trafikplan fra og med sommeren 2016 om tilpasning til letbanens første etape. Der bliver senere rig lejlighed til at debattere letbanens anden etape og dens konsekvenser for den øvrige kollektive trafik.
Nu gælder det debat om en trafikplan, som forringer kollektiv trafikbetjening af et ganske stort område i Hasle for at skaffe penge til den nord/syd-gående letbanestrækning, som åbner i 2017.
 
   

Side 3 ud af 5


Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Newsflash

  • Skøjtebanen på Klokkervej - en succeshistorie - læs mere her

     
  • Hasle Fællesråd har fået ny hjemmeside!

     
  • Hasle Fællesråd bestyrelse arbejder frivilligt og ulønnet!

     
  • Du kan altid komme i kontakt med Hasle Fællesråd bestyrelse - klik her for kontakt

     
Restore Default Settings

Login Form