Tirsdag, maj 18, 2021
   
Text Size
Log på

Nyheder

Fastelavnsfest og renovering signalerer åbenhed

Fastelavnsfest og renovering signalerer åbenhed

Fastelavnsfest med det hele. I stort format. Arrangeret af Bispehavens Initiativgruppe og åben for alle. Også renoveringsprojekt bidrager til åbenhed. Mens ’ghetto’ og ’Aarhus Vest’ lukker af

Af Ole Nørgaard Madsen

Bispehaven holder fastelavnsfest åben for alle.

Med et arrangement, som imponerer alene med ophængning af ikke mindre end 12 tønder. Alderssvarende fra paptønde for vuggestuebørn til tønde med tykke brædder for voksne.

Ikke kun Fællesskabernes Hus på Bispehavevej 29 er i brug. Hele gårdrummet ved Fællesskabernes Hus indgår og udsmykkes til lejligheden.

Fastelavn med alle traditioner

Bag arrangementet står Bispehavens Initiativgruppe. Der falder bemærkning om, at Palle Bay og Mari-Ann Petersen er primus motorer, men at de har trukket på mange til at give en hånd med. De to er her og der og alle vegne på festdagen. Men andre møder frem med fastelavnsris til udsmykning, sække med hatte og andet til udklædning, køller til tøndeslagning, massevis af halvmasker til tøndeindhold osv.

Åbningstale følges op med fællessang af fastelavnssangen med krav om boller. I to omgange, hvor de mange børn anden gang giver den med overdådig stemmekraft. Der uddeles fastelavnsboller til alle. Der kåres kattekonger og kattedronninger efter klare regler for, hvad der udløser kroning. Og der gives præmier for bedste udklædninger.

For første gang i Hasle er Kommunens mobile Givisme-scene i brug. Herfra åbnes festlighederne og styres begivenhederne. Givisme indgår i Kommunens medborgerskabspolitik og den mobile scene kan lånes gratis af borgere i Aarhus Kommune. Se www.givisme.dk.

Til ganen byder fastelavnsfesten på bod med popcorn, slushice og pandekager og et transportabelt køkken fra Gellerupparken med retter bestående af oksekød, grønsager, chili og somalibrød. Palle Bay gør sig umage for at henlede artikelforfatterens opmærksomhed på KIWI’s sponsering af drikkevarer og slik til børnene.

Negativ byskiltning mod åbenhed

Fastelavnsfesten foregår i Bispehaven med et par hundrede deltagere. Med adgang for alle i Hasle. Dermed bekræfter Bispehaven den åbenhed, som også er en målsætning for det renoveringsprojekt for Bispehavens udearealer, som forventes at gå i gang i løbet af foråret.

Bispehaven skal blive en del af Hasle. Hvor ghettostempling af Bispehaven ellers har gjort Hasle til en del af ’Aarhus Vest’.

’Ghetto’ er statens bidrag til at nedgøre boligområder. Brugen af ’vest’ lægger endnu en fordømmelse over et byområde. Med de negativt ladede betegnelser ’Vestegnen’ i hovedstadsområdet og ’Aarhus Vest’ i Aarhusområdet som eksempler.

Hasle Fællesråd har i den netop afleverede lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle til kommuneplanlægningen argumenteret for at fjerne såvel ’ghetto’ som ’Aarhus Vest’ som skiltning af advarsel mod byområder.


 

Indkaldelse til Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling

 Tid og sted: mandag den. 20. marts 2017 kl. 19 00

I sognehuset, Hasle Kirke.

 I henhold til fællesrådets vedtægter § 6 indkaldes til generalforsamling i Hasle Fællesråd.

 

Dagsorden:

 1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Regnskab og budget.

4. Kontingentfastsættelse for 2018

5. Indkomne forslag.

6.    Valg til bestyrelsen, herunder:

a) valg af bestyrelsesmedlemmer.

b) valg af op til 3 suppleanter.

7.    a) valg af 2 revisorer.

b) valg af 2 revisorsuppleanter.

8.   Eventuelt.

 

Efter generalforsamlingen vil fællesrådet være vært ved et let traktement for fællesrådets medlemmer.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest mandag den 6. marts 2017. Forslag kan sendes som mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller til: Klaus Bendixen, Herredsvej 10, 8210 Aarhus V.

 

Kontingent for 2017: 250 kr. for medlemsgrupper, f.eks. foreninger, organisationer, skoler mv.

150 kr. for individuelle medlemmer, f.eks. husstande og enkeltpersoner.

 

Kontingent betales ved bank overførsel:

Reg. Nr. 9570 konto nr. 16 00 55 68, husk navn og adresse.

 

Sidste rettidige betalingsdato er mandag den 6. marts 2017.

 

Kun medlemmer, som har betalt kontingent, har stemmeret på mødet.

Revideret regnskab fremlægges på mødet.

 

Med venlig hilsen

Hasle Fællesråd

 

Bestyrelsen

 

Artikel: Foreløbig lokalsamfundsbeskrivelse

Foreløbig lokalsamfundsbeskrivelse

Hasle Fællesråd har afleveret lokalsamfundsbeskrivelse med henblik på tillæg til kommuneplanforslag. Både kommuneplanforslag og lokalsamfundsbeskrivelse er til debat i 2017. Alternativ lokalsamfundsbeskrivelse fra arbejdsgruppe

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Fællesråd har fulgt Kommunens opfordring til at udarbejde lokalsamfundsbeskrivelse. Og lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle er indsendt til Kommuneplanafdelingen.

Lokalsamfundsbeskrivelsen er foreløbig og dermed et udkast. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser vil indgå som tillæg til Kommuneplanafdelingens forslag til Kommuneplan 17, som forelægges Byrådet i april. Lokalsamfundsbeskrivelser kan kommenteres og debatteres under kommuneplanforslagets offentlighedsfase i sommermånederne. Med henblik på endelig lokalsamfundsbeskrivelse til efteråret inden Byrådets færdigbehandling af Kommuneplan 17 i december.

Allerede nu er Hasle Fællesråds lokalsamfundsbeskrivelse tilgængelig på Fællesrådets hjemmeside. Klik her for at læse

Debat om lokalsamfundsbeskrivelse

Hasle Fællesråd vil følge det videre arbejde med Kommuneplan 17 og løbende orientere om muligheder for at give sin mening til kende over for Kommunen. Og over for Hasle Fællesråd for så vidt angår lokalsamfundsbeskrivelse.

Hasle Fællesråd har beskrevet Hasles identitet ved hjælp af fem faktorer, som tilsammen repræsenterer Hasles fortid, nutid og fremtid. Desuden indeholder lokalsamfundsbeskrivelsen tilkendegivelser om bycenter, grønne kiler og trafik i Hasle baseret på orienteringer, borgermøder og debatter, som har fundet sted gennem en længere periode.

Der har været begrænset tid til rådighed for udarbejdelse af lokalsamfundsbeskrivelse. Opgaven stilles den 29 november, og vejledning modtages den 9. december. Hasle Fællesråd har orienteret om arbejdet i artikler på hjemmeside og Facebookside. Og plan for indhold forelægges på borgermøde i Sognehuset den 31. januar.

Initiativer til drøftelse af både kommuneplanforslag og lokalsamfundsbeskrivelse forventes drøftet på Hasle Fællesråds generalforsamling den 20. marts.

Arbejdsgruppe

På borgermødet melder tre sig til en arbejdsgruppe med henblik på den afsluttende fase i arbejdet med lokalsamfundsbeskrivelse. Denne gruppe er siden vokset til ni deltagere. Gruppen har valgt at arbejde med sin egen lokalsamfundsbeskrivelse.

Det har ikke været muligt at samarbejde de to lokalsamfundsbeskrivelser. Hasle Fællesråd bygger på indhold fremlagt i oplæg og artikler og på borgermødet den 31. januar. Det forhindrer ikke, at nye synspunkter kan komme ind i lokalsamfundsbeskrivelsen. Det kræver efter Hasle Fællesråds opfattelse, at der er orienteret i Hasle om de nye synspunkter og været adgang til debat.

Der er mulighed for orientering og debat om Hasles lokalsamfundsbeskrivelse indtil udarbejdelse af endelig lokalsamfundsbeskrivelse til efteråret.

 

LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSE (foreløbig)

 

Klik her for at læse: LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSE (foreløbig) til KOMMUNEPLAN 17

 

 

 

 

Det sker i Hasle

Det sker i Hasle

Fastelavnsfest med adgang for alle. Se plan for nye udearealer i Bispehaven. Besøg udstilling til maj med debat om Hasle i fortid, nutid og fremtid. Husk Hasle Fællesråds generalforsamling den 20. marts. Og bemærk lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle til debat i forbindelse med behandling af Kommuneplan 17

Af Ole Nørgaard Madsen

I 2017 starter en omfattende såkaldt tryghedsrenovering af Bispehavens udearealer, som Hasle Fællesråd følger med interesse. Projektet skaber større fysisk åbenhed i forhold til det øvrige Hasle.

Vinderprojekt for Bispehavens forestående tryghedsrenovering er udstillet i Hasle Centervej 219, 1.th. Adgang til udstillingen onsdage kl. 10-12 og 14-16. Denne åbningstid kan forventes udvidet.

I øvrigt inviterer Bispehavens Initiativgruppe til åben fastelavnsfest fredag den 24. februar kl. 15-20. Det foregår i Fællesskabernes Hus, Bispehavevej 29. Med mulighed for at deltage i både tøndeslagning og konkurrence om udklædning.

Hasle Fællesråd afholder generalforsamling den 20. marts kl. 19 i Sognehuset. Med oplæg til debat om Fællesrådets aktivitet i det forløbne år. Og med drøftelse af Fællesrådets virksomhed i det kommende år.

Udstilling i forbindelse med kulturbyåret finder sted i Sognehuset den 3.-7. maj. Og handler om, hvad Hasle var, er og kan blive. Med nem adgang for besøgende til at give forslag og meninger til kende. Udstillingen arrangeres af Hasle Fællesråd i samarbejde med Hasle Lokalhistoriske Arkiv, Østjysk Bolig, Borgmesterens Afdeling (medborgerskabspolitik), Aarhus Letbane, MTM-Kommuneplanafdelingen, Team Medborgerskab, Center for Byens Anvendelse, Borgerservice (Digital bydel) og Hasle Sognehus.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Arbejdet i Hasle Fællesråd er i 2017 præget af ny kommuneplan for Aarhus og af fokus på Fællesrådenes funktion og opgaver.

Kommuneplanafdelingens forslag til ny kommuneplan for Aarhus Kommune ventes forelagt Byrådet i april. Derfra vil kommuneplanforslaget gå i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet i december 2017.

Kommunens fællesråd er inddraget i kommuneplanarbejdet med lokalsamfundsbeskrivelser, der vil indgå i tillæg til kommuneplanforslaget. Lokalsamfundsbeskrivelse fremsendes inden 1. marts og indgår som foreløbig i tillæg til kommuneplanforslag til Byrådet. Med mulighed for kommentarer i kommuneplanforslagets offentlighedsfase. Endelig lokalsamfundsbeskrivelse udarbejdes til efteråret.

Hvad kan og skal fællesråd?

Det er nyt, at fællesrådene inddrages i kommuneplan arbejde med lokalsamfundsbeskrivelser. Det er med til at rejse spørgsmål om fællesrådenes opgave og funktion.

En arbejdsgruppe for fællesrådene arrangerer i samarbejde med Kommunen seminar den 2. marts om fællesråd i forhold til både borgerdeltagelse og samarbejde med Kommunen. Med oplæg fra kommunale repræsentanter om fællesråd og borgerinddragelse. Og med gruppearbejde om samarbejdsaftale med Kommunen og fællesrådenes rolle.



 

 
 

Trekantdrama til Hasle ved et tilfælde

Trekantdrama til Hasle ved et tilfælde

Forveksling med Hasle på Bornholm bringer i midten af 1800-tallet en jaloux præst til Hasle. Det fører til dramatisk skilsmisse i landsbyen

Af Ole Nørgaard Madsen

Som bekendt findes Hasle både i Østjylland og på Bornholm.

Det er Christian Werliin åbenbart ikke tilstrækkeligt opmærksom på, da han i 1840 søger præstekald. Han vil til Bornholm, men får ved en fejltagelse jobbet som præst ved Hasle Kirke. Dermed bliver Hasle skueplads for et familiedrama af usædvanlig art for en landsby i 1800-tallet.

Christian Werliin har i 1834 giftet sig med Julie Constance Lütthans. Men også andre har blik for Julies skønhed. Blandt dem digteren Christian Winther. Derfor søger Christian Werliin til Bornholm, men må i stedet drage til Østjylland (se kort over Hasle 1840 nedenfor).

Skilsmisse

Det østjyske Hasle viser sig ikke at være langt nok væk fra Christians Winthers tilbedelse af Julie Werliin. Han sender hende breve med kærlighedsdigte. Et sådant opsnapper Christian Werliin, og han gennembanker sin kone.

Det finder Julie Werliin sig ikke i. Hun forlader Hasle med parrets to børn og får bevilget skilmisse. I 1848 gifter hun sig med Christian Winther, som ufortrødent skriver kærlighedsdigte til hende resten af livet.

Men Christian Werliin er ikke ude af billedet. For blot at få sine personlige ejendele ud af præstegården i Hasle må Julie Werliin have en retskendelse. Da hun pakker sine kjoler ud, er der tjære i lommerne.

Kamp om børnene

Striden fortsætter med kamp om børnene. I bogstavelig forstand. Christian Winther forhindrer i et slagsmål på gaden Christian Werliins bortførelse af datteren. Derimod lykkes det senere Christian Werlinn at bortføre sønnen til Hasle. Her får drengen en daglig ridetur for at passe sin skolegang på Aarhus Realskole. Christian Werliin fortsætter med at kikke i andres post og konfiskerer moderens breve til sønnen.

På præstegåden i Hasle har Christian Werliin det svært med tjenestefolk og kommer sågar i korporligt klammeri med dem. Præsten får ikke blot prygl af en forkarl, men må søge tilflugt i et klædeskab for en åbenbart hårdtslående husholderske.

I København er tonen i Julie og Christian Winthers hjem anderledes.

Ord på kærlighed

Christian Winther skriver om sin kone:

Hun er våren, jeg har fundet,-
Paradisets unge frugt!
Hun er den, som fast har bundet
ved sin trolddom tidens flugt!
Ak, i hendes smil, i sukket,
i det milde, kære blik
har mit hjerte dybt inddrukket
evighedens ungdomsdrik!

I 1865 udgiver Christian Winther digtsamlingen ’Til Een’, om den 70-årige digters fortsatte kærlighed til kvinden, som flygtede fra Hasle.

Kilde til historien er en udgivelse i anledning af Hasle Boldklub 50 års jubilæum i 1972. Se jubilæumsskriftet og hør mere på Hasle Lokalhistoriske Arkiv.


 

Lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle

Lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle

Hasle set med lokale øjne. Byfortætning i Hasle. Fornyet torv og renovering af grønne byrum. Gennemkørende trafik ud af lokalområder

Af Ole Nørgaard Madsen

Aarhus Kommunes fællesråd er bedt om at udarbejde lokalsamfundsbeskrivelser. Med det formål at få byens lokalsamfund set med lokale øjne som bidrag til Kommuneplan 17.

Foreløbig lokalsamfundsbeskrivelse skal afleveres inden 1. marts. Efter offentlighedsfase om kommuneplanforslaget i sommermånederne skal endelig lokalsamfundsbeskrivelse udarbejdes. Inden Kommuneplan 17 vedtages af Byrådet i december.

På borgermøde den 31. januar i det nye Sognehus præsenterer Hasle Fællesråd hovedemner for lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle.

Identitet og byfortætning

Lokalsamfundsbeskrivelsen fokuserer på Hasles identitet med udgangspunkt i bydelens 1000-årige historie. På borgermødet meldte tre borgere sig til at bistå Hasle Fællesråd med kortlægning af Hasles identitet.

Et andet hovedemne er byfortætning som en del af Kommunens allerede vedtagne planstrategi. Ligesom der i de senere år er sket en del byfortætning i Hasle. Primært i form af ungdomsboliger.

I forbindelse med letbane gennem Hasle lægger Kommunen op til mere byfortætning i f.eks. Kærtoften. Ifølge Kommunen selv skal det ske i respekt for Hasles identitet. Men på borgermødet lyder kritik af, at den respekt er tilsidesat med henvisning til brochuretegning om letbanestoppested ved Kærtoften.

Ud over at tydeliggøre Hasles identitet og at forholde sig til byfortætning er det Fællesrådets hensigt i bydelens lokalsamfundsbeskrivelse at behandle tre emner, som er med til at karakterisere Hasle.

Center, grøn kile og trafik

Det ene af de tre emner er dannelse af bydelscenter. Hasle Torv har længe været genstand for bestræbelser for at skabe et bydelscenter, der er andet og mere end et forblæst vejkryds. Derfor er det fællesrådets hensigt at pege på udvidet torvedannelse ind over Kærtoften med byggeri i harmoni med karrebyggeriet ’Høje Hasle’ og med det 1000-årige historieforløb fra Hasle Torv til Hasle Kirke.

Det andet af de tre emner er grønne kiler. Der er anlagt en form for grøn kile mellem Hasle Bakker og Klokkerparken. Men hvis den skal give attraktiv mening, kræver det forbedring, fornyelse og udbygning. Ligesom kilen bør forlænges fra Hasle Bakker gennem grønne pletter mod nordvest til Marienlystparken.

Endelig er emnet trafik med til at karakterisere Hasle. Historisk er Hasle udviklet ved udfaldsveje. Og bydelens trafikstruktur skal holde gennemkørende trafik på Viborgvej og Ringvejen. Mens det øvrige vejnet er forbeholdt lokal trafik. Kraftige markeringer på borgermødet efterlyser løsninger, der gør denne trafikdifferentiering til andet og mere end en hensigtserklæring



 

Fornyet samlingssted i Hasle

Fornyet samlingssted i Hasle

Nyt sognehus i Hasle efter nyskabende ombygning. Indvielse med fokus på mange aktiviteters brug. Og med invitation til andre i Hasle om at låne huset

Af Ole Nørgaard Madsen

”Kom og vær med til at bruge det nye Sognehus i Hasle.” Sådan lyder opfordringen fra sognepræst Carsten Clemmensen ved indvielsen af den nyrenoverede Sognegård - med navneforandring til Sognehus: ”Vi vil gerne låne huset ud.”

Indvielse

Programmet ved indvielsen er præget af aktiviteter, som allerede var brugere af den gamle Sognegård. Der er solosang med klaverakkompagnement, korsang, rytmisk ungdomsband med solist og kaldæisk sanggruppe. Et program, der afspejler Hasles mangfoldighed med værker på både aramæisk, tysk, engelsk og dansk.

Også en litteraturkreds har tilholdssted i Sognehuset. Inger Riskjær herfra lykønsker med et kunstværk. Hun beskriver Sognegården/Sognehuset som et sted med aktiviteter, der udfolder liv og glæde.

Det uniformerede Frivilligt Drenge Forbund (FDF) med over 100 medlemmer er trods egne lokaler brugere af Sognehuset til aktiviteter, som kræver mere plads, end de selv har.

Ombygning

Starten på ombygningen går tilbage til 2008, hvor Hasle Kirkes Menighedsråd indser nødvendigheden af at renovere Sognegårdens køkken. Men det griber om sig, og ved møde om finansiering af renovering med det økonomisk ansvarlige Provstiudvalg, lyder fra Udvalget opfordring til en egentlig ombygning med inddragelse af tidligere præstegård mellem Viborgvej og Sognegård. Ombygningen starter november 2015 og beløber sig til 14,3 mill. kroner.

Ved indvielsen lykønsker Provstiudvalgets formand Lis Glibstrup både Hasle Kirkes menighed og alle andre, der bor i Hasle. Og tilføjer: ”Skønt at se, hvordan det er blevet.”

Arkitekt Jan Butthe fra arkitektfirmaet OOOJA, som vandt konkurrencen om byggeriet, udtrykker tilfredshed med, at Sognehuset med mange gæster til indvielsen ser ud til at fungere. Bygningens forskellige rum og det omgivende gårdrum flyder sammen som en helhed. Desuden glæder han sig over, at Sognehuset har fået et synligt ansigt ud mod Viborgvej.

Historisk perspektiv

En indvielses-vise skrevet af diakon Ele Bonde peger på Hasles udvikling fra landsby til forstad med mangfoldig befolkning. Visen slutter: ”Sognehuset er strakt som en hånd, der er rakt i en sitrende venten på svar.”

Også formanden for Byggeudvalget Lars Sørensen hæfter sig ved Hasles 1000-årige historie manifesteret af Hasle Kirke. Han giver udtryk for en drøm om, at Sognehuset står uden alt for mange ændringer i mindst 150 år.

Hasle Fællesråd indbyder som bruger af Sognehuset til borgermøde i Sognehuset tirsdag den 31. januar om lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 17. Og til udstilling om Hasle i anledning af kulturbyåret i den første uge af maj.



 
 

Indkaldelse til borgermøde tirsdag 31. januar om fremtidens Hasle

 

Bispehaven bliver til Bispehaverne

Bispehaven bliver til Bispehaverne

Vinder af konkurrence om tryghedsrenovering til 200 mill. kr. i Bispehaven er fundet. Projektbeskrivelse og information tilgængelig på Tryghedskontor, Hasle Centervej 219, og senere i Infohus. Projektet beskrives som det første i sin art. Dets formål er socialt fællesskab, mentale forestillinger uden fordomme og fysisk udformning med samlingssteder

Af Ole Nørgaard Madsen

Vinder af konkurrence om totalentreprise til 200 mill. kr. for tryghedsrenovering af Bispehaven er Enemærke og Petersen i samarbejde med Aarhus Arkitekterne, Bymunch og Niras.

Vinderprojektets plancher og informationer er tilgængelige på Bispehavens Tryghedskontor. Også andre interesserede i Hasle end Bispehavens beboere er velkomne på Tryghedskontoret, Hasle Centervej 219, 1th i kontorets åbningstid onsdag kl. 10-12 og 14-16. Kontorets personale besvarer gerne spørgsmål.

I øvrigt er noget af det første, der vil ske, oprettelse af et midlertidigt info-hus ved Hasle Centervejs udmunding i Rymarken over for Hasle Lokalcenter. Infohuset ventes klar i første halvår af 2017. Også her vil være adgang til informationer om, hvordan tryghedsrenoveringen forandrer Bispehaven som del af Hasle. Med nye bevægelsesmønstre og daglige vaner i området.

Andet end utryghed bag tryghedsrenovering

Ved præsentation af vinderprojektet omtaler flere det som Danmarks første egentlige tryghedsrenovering. Men en gruppe ældre beboere giver højlydt til kende, at det ikke skal få nogen til at tro, at Bispehaven er et utrygt sted at bo.

Det vindende projekt er da også karakteriseret ved fokus på tryghed som socialt fællesskab, mentale forestillinger uden fordomme og fysisk udformning med samlingssteder. Og bygherren Østjysk Boligs direktør Allan Søstrøm ser det som et formål at bryde tendensen til isolation og gøre Bispehaven til en attraktiv bydel og del af Hasle og af Aarhus.

Bispehaver i samspil med det øvrige Hasle

Det er afgørende for vinderprojektet af bryde monotoni og skabe mangfoldighed. Det understreges af, at Bispehaven i projektet beskrives omdannet til Bispehaverne. Volde mellem Bispehaven og det øvrige Hasle forsvinder. Således vil husene langs Hasle Centervej nå helt ned til gadeniveau. Det nuværende Trivselshus midt i bebyggelsen erstattes af et fælleshus ved Rymarken med kontakt til både Bispehaven og omverdenen. Grønne kiler og oaser udbygges og forsynes med aktiviteter for beboere og andre. Og alligevel skabes plads til fortætning med boliger til både familier og unge.

Færdsel i området baseres på, at stier fører til noget. Har destination. Bispehavens bidrag til udvikling af den grønne kile mellem Hasle Bakker og Klokkerparken/Klokkervej bliver et område med aktiviteter og oplevelsesmuligheder.

Projektets realisering varer tre år, men vinderprojektet peger på mulige perspektiver derudover. Også på en måde, der hænger sammen med eksempelvis letbaneprojekt og Kommuneplan 17.

Se selv på Tryghedskontoret, Hasle Centervej 219, eller senere i Infohuset ved Rymarken.


 

Hasle Fællesråds oplæg til borgermøde den 31. januar kl. 19.30

Hasle Fællesråds oplæg til borgermøde den 31. januar kl. 19.30

i Sognegården/Kirkehuset om lokalsamfundsbeskrivelse til kommuneplan

Hasle som lokalsamfund

Betegnelsen ’Aarhus Vest’ bruges ofte om et bredt bælte af lokalsamfund vest for Aarhus Midtby. På trods af, at det er et område med vidt forskellige identiteter. Fra lokalområder med blot en eller flere landbrugsejendomme som forhistorie til Hasle med en 1000-årig landsbyhistorie.

Oprindelsen som landsby præger stadig Hasles identitet med Hasle Kirke som mest synlige afspejling af denne historik. Men også det nuværende Hasles struktur er præget af den oprindelige landsby, men som kirken også af senere forandringer og udbygninger.

I løbet af de seneste lidt mere end 75 år har Hasle udviklet sig fra landsby til forstad. Denne udbygning har fra starten været præget af såvel alment boligbyggeri som ejerboliger. Dog har Kommunen i de senere år hindret den fortsatte udbygning af almene familieboliger i Hasle betragtet som en del af ’Aarhus Vest’.

Inden for de seneste år er foretaget byfortætning i Hasle, men det er primært sket i form af ungdomsboliger. Heraf en boligafdeling i et ejerboligområde og tre andre i almene boligområder. Desuden er på Ryhavevej mod Hasle Torv opført et privat ejerboligkompleks. De nævnte byggerier er uanset lokalisering rene boligbebyggelser.

De almene boligafdelinger Ryhaven og Bispehaven er under renovering. Sidstnævnte på grundlag af en helhedsplan med indhold svarende til mål for liveability (’det gode byliv’), som indgår i Aarhus Kommunes planstrategi.

Vejnavnet ’Hasle Centervej’ minder om, at Hasle ikke fik det dominerende butikscenter, der ellers var tendens til som led i en forstadsstruktur. Hasle har dermed bevaret en spredt dagligvarestruktur som forudsætning for en åben og bredere geografisk dækkende bycenterdannelse som bidrag til ’det gode byliv’ (liveability) og trafikbegrænsning.

Hasles identitet

Identitet er i Kommunens planstrategi angivet som et hensyn, der skal indgå i en ambitiøs målsætning for udvikling i et forstadsområde som Hasle. Bydelen tænkes udviklet og fortættet fra forstad til bykvarter svarende til Aarhus Midtby. Men det skal ske i respekt for Hasles identitet. Det kræver engageret lokalt arbejde at kortlægge Hasles identitet tilstrækkeligt præcist og omfattende til, at det får praktisk betydning for kommuneplanen.

Identitet har grundlæggende at gøre med genkendelige karaktertræk. Eller med at møde noget af betydning for en i sit lokalområde.

Det kan være noget, som er eller beskriver en del af lokalområdets fortid. Det kan være noget af en særlig værdi, som repræsenterer lokalområdets nutid. Eller det kan være en forestilling om noget fremtidigt i form af ideer og projekter, lokalområdet har investeret kreativitet, tid og kræfter i at søge realiseret.

Hasle Fællesråd peger på syv faktorer, som kan være med til at gøre identitet konkret:

- bevaringsværdige bygninger og overleveringer (som Hasle Kirke, Hasle Skole, Klokkerbakken 100, Provstebakken 4-10)

- spor af fortid (som de to milepæle ved det gamle skel til Aarhus og ved Ryvejs  ’udmunding’ i Viborgvej; gårde som rester i bestående bygninger, f.eks. Haslegård og Hjordhøjgård)

- erindringer om fortiden (som vejnavne; milepæle; kirkegård)

- historier (som Mikkel Rasmussens so og pattegrise som modeller for Grisebrønden; Hasle Skole malet sort af den tyske besættelsesmagt)

- værdier (som 75 år med blandede boligformer; hensyn til udsigtsforhold, der ikke alene handler om udsigt over Aarhus Midtby og Bugten, men også om at bevare udsigt til Hasle Kirke fra flest mulige bygninger)

- strukturer (som trafikdifferentiering mellem vejanlæg til gennemkørende trafik og veje til lokal brug; grønne kiler; spredt dagligvarestruktur efter kuldsejlet centerprojekt)

- projekter (som det at bringe byliv til Hasle Torv; renovering af Klokkerparken)

Flere af de anførte eksempler vil kunne findes belyst i artikler på Hasle Fællesråds hjemmeside eller facebookside. Ha

Det vil være ønskeligt, om en arbejdsgruppe vil påtage sig en mere systematisk kortlægning af Hasles identitet. I første omgang til den lokalsamfundsbeskrivelse, der skal fremsendes til Kommune inden 1. marts. Men også med henblik på vedligeholdelse af identitet. Det kunne eksempelvis indebære forslag om bedre forhold og lettere tilgængelighed til Hasle Lokalhistoriske Arkiv. Eller overvejelser om en form for permanent adgang til udstillingsmaterialer, oprettelse af informationsskiltning eller mulighed for brug af digitalt tilgængelige informationer ’on location’.

Nyt bycenter i Hasle

Fortættet byudvikling er på kommuneplanlægningens dagsorden for et forstadsområde som Hasle for at begrænse brug af arealer i det åbne land til by- og trafikformål. Vækst skal ske i bestående bebyggelser.

Uanset hvilke opfattelser der gør sig gældende i Hasle i forhold til omdannelse fra forstad til bykvarter, må byfortætning gøres til genstand for behandling i Hasles lokalsamfundsbeskrivelse. Dertil er byfortætning for tydeligt markeret som forudsætning i Kommunens planstrategi.

I forbindelse med anlæg af letbane påtænker Kommunen en byudvikling på hjørnet af Ryhavevej og Viborgvej med fortættet byggeri. Dermed lægges op til en bredere debat om en udvikling i Hasle, som rækker ud over den rent trafikale kollektive transportbetjening med letbane.

Et bycenter bestående af Hasle Torv og området mellem Viborgvej og Bispehavevej er overvejelse værd med henblik på at tilvejebringe det bycenter, som et mennesketomt Hasle Torv ikke har været i stand til at skabe. Trods et ’Høje Hasle’ som boligbyggeri med forretninger i stueetage mod Torv og Viborgvej.

Hasle Fællesråd har med sparsomme resultater arbejdet for at ændre Hasle Torvs kolde æstetik og begrænse Torvets reelle hovedfunktion som vejkryds. Den kommunale planstrategis fokus på liveability (’det gode byliv’) indebærer mulighed for i lokalsamfundsbeskrivelse til kommuneplanarbejdet at påpege betydningen af et fungerende bycenter med fællesskab og menneskelige aktiviteter.

Uanset hvor meget eller hvor lidt byfortætning der ønskes accepteret i området mellem Viborgvej og Bispehavevej, kan muligheden for en omlægning i sammenhæng med et forandret Hasle Torv tænkes at skabe forudsætning for bycenterdannelse. Hvori måske også letbanen og dens forventelige tilbud om omstigning fra bil til letbane indgår? Kræver det parkeringsanlæg? Og bør det i givet fald være underjordisk? Sågar med tunnelunderføring af gennemkørende biltrafik under et nyt Hasle Bycenter?

Hasles grønne kiler

Hasles grønne rum manifesterer sig som grønne kiler fra Hasle Bakker mod Klokkerparken og mod Marienlystparken.

En grøn kile fra og med Klokkerparken går på tværs gennem Hasle til Hasle Bakker. Denne Haslekile rummer et stiforløb for fodgængere og cyklister fra Klokkervej til Hasle Bakker. Med grønne byområder til fælles ophold, aktivitet og rekreation. Og med videre forbindelse til Skjoldhøjkilen og dens oplevelsesmuligheder.

Der er værdi i at fortsætte Skjoldhøjkilen gennem Hasle Bakker og ind i et byområde som Hasle. Ligesom det grønne kileforløb kan udgøre en fredelig forbindelse for ’blød trafik’ som alternativ til de bildominerede Viborgvej og Edwin Rahrsvej. Ved Ryhavevej kan skabes forbindelse til den formelt, men ikke reelt eksisterende Gellerup-cykelrute ind mod Aarhus. Den grønne kile kan dermed blive gennemfart for 'blød trafik' parallelt med Viborgvej.

Haslekilen er ikke Aarhus Kommunes mest velplejede grønne anlæg. Fra Bispehaven mod Ryhavevej mister kilen identitet og realitet. Klokkerparken og kilestiens fortsættelse ind i parken fra Ryhavevej er godt skjult af uplejet bevoksning. Kilen får måske et mere åbent forløb mellem Ryhavevej og Hasle Centervej i forbindelse med realisering af forestående helhedsplan for Bispehavens udenomsarealer.

Med sø, græsarealer, snoede gangstier, enkeltstående træer og alletræer, samt mindre æbleplantage mod Hasle Lokalcenter er Ryparken et charmerende parkanlæg, som fortjener større opmærksomhed og mere brug.

Behovet for renovering af Klokkerparken er anerkendt med udarbejdelse af forslag til visionsplan i 2013. Den udarbejdede visionsplan for Klokkerparken indebærer anlæg af faciliteter til aktiviteter. Tilsvarende basis for rekreativt byliv kan tilvejebringes i Ryparken, hvor en tættere forbindelse mellem park og bebyggelser (Lokalcenter ved Rymarken og kontorbygninger langs Ringvejen) kan udbygge grundlag for ’grønt byliv’ med f.eks. udendørs cafeer, kiosker, loppemarked og tilbud om ophold med eller uden kontakt til bygningens beboere/brugere.

Ligeledes danner grønne områder mellem Hasle Bakker og Marienlystparken ansatser til en grøn kile vest for Nyvangskvarteret og nordvest for Kalender- og Kornmodskvarteret. En udbygning af denne kile kan skabe mulighed for gennemfart af ’blød trafik’ parallelt med Ringvejen. Passage af Viborgvej via tunnel eller bro og lysreguleret passage af Jernaldervej vil forbinde til den grønne kile langs Viborgvej og åbne en attraktiv rute for cyklister og forgængere fra Hasle og områder vest og nordvest herfor mod Aarhus Midtby.

Trafik i og gennem Hasle

Trafikstruktur er en afgørende faktor for ’det gode byliv’.

Trafikproblemer har i de senere år sat sit præg på arbejdet i Hasle Fællesråd. Ud fra den holdning, at gennemkørende trafik foregår på Ringvej og Viborgvej. Øvrige veje i Hasle bør så vidt muligt være forbeholdt lokaltrafik og friholdt for gennemkørsel.

Selv et fortov på Ryhavevej har brug for trafikdæmpning, når det bruges som cykelsti i begge retninger. Se artiklen ’Trafikalt anarki på Ryhavevej’ på Hasle Fællesråds hjemmeside/facebookside (den 2. maj 2016).

Holmstruphøjvejs udmunding i Viborgvej volder beboere problemer med urimelig ventetid for udkørsel til Viborgvej.

De trafikale forhold udgør en vigtig faktor for oplevelse af ’det gode byliv’ i Hasle. Det er vigtigt at understrege og beskrive i en lokalsamfundsbeskrivelse til kommuneplanarbejdet med præcis angivelse af gener og mulige problemløsninger.

Det er nærliggende at forholde sig til planlagt etape af letbaneprojektet gennem Hasle. Forslaget herom har været til høring med henblik på VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger på miljø) og er i forbindelse hermed omtalt i artikel på Hasle Fællesråds hjemmeside/facebookside (den 18.januar 2016). Ligesom der er grund til understregning af behov for kollektive trafikforbindelse end letbanen, som tilfældet er i den nordvestlige del af Hasle.

Det er vigtigt at se letbanens passage af Hasle Torv og påtænkte terminalfunktioner i forbindelse dermed i sammenhæng med behov for reduktion af trafikbelastningen af Hasle Torv. Allerede med den eksisterende trafikbelastning med biler fungerer Hasle Torv mere som et vejkryds end en plads med mulighed for ’det gode byliv’.

 

 

Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 17

Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 17

Kommunen efterlyser lokalsamfundsbeskrivelser. Og Hasle Fællesråd indkalder til møde den 31. januar i det nye Kirkehus (tidligere Sognegård) om Hasles lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 17. Se oplæg på www.haslefaellesraad.dk og vær med til at beskrive Hasles identitet og godt bymiljø i Hasle

Af Ole Nørgaard Madsen

Kommunen opfordrer fællesråd til at bidrage med lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 17.

Ifølge kommuneplanchef Niels-Peter Mohr forestiller Kommunen sig lokalsamfundsbeskrivelser med lokale karakteristika og værdier, der skal bevares, styrkes og udvikles. Også hvordan lokalsamfundet forholder sig til Kommunens allerede vedtagne Planstrategi 2015, kan indgå. Der må gerne skrives visionært, og hvad Niels-Peter Mohr kalder ”indfølt subjektivt”.

I mail til fællesrådene skriver Niels-Peter Mohr: ”--- det er afgørende, at I selv vælger, hvordan I vil beskrive jeres lokalsamfund.”

Borgermøde den 31. januar

Hasle Fællesråd holder borgermøde tirsdag den 31. januar kl. 19.30 i den nyrenoverede Sognegård, som nu hedder Hasle Kirkehus. Alle med bolig eller arbejde i Hasle er velkomne.

Oplæg til debat om Hasles lokalsamfundsbeskrivelse ses på www.haslefaellesraad.dk.

Fællesrådet foreslår en lokalsamfundsbeskrivelse om Hasles identitet fra fortid over nutid til fremtidsvisioner - og om ’livability’ forstået som forudsætninger for ’godt bymiljø’ i form af bycenter, grønne rum og styr på gennemkørende trafik.

Identitet

Som elementer i identitet peger Fællesrådet på bevaringsværdige bygninger og anlæg, spor af fortid og erindringer om fortid, lokale historier, værdier og eksisterende strukturer af varig betydning, samt projekter af betydning for lokalsamfundets udvikling.

Hasle Fællesråd håber på mødet den 31. januar at danne en arbejdsgruppe, der på få uger er i stand til at udpege konkrete elementer i Hasles identitet.

Godt bymiljø

Hasle Fællesråd har længe arbejdet for at begrænse gennemkørende trafik til Ringvejen og Viborgvej. Med lokale områder fredet for andet end lokal trafik og kollektiv trafikbetjening.

Hasle Torv har været fast på dagsordenen for at omdanne Torvet fra vejkryds til samlingsplads. Hasle Fællesråd forestiller sig en bycenterudvikling af Hasle Torv udvidet på tværs af Viborgvej mod Bispehavevej.

Behov for renovering af Klokkerparken er anerkendt af Kommunen med visionsoplæg til helhedsplan i 2013. Men også den grønne kile, der forbinder Klokkerparken med Hasle Bakker må i spil for at være del af et godt bymiljø.

Umiddelbart forventer Hasle Fællesråd, at debat på mødet den 31. januar giver grundlag for bidrag til lokalsamfundsbeskrivelse om godt bymiljø med hovedvægt på trafik, bycenter og grønne rum.

Lokalsamfundsbeskrivelsen sendes til Kommunen inden 1. marts. Den er foreløbig og indgår i forslag til Kommuneplan 17. Og er dermed genstand for offentlig høring om det samlede forslag i sommermånederne.



 
 

Markant byggeprojekt i Hasle

Markant byggeprojekt i Hasle

Ny metode ved renovering i Ryhaven vækker interesse og vinder udbredelse. Arbejdet fortsætter i hele 2017. Med nye huse, men bevaret bebyggelsesplan. Egen trace gennem Ryhaven for letbane problematisk

Af Ole Nørgaard Madsen

Fagbladet Ingeniøren beskriver renoveringen af Ryhaven i Hasle som ”--- en metode, hvor man i stedet for at forsøge at lappe på gamle boliger med dårligt indeklima, højt energiforbrug, og utidssvarende indretning river ned til fundamentet og bygger ovenpå.”

Genbrug af fundamenter og installationer

Det betyder genbrug af boligernes fundamenter og af installationer som kloak, vandrør og hovedkabel. Direktør Allan Søstrøm fra Boligselskabet Østjysk Bolig siger til Ingeniøren, at det er billigere end at bygge nyt, og at det på den lange bane er væsentligt billigere end at renovere på sædvanlig måde.

Ifølge Ingeniøren vinder den anvendte metode i Ryhaven udbredelse. I stedet for at betegne metoden som ’nedrivning’ lancerer Ingeniøren betegnelsen ’nedrenovering’. Men beboertilfredshed med de nye boliger i Ryhaven frister til at tale om ’oprenovering’.

Samlet enhed

Forvandlingen af Ryhaven vil vare hele 2017 med. Først sidst på året vil begge sider af Ryhavevej have nye huse. Dermed vil Ryhaven igen fremstå som samlet enhed på tværs af Ryhavevej.

At Ryhaven er en samlet enhed har Ryhavens Afdelingsbestyrelse påpeget over for vvm-undersøgelse af planerne for letbane gennem Hasle. Beboere i alle aldre skal færdes på tværs af Ryhavevej for at benytte fælles indendørs og udendørs faciliteter. Letbane i egen trace på tværs gennem Ryhaven vil skabe problemer for både beboere og letbane.

Byfortætning

Ligesom Ryhaven i Hasle er blandt de første ’oprenoverede’ almene boligafdelinger, var Ryhaven ved indvielsen i 1964 blandt de første boligbebyggelser i tæt-lav byggestil. Arkitektfirmaet Møller & Wichmann’s grundplan for de 113 huse er bevaret. Dog suppleret med byfortætning i form af tre grupper af ungdomsboliger med i alt 50 nye boliger i to etager i området.

Flere af Ryhavens beboere har prøvet de nye ungdomsboliger i forbindelse med genhusning under nedrivning og genopførelse af deres bolig.

Beboerne i Ryhaven har ønsket at bevare familieboligerne i en etage. For at muliggøre gulvisolering efter nutidens krav er husenes fundamenter dog hævet 30 centimeter. Nedbrydningsmaterialer genanvendes til sikring af niveaufri adgang til boliger. Og Ryhavens beplantning fornys med henblik på at undgå dominerende beplantning, der skader bygninger og skaber lukket og utrygt miljø.

Som det fremgår af artiklen i Ingeniøren, hentes der støtte til et projekt som Ryhavens ’oprenovering’ i Landsbyggefonden. Men som det også fremgår, er det ikke offentlige midler. Landsbyggefonden drives af midler alene indbetalt af lejerne i almene boliger.


 

Velkommen til 2017

Velkommen til 2017

2017-agenda: Aarhus kulturbyhovedstad. Udstilling om Hasles identitet og udvikling. Lokalsamfundsbeskrivelse til kommuneplanlægning. Renoveringsprojekter. Foruden Hasle Torv, Klokkerparken og gennemkørende trafik

Af Ole Nørgaard Madsen

Så viser kalenderen 2017.

Året, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad. Det tegner til år med masser af gode og spændende oplevelser.

Udstilling i og om Hasle

Hasle Fællesråd bidrager til kulturbyåret i begyndelsen af maj med en udstilling i den nye Sognegård (nu Kirkehus) om Hasle i fortid, nutid og fremtid. Det sker i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv, Østjysk Bolig, Kommuneplanafdelingen, Team Medborgerskab, Borgmesterens Afdeling, Center for Byens Anvendelse og Aarhus Letbane.

Mere om det, når planerne for udstillingen i løbet af januar er konkretiseret i samarbejde med samarbejdspartnerne.

Ny kommuneplan

Arbejdet med ny kommuneplan vil præge 2017. Kommunen forventer, at Byrådet vedtager ny kommuneplan, inden året er omme.

Fællesrådene er bedt om at bidrage med lokalsamfundsbeskrivelser. Hasle Fællesråd arrangerer borgermøde om lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle den 31. januar i Sognegården. Mere herom på Fællesrådet hjemmeside og facebookside den 16. januar med oplæg til debat om, hvordan lokalsamfundsbeskrivelsen for Hasle kan se ud.

En foreløbig udgave af lokalsamfundsbeskrivelsen skal være Kommunen i hænde inden den 1. marts. Men den endelige udformning kan vente til den offentlige høring om kommuneplanforslaget i sommermånederne.

Desuden giver høringen i sommermånederne adgang til ideer, forslag, informationer, indvendinger, protester direkte til Kommunen. Hasle Fællesråd opfordrer borgere, foreninger og institutioner i Hasle til at vurdere, om kommuneplanforslaget giver anledning til at benytte sig af den mulighed. Det kan ske direkte til Kommunen og uden at involvere Hasle Fællesråd.

Renoveringsprojekter

Det omfattende renoveringsprojekt af Ryhaven for enden af Ryhavevej fortsætter og varer i hele 2017. Den tæt-lave bebyggelsesplan med grønning bevares, men boligerne bliver nye - bogstaveligt talt fra grunden. Projektet omfatter de hidtidige 124 familieboliger og en fortætning med 50 ungdomsboliger.

I løbet af januar forventes afklaring af indhold i en helhedsplan for Bispehaven. Formålet er fornyelse af boligområdets adgangsforhold og kælderetager med henblik på større åbenhed og trygt byliv. Gerne i fællesskab med det øvrige Hasle.

Projekter i Hasle, kommuneplan og kulturbyudstilling i Hasle sætter i 2017 fokus på Hasles identitet, på vilkår for godt byliv og på forudsætninger for medborgerskab på tværs af boligformer.

Uden at glemme, at der fortsat arbejdes for at få byliv på Hasle Torv, Klokkerparken renoveret og gennemkørende trafik begrænset til Ringvejen og Viborgvej.

Godt nytår!


 

 

Lys og fest i vintermørke

Lys og fest i vintermørke

Hasle Fællesråd ønsker glædelig jul. Og bidrager til feststemning med to fælles juletræer i år. Hasle har fået en julegave, som forhåbentlig betyder trafikdæmpning på Herredsvej. Nu hver dagene længes

Af Ole Nørgaard Madsen

Hasle Fællesråds Bestyrelse ønsker alle i Hasle en glædelig jul. Et ønske, der også gælder andre, der tager sig tid til at læse Fællesrådets artikler.

Vi vender tilbage med næste artikel mandag den 2. januar og regner med, at vi fortsat vil være i stand til hver mandag at levere en frisk artikel. Lige bortset fra juleugen og sommerferiemåneden.

Vi lader det være op til hver enkelt læser selv at bestemme, hvad der er en glædelig jul. Men under alle omstændigheder håber vi, at julens lys og udsmykning skaber feststemning for de fleste.

Som mange har set, er det igen i år lykkedes at få juletræ på Hasle Torv. Og mange har givet udtryk for glæde over det.

Juletræ på Hasle Torv

For andet år i træk er det lykkedes Jørgen Vesterager fra Hasle Fællesråd at få opstillet juletræ på Hasle Torv. Desuden er i år kommet juletræ mellem Ryvejs og Tingvejs udmundinger i Viborgvej. ”Jeg håber, at vi til næste år kan udvide med endnu et juletræ på pladsen foran Hasle Kirke,” lyder det fra Jørgen Vesterager. Han fortæller, at det ikke er helt så ligetil at sætte juletræer op på offentlige pladser. Det kræver tilladelser. De skal stå godt fast, og der skal skaffes strøm. Der er gravet kloakrør 70 cm ned til de to juletræer. ”På torvet skulle vi igennem stabilgrus, og det tog tre timer,” oplyser Jørgen Vesterager, ”men så kan kloakrørene blive der og være klar til brug fremover.”

Strøm til juletræet på Torvet er trukket fra ’Høje Hasle’, og et batteri leverer strøm til juletræet mellem Tingvej og Ryvej. Efter jul undersøger Jørgen Vesterager muligheder for at lægge strøm ned i Torvet. ”Vi skal have problemerne med strømforsyning løst inden julen 2017,” pointerer Jørgen Vesterager.

Håb om mindre trafik på Herredsvej

Der er brug for noget at glæde sig over i vinterens mørke og kulde. I denne jul kunne det være, at Aarhus Kommune med omlægning af krydset Ringvejen/Herredsvej håber allerede starten af 2017 at skåne Hasle Skole og daginstitutioner for gennemkørende trafik. Lad os håbe, at omlægningen har den ønskede effekt og flytter gennemkørende trafik fra Herredsvej til Viborgvej.

Det lysner dag for dag

Uanset hvilken jul, vi hver især holder, er vi fælles om, at årets korteste dag er nået, og at dagene nu igen begynder at længes. Eller som det lyder i en af vore julesange:

Juletræet på besøg

hilser os fra eg og bøg

med besked derudefra,

at det lysner dag for dag,

og at solen fra sit skjul

ønsker os en glæd’lig jul.

 

Vær med til at styrke Hasle i kommuneplanen

Vær med til at styrke Hasle i kommuneplanen

Stram tidsplan for kommuneplandebat. Møde den 31. januar i Hasle Sognegård om bidrag til kommuneplanarbejdet fra Hasle. Med udgangspunkt i Hasles identitet og ’det gode byliv’

Af Ole Nørgaard Madsen

På grund af tidspres for at vedtage ny kommuneplan inden udgangen af 2017 er der offentlig høring om forslag til kommuneplan i sommerferien. Høringen forventes at blive fra begyndelsen af juni til udgangen af august.

Forinden forventes den 24. april adgang til foretræde for Teknisk Udvalg efter første behandling i Byrådet af forslag til kommuneplan den 5. april.

Inden 1. marts kan Kommunens fællesråd bidrage til kommuneplanarbejdet med lokalsamfundsbeskrivelser. De kan være foreløbige, idet ny version af en lokalsamfundsbeskrivelse kan indsendes ved høringen i sommeren 2017.

Denne tidsplan fremgår af temamøde om kommuneplanen for fællesrådene i Aarhus Kommune.

Identitet og ’det gode byliv’

En lokalsamfundsbeskrivelse angiver lokalsamfundets identitet og påpeger værdier, der bør respekteres ved byudvikling i lokalsamfundet. Fortættet byudvikling er på kommuneplanlægningens dagsorden for et forstadsområde som Hasle for at begrænse brug af arealer i det åbne land til by- og trafikformål. Vækst skal ske i bestående bebyggelser.

På temamødet beskriver arkitekt Lars Bendrup identitetsskabende faktorer som:

- Monumenter (f.eks. Eiffeltårnet)

- Strukturer (f.eks. trafiknet)

- Miljø (f.eks. udendørs opholdssteder)

- Kultur (f.eks. madoplevelser)

- Ny kultur (f.eks. Disneyland i Frankrig).

 

Sammenkædning af fortættet byudvikling med et lokalsamfunds identitet sker gennem helhedsorienteret planlægning med sigte på ’det gode byliv’ (liveability). På temamødet slår konsulent Morten Bøgebjerg til lyd for sammenhængende byudvikling for ’det gode byliv’ med balanceret inddragelse af økonomiske, tekniske, sociale, miljømæssige, kulturelle og rumlige forhold.

Det handler grundlæggende om den levestandard og livskvalitet, som byen, dens indhold og indretning kan skabe grundlag for. Og det kommer til udtryk som det liv, der opleves i byens muligheder for samvær og fællesskab.

Deltagelse i kommuneplandebat

Hasle Fællesråd inviterer som led i kommuneplanlægningen til debat om Hasles identitet og om udvikling af ’bedre byliv’ for borgere med bopæl eller arbejde i Hasle.

Den 31. januar afholder Hasle Fællesråd møde i den nyrenoverede Hasle Sognegård for alle med tilknytning til Hasle. Til diskussion vil være oplæg til at give Hasle en stemme i kommuneplandebatten. Med hovedvægt på

- Hasles identitet (jfr. tidligere artikel ’Hvad giver Hasle identitet?’)

- Hasles trafikstruktur (gennemkørsel på Viborgvej og lokal trafik på lokale vejnet)

- Nyt bycenter for Hasle (Hasle Torv omdannet til byliv i sammenhæng med område mellem Viborgvej og Bispehavevej)

- Grøn kile mellem Hasle Bakker og Klokkervej (kilen ført tydeligt hele vejen igennem med ’åbning’ for gennemkørende ’blød trafik’, renovering af Klokkerparken, aktiviteter i Ryparken).

Oplægget vil være tilgængeligt på Hasle Fællesråds hjemmeside medio januar.


 

 

Se giraffen, værktøjet og fuglene

Se giraffen, værktøjet og fuglene

Vil du se giraffen, så kontakt’ Aarhus Kreativ’. Den har fået et føl, som kunstnerparret Mari-Ann Petersen og Palle Bay sammen med kragen Cornix har hjulpet til verden. De samarbejder med rågen Frugeligus (kaldet Gus) og alliken Monedula om at synliggøre fællesskab og mangfoldighed i Bispehaven

Af Ole Nørgaard Madsen

Fra buslinje 3A’s stoppested på Rymarken ved Ringvejen er udsigt til en stor hammer og et bøjet søm på hegn ved Bispehavens fodboldbane.

Værktøj i hegnet

Bag hammeren og det bøjede søm og øvrige værker på hegnet står kunstnergruppen ’Aarhus Kreativ’ med Mari-Ann Petersen og Palle Bay.  Adspurgt, hvorfor et bøjet søm, svarer Palle Bay: ”Sådan blev det.” Han er dog ikke helt afvisende over for at se det bøjede søm som: ”Hvad der kan ske. Det skal man ikke lade sig gå på af, men bare rette op på”.

Videre gør Palle Bay opmærksom på, at man fra et bestemt sted ser hammeren banke vandtårnet i jorden. ”Men det sted må du selv finde ud af, hvor er,” udfordrer Palle Bay med et smil.

Ud over hammeren er hegnet omkring Bispehavens fodboldbane smykket af flere andre former for værktøjer. Heriblandt en skydelære. Da en matematiklærer fik brugen af det stykke værktøj forklaret, inddrog han det i sin undervisning.

For Palle Bay symboliserer værktøj kreativitet og behov for håndværkere. Værktøjet må også gerne minde om, at Bispehaven står for at skulle i gang med en omfattende tryghedsrenovering.

En gruppe børn på vej hjem til Bispehaven kender Palle Bay og Mari-Ann Petersen. De råber i forbifarten: ”Det er sejt, det I har lavet!”

Fugle for fællesskab og mangfoldighed

Aarhus Kreativ står også bag rågen Gus og kragen Cornix med bispehuer ved krydset Ringvejen/Viborgvej. ”Krager, råger og alliker er blevet almindelige i Bispehaven, som har taget godt imod fuglene,” fortæller Palle Bay og tilføjer: ”Fuglene har altid fællesskab med andre. Krager, råger og alliker sammen er udtryk for mangfoldighed.”

Alliken Monedula viser for tiden ind til den nyindrettede genbrugsbutik i Bispehaven.

Forenkling og forskønnelse

Efter Mari-Ann Petersens eget udsagn, er hun den, der fører penslen. Hun angiver forenkling og forskønnelse som ledetråd for sine malerier. Ud over flere steder i Aarhus har hun udstillet i Hanstholm og Randers. Aktuelt arbejder hun med et maleri, som afdækker mange detaljer af en bi, som søger nektar i en kornblomst. Desuden er hun på bestilling i gang med at male en målscoring i en fodboldkamp.

Få besøg af giraffen, - og nu også dens føl

Hos Aarhus Kreativ i Bispehaven holder ’Giraffa’ til. Første udgave overlevede ikke en ung kvindes favntag på Northside Festivalen. Ny udgave af ’Giraffa’ er set i Hasle og det øvrige Aarhus. Og Palle Bay oplyser, at den nye ’Giraffa’ har fået et føl med Cornix som fødselshjælper.

’Giraffa’ og ’Babygiraffa’ bidrager gerne til at markere begivenheder i Hasle. Ring på tlf. 31570403 (Palle Bay). Se også www.aarhus-kreativ.dk.


 

Hvad giver Hasle identitet?

Hvad giver Hasle identitet?

Kommuneplanen skal respektere lokalområders identitet. Hasle Fællesråds Bestyrelse opfordrer til debat om Hasles identitet. Og giver bud på, hvad der kan tænkes at give identitet

Af Ole Nørgaard Madsen

Kommunen sætter med oplæg til revision af kommuneplanen bydeles/lokalområders identitet på dagsordenen.

Identitet er nævnt som et hensyn, der skal indgå i udvikling af eksempelvis Hasle. Bydelen tænkes udviklet og fortættet fra forstad til bykvarter. Men det skal ifølge Kommunens oplæg ske i respekt for Hasles identitet.

Det kræver efter Hasle Fællesråds opfattelse lokal indsats for at kortlægge Hasles identitet så præcist og omfattende, at det får praktisk betydning for kommuneplanen.

Fortid, nutid og fremtid giver identitet

Overordnet bygger Hasle ikke blot på en hundredårig historie som forstad, men også på en tusindårig historie som landsby. Som lokalområde har Hasle sin egen identitetskabende historie og sit eget udviklingspotentiale.

Derfor er der behov for at se Hasle uafhængigt af Aarhus Vest. Der er behov for at gentænke Aarhus Vest som flere forskellige bydele med hver deres karakteristika.

Identitet har grundlæggende at gøre med genkendelighed. Og med at møde noget af betydning for en i sit lokalområde.

Det kan være noget, som minder om lokalområdets fortid. Det kan være særlige værdier, som repræsenterer lokalområdets nutid. Eller det kan være forestillinger om at gøre muligheder i lokalområdet til virkelighed.

Hvordan give identitet indhold

Hasle Fællesråd peger på syv faktorer, som kan være med til at gøre identitet konkret:

- bevaringsværdige bygninger og overleveringer (det kunne være Hasle Kirke, Hasle Skole, Provstebakken 4-10)

- spor af fortid (det kunne være de to milepæle ved det gamle skel til Aarhus og ved Ryvejs  ’udmunding’ i Viborgvej; gårde som rester i bestående bygninger, f.eks. Haslegård og Hjordhøjgård)

- erindringer om fortiden (det kunne være vejnavne; kirkegård; mindestene)

- historier (det kunne være Mikkel Rasmussens so og pattegrise som modeller for Grisebrønden; Hasle Skole malet sort af den tyske besættelsesmagt)

- værdier (det kunne være 75 år med blandede boligformer; udsigt og herunder anlæg af Hasle Bakker)

- strukturer (det kunne være trafikdifferentiering mellem vejanlæg til gennemkørende trafik og veje til lokal brug; grøn kile mellem Hasle Bakker og Klokkervej; spredt dagligvarestruktur efter kuldsejlet centerprojekt)

- projekter (det kunne være at bringe byliv til Hasle Torv; renovering af Klokkerparken)

Eksemplerne i parentes er ikke Hasle Fællesråds færdige bud på, hvad der konkret bidrager til at fastslå Hasles identitet. Eksemplerne skal blot belyse, hvordan hver af de syv faktorer til beskrivelse af identitet er tænkt.

Hasle Fællesråd efterlyser bidrag til beskrivelse af Hasles identitet.


 

 

Atriumhuset indefra

Atriumhuset indefra

Besøg i Atriumhuset på Bispehavevej viser nyt og spændende ungdomsboligbyggeri med beboeraktiv indsats for fællesskab. Terrasse med udsigt det meste af kompasset rundt. Velindrettet bolig med sofa i vindueskarm. Og glæde over at bo i Hasle.

Af Ole Nørgaard Madsen

”Spændende at se, hvad der er kommet ud af et byggeprojekt, jeg som nabo har været vidne til,” lyder det fra Anja Lykkegaard som deltager i Hasle Fællesråds HVEM-HVAD-HVOR tur til Atriumhuset på Bispehavevej.

Vært for besøget er Atriumhusets Afdelingsbestyrelse. Og Siw Søby Rasmussen præsenterer Atriumhuset med oplæg og rundvisning.

Ungdomsboliger og mødrekollegium

Atriumhuset rummer ungdomsboliger, hvor beboere er uddannelsessøgende. Men for første gang indgår i et ungdomsboligbyggeri desuden kollegieboliger for yngre mødre, der ved siden af omsorg for et barn under to år er uddannelsessøgende.

”Mødrekollegiet bringer andet liv ind i Atriumhuset,” fortæller Siw Søby Rasmussen og påpeger, at også internationale studerende udgør en del af Atriumhusets miljø.

Atriumhuset styres beboerdemokratisk. ”Vi arrangerer fællesaktiviter, og vi styrker fællesskabet gennem f.eks. facebookside for beboere,” beretter Siw Søby Rasmussen: ”Vi har møbleret vores tagterrasse, indkøbt faciliteter til fælleslokaler og udsmykket atriumgården, som vi gerne vil bruge mere aktivt.”

Som deltager i besøgsarrangementet udtrykker Anni Pilgaard anerkendelse af et boligmiljø præget af lys og luft. Og af den orden og ryddelighed, hun ser.

Udsigt, haveanlæg og boligindretning

Trods efterårssol på besøgsdagen begrænses udsigten fra Atriumhusets tagterrasse af tågedis over Aarhusbugten. Men alligevel opleves et panorama fra Hasle Kirke mod nordøst over Aarhus mellem Riis Skov og Marselisborgskovene mod øst og syd til Bispehaven og Gellerup mod vest.

Anja Lykkegaard spørger til udenomsarealer mod Bispehaven. Der var stillet haveanlæg med udendørs aktivitetsmuligheder i udsigt i forbindelse med byggeriet af Atriumhuset. Siw Søby Rasmussen er enig i kritik af, at der ikke er sket noget. Men årsagen ligger faktisk hos Bispehaven, hvor Anja Lykkegaard bor: For at sikre sammenhæng med Bispehavens tryghedsrenovering er anlæg af have ved Atriumhuset udsat, indtil planerne for tryghedsrenoveringen er på plads.

Siw Søby Rasmussen inviterer indenfor i egen bolig. Besøgende får indtryk af en moderne og velindrettet bolig for uddannelsessøgende, hvor gang, køkken og bad midt i boligen skaber rumdeling af hendes 44 m2. En vindueskarm er bred nok til at udgøre en læseplads. Det gør Siw Søby Rasmussen brug af.

Siw Søby Rasmussen er tilflytter som studerende: ”Jeg er glad for at bo i Hasle med mange forskellige indkøbsmuligheder og trafikforbindelser og blot et kvarter på cykel til Universitetet. Det er dejligt at bo og færdes i Hasle som en lille by i den store by.”

 

Stærkere forretningsliv og mere byliv i Hasle

Stærkere forretningsliv og mere byliv i Hasle

Rasmus Milling forlader Realmæglerne i Hasle og dermed også Hasle Fællesråds Bestyrelse. På falderebet opfordrer han forretningslivet og flere yngre til aktiv indsats i fællesrådsarbejdet. For branding og udvikling af Hasle

Af Ole Nørgaard Madsen

”Hasle Fællesråd skal brande Hasle og afklare lokalområdets identitet. Ligesom Hasle Fællesråd bør være med til at præge en byudvikling med mere byliv og et stærkere forretningsliv.”

Det mener Rasmus Milling, som efter 2½ år udtræder af Hasle Fællesråd Bestyrelse.

”Jeg stopper i Hasle Fællesråd, fordi jeg ved udgangen af november måned ikke længere er valgbar,” forklarer Rasmus Milling, som bor i Midtbyen, men har siddet i Bestyrelsen på medlemskab tegnet af forretningen Realmæglerne i Hasle. ”Min partner flytter af familiemæssige årsager til København til nytår, og derfor har vi valgt at sælge vores andel af forretningen.”

Rasmus Milling understreger, at Realmæglerne i Hasle fortsætter med ny bestyrer af forretningen: ”Jeg opfordrer den nye ledelse til at fortsætte medlemskab af Hasle Fællesråd og til at overveje aktiv deltagelse.”

Branding

For Rasmus Milling har det været vigtigt at betragte hans forretning i Hasle som en del af det lokale miljø. Og han har set det som en opgave at brande Hasle eller 8210 Aarhus V i positiv retning. Som del af den indsats har han kritiseret TV2 Østjylland for at tale om Aarhus Vest, uanset hvor en nyhed vest for Aarhus Midtby måtte høre hjemme.

Ifølge Rasmus Milling har Hasle sin egen identitet, som er værd at brande og udvikle i forhold til. Han fremhæver den store variation i boligbyggeri med alle former for boligbyggeri, stor variation i boligstørrelser og mange boligtyper at vælge imellem. Han fremhæver Hasle for meget grønt. Samtidigt med, at Hasle ligger godt for at komme ind og ud af byen.

Byudvikling

”Men Hasle mangler handelstorv med mere aktivitet, og skal Hasle blive en by i byen kræver det noget at byde på,” fortsætter Rasmus Milling og konstaterer med et smil, at Hasle end ikke har sin egen ’rigtige’ bager. I forbindelse med udsigt til en kommuneplan, som udvikler Hasle fra forstad til bykvarter, opfordrer Rasmus Milling Hasle til aktivt at præge den udvikling. I stedet for ar reagere pr. automatik med nej til enhver form for byudvikling.

Fra Rasmus Milling lyder en opfordring til forretningslivet til at være mere med og til at engagere sig aktivt i lokalområdet. ”Ligesom det er mit ønske for fællesrådsarbejdet, at flere yngre melder sig til aktivt at være med.”

Hvis Rasmus Milling set på billedet nedenfor forekommer bekendt, kan det også skyldes, at han har været med i udsendelsesrækken ’Hammerslag’ på DR1. ”Jeg skal om få dage til endnu en optagelse med vurdering af huspriser,” slutter Rasmus Milling. Dog uden at kunne fortælle, hvor det foregår.



 
 

Hvordan Hasle Torv bliver torv

Hvordan Hasle Torv bliver torv

Kommunal bevilling til kunsteksperiment gik ikke til Hasle Torv. Men Kulturforvaltningen har gemt ansøgningen om Hasle Torv. Palle Bay peger som medlem af arbejdsgruppen bag ansøgningen på ideer til at gøre Hasle Torv til mødested

Af Ole Nørgaard Madsen

Det blev en af Aarhus Kommunes landsbyer, der blandt 15 ansøgere modtog 150.000 kr. til at gennemføre et kunsteksperiment i 2016.

Ud over landsbyer kunne forstæder søge om at komme i betragtning til udvikling og realisering af et kunstprojekt i lokalområdet.  Som omtalt her i uge 36 var en af ansøgningerne fra en arbejdsgruppe i Hasle. Nedsat af Hasle Fællesråd med henblik på at gøre Hasle Torv til genstand for et kunsteksperiment.

Ansøgning fra Hasle gemt

I svar på vores ansøgning skriver Kommunens Kulturforvaltning: ”Vi vil tillade os at gemme ansøgningen i tilfælde af, at der skulle opstå andre relevante muligheder eller i tilfælde af, at Byrådet vælger at afsætte midler til at fortsætte initiativet fremover.”

Derfor fastholder Hasle Fællesråd interessen for Hasle Torv som genstand for kunstnerisk bearbejdelse. For at modvirke, at Torvet fremstår mennesketomt og domineret af kørende trafik.

Palle Bay er medlem af den arbejdsgruppe, som Hasle Fællesråd nedsatte i forbindelse med ansøgningen til Kulturforvaltningen.  Han er kendt som manden med papegøjen og står bag efterhånden to giraffer i naturlig størrelse. Og han er den ene i kunstnerduoen ’Aarhus Kreativ’, som har udført kunstnerisk udsmykning i Bispehaven og andre steder.

Pølsevogn tilbage på Torvet

”Hasle Torv skal være et sted, hvor man mødes og snakker med hinanden,” mener Palle Bay. ”Torvet skal binde sammen på tværs og være udtryk for fællesskab og sammenhold.”

Det er Palle Bays oplevelse, at renoveringen af Hasle Torv betyder mindre at komme efter på torvet. Der er nedlagt butikker. Og Palle Bay ser det som eksempel på en forringelse af torvet, at pølsevognen er flyttet fra torvet til den nuværende placering ’Ved Skolen’.

”Det er hyggeligt, at der kom juletræ på torvet,” siger Palle Bay. Og tilføjer med et smil, at ’Aarhus Kreativ’ uopfordret bakkede op med julepynt på træet. ”Men torvet bør også byde på salg af gran i julemåneden.”

Fugle som grundlag for udsmykning

Palle Bay ser gerne et udgangspunkt for kunstnerisk udsmykning af Hasle Torv i noget med fugle. Fordi fugle har menneskers interesse.

”En fugl som Alliken tager under sine vinger og beskytter mod al mulig dårligdom. Alliken kan symbolisere tryghed, fællesskab og sammenhold.  Der må gerne lyde forskellige fuglestemmer på forskellige tidspunkter fra Torvets træer. Så der ud over at være noget at se også sker noget på torvet.”

’Aarhus Kreativ’ tog i sommer opstilling på Hasle Torv med giraf nr. 2 som vartegn. ”Det blev en fantastisk eftermiddag, hvor vi mødte stor interesse og fik masser af god snak,” slutter Palle Bay.


 

Hasle Nyvang i stedet for grus, moser og motorvej

Hasle Nyvang i stedet for grus, moser og motorvej

Boligområdet Nyvang er bygget, hvor der var moser vest for forsvunden høj, hvoraf navnet Hasle kommer. Og hvor der var planer om motorvejsbyggeri

Af Ole Nørgaard Madsen

Navnet Hasle er afledt af Hasselhøj. En gang var den store hasselbevoksede høj det højeste punkt vest for Aarhus. Den lå, hvor Ringvejen nu krydser Viborgvej.

Grus

Hasselhøj omtales i datid, da højen forlængst er forsvundet på grund af mange års brug til grusgravning.

Der er stadig grusgrave i området, da Jørgen Jørgensen er barn i boligområdet Nyvang med ’mose-vejene’: ”Den gang havde vi stadig grusgrav ved den østlige ende af Bymosevej, og den brugte vi børn gerne som legeplads.”

Moser

Mod vest endte Bymose i et moseområde. Den og flere andre moser i Nyvangsområdet er stort set forsvundet i forbindelse med omdannelse af Hasle Nygårds jorder til det boligområde, vi kender i dag.

Den tidligere mose ved den vestlige ende af Bymosevej er nu omdannet til legeplads for områdets børn. Men ’Bymosevej’, ’Munkemosevej’ og ’Hjortemosevej’ fastholder erindring om et moselandskab på vestsiden af den forsvundne Hasselhøj. Det samme gør kolonihaveforeningen med navnet ’Moselunden’ mellem Nyvangen og Jernaldervej.

Jørgen Jørgensen husker fra sin opvækst flere dramatiske oplevelser med de oprindelige moser. En kammerat synker i til livet og sidder fast i en mose, til voksne kommer til hjælp. En landmand kommer for tæt på en mose med et spand heste, og hestene synker i mosen og går til. Jørgens egen bror falder i vandet i mosen vest for Bymosevej, men redder livet på grund af en nabos resolutte indgriben.

Fundet af en intakt motorcykel i en af moserne giver anledning til gætterier om, hvorfor og hvordan den er havnet der.

Udstykning til byggegrunde i Nyvangsområdet begynder i 1936. I sommeren 1940 bliver Hasle Nyvangs Grundejerforening dannet. De fleste grunde bruges i starten som en form for kolonihaver med dyrkning til ejerens forbrug. Det er først i 1970’erne, der byggemodnes og for alvor kommer gang i byggeriet af de boliger, der i dag udgør Nyvangen.

Motorvej

Blandt Nyvangens boliger er 103 studieboliger opført af det almene boligselskab Østjysk Bolig. Ungdomsboligerne er bygget på et areal, der var eksproprieret i forbindelse med planer om at bygge den østjyske motorvej langs vestsiden af Ringvejen. Da motorvejens linjeføring flyttes mod vest, sælges det eksproprierede areal i Nyvangen til Østjysk Bolig.

I øvrigt har det skrinlagte motorvejsprojekt langs Ringvejen også muliggjort Hasle Bakker, der genskaber udsigt tabt med Hasselhøjs forsvinden.

Aktive beboere i Nyvangen har skrevet heftet ’Historien om Hasle Nyvang fra 1940 – 2010’. Det hæfte og meget andet historisk materiale kan ses på Hasle Lokalhistoriske Arkiv.



 

Invitation: Besøg i Atriumhuset på Bispehavevej

Besøg i Atriumhuset på Bispehavevej

Hasle Fællesråd arrangerer lørdag den 29. oktober kl. 10.30 – 11.30 besøg i et unikt ungdomsboligbyggeri med rundvisning og orientering af byggeriets afdelingsbestyrelse

Af Ole Nørgaard Madsen

Atriumhuset på Bispehavevej er et af de seneste skud på stammen af ungdomsboligbyggerier i Hasle.

Men hvad er egentlig en ungdomsbolig? Hvad rummer et ungdomsboligbyggeri? Hvordan er det indrettet? Hvem kan bo der? Og hvad vil du gerne vide om et ungdomsboligbyggeri ud over det sædvanlige?

Efter aftale med Hasle Fællesråd åbner Atriumhusets Afdelingsbestyrelse for besøg lørdag den 29. oktober kl. 1030 – 11.30.

Rundvisning og orientering

Medlemmer af Afdelingsbestyrelsen vil fortælle om huset, deres bolig og husets fællesskab. Og om det særlige, at Atriumhuset som det første i landet også består af et mødrekollegium for unge mødre under uddannelse. Der vil være mulighed for fra Atriumhusets terrasse på øverste etage at opleve en af Hasles bedste udsigter. Fra Marselisborgskovene i syd til Riis Skov i nord.

Kom også og hør om bestræbelser fra Atriumhusets beboere for at skabe samvær og undgå isolation på hvert sit værelse.

Atriumhuset er opkaldt efter den glaslukkede gård midt i byggeriet. Gården er normalt aflåst, men den vil være åben for interesserede Hasleborgere den 29. oktober kl. 10.30 – 11.30. Besøgende vil her kunne danne sig et indtryk af ideen med at samle ungdomsboliger omkring et gårdmiljø med mulighed for ophold det meste af året. Ligesom man kan høre om beboernes brug af atriumgården. Og om deres indsats for selv at sætte deres præg på atriumgårdens indretning.

Flere ungdomsboliger i Hasle

Atriumhuset er Østjysk Boligs afdeling 17. Ud over Atriumhuset har Østjysk Bolig opført ungdomsboliger på Ryhavevej, Rytoften og Bymosevej. Og i forbindelse med renovering af Ryhaven står boligselskabet bag yderligere 50 ungdomsboliger. Østjysk Bolig er dannet ved sammenlægning af Ry Andelsboligforening og Boligselskabet Præstehaven, som i Hasle er kendt for flere almene boligafdelinger.

Besøg andre steder i Hasle?

Indbydelsen til at besøge Atriumhuset er led i Hasle Fællesråds tilbud om at lære Hasle bedre at kende. Hvis interessen er til stede hos beboere i Hasle, vil Hasle Fællesråd fortsætte med at arrangere besøg eller ture i vores bydel med information om, hvad Hasle er. Hvad Hasle var. Eller hvad Hasle er på vej til at blive.

Derfor vil der også i forbindelse med besøget i Atriumhuset være lejlighed til at give medlemmer af Hasle Fællesråds bestyrelse forslag til, hvad det kunne være interessant at opleve ved besøg eller høre om på en tur.

 

 

 

Kampagnedialog mod trafikproblemer

Kampagnedialog mod trafikproblemer

Trafik skaber trængsel og utryghed. Kommunen har ikke økonomi til at bygge det væk. Og Politiet har ikke kræfter til at regulere det væk. Fællesråd opfordres til samarbejde om bedre trafikkultur

Af Ole Nørgaard Madsen

”Det er for dyrt at bygge sig ud af problemer med biltrafik.”

Sådan lyder den kontante melding fra Susanne Krawack, mobilitetschef i Aarhus Kommune, på Teknik & Miljøs årlige orienteringsmøde for fællesråd.

Derfor opfordrer Susanne Krawack fællesrådene til samarbejde og deltagelse i kampagnedialog.

Trængsel på indfaldsveje og utryghed i boligområder

Som det også opleves i Hasle, bekræfter Susanne Krawack, at trængsel på Ringvejen og indfaldsvejene medfører, at bilister søger smutveje gennem boligområder. Trods bestræbelser for at holde bilerne på indfaldsvejene.

Problemet hænger sammen med, at der bliver flere og flere biler, og at biler bliver brugt mere og mere. Susanne Krawack påpeger, at det er os almindelige bilister, der øger trafikmængden og bruger boligveje til gennemkørsel. Vi må i stedet acceptere trængsel og holde bilerne på det overordnede vejnet. Samt bestræbe os på at fylde biler op.

Samtidigt er brugen af den kollektive trafik ikke blot i tilbagegang. Den bliver desuden i disse år begrænset som led i finansiering af letbanen. Den forringede busdrift rammer også områder, hvor letbanen ikke umiddelbart er på vej med alternativ til bussen.

En positiv udvikling er dog ifølge Susanne Krawack, at cykeltrafikken er i fremgang.

Løsninger?

Alligevel beskriver Susanne Krawack trafiksituationen som en kamp mellem bilister, cyklister og fodgængere. Hun pointerer, at udbygning af vejnettet ikke løser problemet i byområder. Og at bump i større målestok i boligområder bliver en for dyr løsning. Hun nævner dog muligheden af med bump og skiltning at understøtte, hvad hun kalder samtaler om, hvordan vi kører.

Teknik & Miljø er indstillet på at arbejde med lokale hastighedsløsninger. Og på at overveje nye bidrag til løsninger. Som f.eks. skiltning med ansigtsreaktioner, der udtrykker billigelse eller misbilligelse afhængigt af fart.

På orienteringsmødet blev fællesråds oplevelse af politiets indflydelse på problemløsninger bekræftet. Politiet er ikke indstillet på at godkende reguleringer for eksempelvis boligveje, med mindre Kommunen foretager trafikinvesteringer for at få en regulering overholdt. Men på grund af problemernes udbredelse bliver det for dyrt for Kommunen.

Susanne Krawack taler om skaffe plads på vejene ved at forkæle andre end dem, der kører bil.

Og fællesrådene drager fra orienteringsmødet med opfordring til at engagere sig i kampagner for at ændre vaner, der skaber utryghed i boligområder og trængsel på det overordnede vejnet.


 

Milepæle for identitet

Milepæle for identitet

Byudvikling skal ske i respekt for lokalområders identitet. I Hasle er trafikforbindelse mellem Aarhus og det øvrige Jylland en del af bydelens identitet. To bevarede milepæle på Viborgvej giver den identitet historisk perspektiv.

Af Ole Nørgaard Madsen

Kommunens visioner for Hasle peger på udvikling fra forstad til bykvarter. Men det skal ske i respekt for Hasles identitet.

Det giver anledning til at diskutere Hasles identitet. Og til at pege på, hvad der skal bevares i en byudvikling som udtryk for Hasles identitet.

I denne artikel omtales som et bidrag to milepæle. Forstået i bogstavelig forstand som to granitstøtter i mindre målestok.

Viborgvej er i sig selv en del af Hasles identitet. Allerede som landsby satte Viborgvej sit præg på bydelen som trafikforbindelse mellem Aarhus og det øvrige Jylland mod Viborg. Med nutidens vejanlæg og trafikmængder er det præg ikke formindsket.

Alligevel er der blevet plads til at bevare lidt historiefortælling på Viborgvej med to milepæle.

Milepæl markerer skel

Ved Frydenlundcentret over for Præstevangsvejs udmunding i Viborgvej står en pænt nymalet milepæl. På den lille granitstøttes bagside i forhold til Viborgvej angives ’½ mil’. Det handler formentligt om ca. 3.5 km fra støtten til Aarhus centrum repræsenteret ved Domkirken.

Støttens side ud mod Viborgvej bærer påskriften ’Skel’. Det markerer grænsen mellem Aarhus Kommune og Hasle Kommune før kommunesammenlægningen i 1970.

På siden mod Aarhus er skrevet ’By’ og på siden mod Hasle ’Amt’. Det handler også om tiden før kommunesammenlægningen. Hasle var en del af Aarhus Amt, mens Aarhus som købstad stod uden for amtsinddelingen.

Mere markant end den lille støtte markerer Kommunehospitalet og Amtssygehuset denne historiske forskel mellem Aarhus og Hasle. Købstaden Aarhus byggede hospital til sine borgere, mens Hasles borgere som en del af Aarhus Amt hørte til sygehuset.

Det med to sygehuse er ved at være fortid, men milepælen står der endnu. Den fortæller diskret en historie om en grænsenedlæggelse, som i 2020 vil kunne fejres/mindes med en 50 årsdag.

Ry i Hasle

Ved Ryvejens blinde udmunding i Viborgvej står endnu en mindre granitstøtte. Til erindring om, hvad en gang var et vigtigt hjørne i Hasle. Hjørnet skabte ud over forbindelsesvej mellem Aarhus og det øvrige Jylland mod Viborg også forbindelse mod Ry. I dag vil en GPS næppe vise den vej mod Ry.

Hjørnet eksisterer ikke mere, men granitstøtten fortæller en historie om landsbyen Hasle som et trafikknudepunkt efter datidens målestok.

Og granitstøtten på ’hjørnet’ af Viborgvej og Ryvej minder om baggrunden for, at Hasle Sogneråd før kommunesammenlægningen forbandt Hasles identitet med Ry. Hasle har ikke blot en Ryvej, men også en Ryhavevej, en Rymarken, en Rytoften, en Ryhaven og en Ryparken.


 

Møde med Rådmand Kristian Würtz om trafikproblemer

Møde med Rådmand Kristian Würtz om trafikproblemer

Svært at trafikregulere effektivt i Haslevangen og på Herredsvej, Ryhavevej og Holmstruphøjvej. Konkrete tiltag for Haslevangen og Herredsvej. Overvejelser om Ryhavevej og Holmstruphøjvej indgår i planarbejde

Af Ole Nørgaard Madsen

Beboerne i Haslevangen mellem Hasle Torv og Frydenlund oplever stor trafikmængde og hensynsløs kørsel på lokale boligveje.

Det påpeger Morten Skott, der er medlem af trafikudvalg for Haslevangen nedsat af Hasle Fællesråd.

Møde med Rådmand om trafikproblemer

På vegne af Haslevangens trafikudvalg fremlægger Morten Skott Udvalgets synspunkter og løsningsforslag for Rådmanden for trafik og miljø Kristian Würtz. Det sker på møde hos Rådmanden, hvor Morten Skott sammen med repræsentanter for Hasle Fællesråds bestyrelse understreger behov for at få gjort noget ved trafikproblemer i Hasle.

Trafikproblemer i Hasle handler ikke alene om Haslevangen. Men også om trafikbelastning af Herredsvej, usikre forhold for cyklister og fodgængere på Ryhavevej mellem Klokkerbakken og Viborgvej, og om blokering af udkørsel fra Holmstruphøjvej til Viborgvej i myldretider.

Rådmanden er villig til at se på, om en flytning af den eksisterende spærring ved Staghøjvej kan give et bedre resultat for Haslevangen.

Krydset Ringvejen/Herredsvej skal omlægges, og virkningen vurderes, inden der overvejes yderligere i forhold til belastningen af Herredsvej.

Rådmanden nævner, at en løsning af problemer for cyklister og fodgængere på grund af parkerede biler på Ryhavevej måske kan søges ved en forestående lokalplan for Haslehus.

Udkørselsproblemerne ved Holmstruphøjvej er genstand for overvejelse i forbindelse med den igangværende vvm-undersøgelse (vurdering af virkningerne for miljøet) i forbindelse med Viborgvejs udvidelse.

Flere problemer med flere biler?

Men trafikproblemer er ikke nemme at løse. Hverken i Hasle eller andre steder i Kommunen. Løsningsforslag kræver mange resurser. Trafikanters vilje til at rette ind kan være begrænset. Og der skal tages hensyn til politiets mulighed for at håndhæve iværksatte restriktioner.

Hasle Fællesråd har forhåbninger til, at spærring i Haslevangen flyttes. Fulgt op af vurdering af effekt for biltrafik i området.

Fællesrådet ser frem til Kommunens tiltag i Ringvejskrydset for regulering af trafik på Herredsvej.

Fællesrådet har bemærket sig mulighed for at inddrage overvejelse om Ryhavevej ved kommende lokalplan i området.

Og Fællesrådet har noteret sig Kommunens fokus på Holmstruphøjvej i forbindelse med vvm-undersøgelse.

Morten Skott påpeger, at antallet af biler i Danmark siden 1992 er steget med 50%. Behovet for at regulere og begrænse biltrafik er stigende af hensyn til trafiksikkerhed og tryghed i boligområder.

Med mindre vi bruger de mange biler lidt mindre - og lidt mere hensynsfuldt.

 

 

Kulturbyudstilling i Hasle

Kulturbyudstilling i Hasle

Hasle Fællesråd forbereder udstilling i kulturbyåret om Hasle før, nu og siden. Med information, fortællinger og debat, om hvad Hasle var, er og skal blive

Af Ole Nørgaard Madsen

På seminar for Fællesrådene i Aarhus Kommune lød en opfordring fra Kulturbysekretariatet til at deltage med aktiviteter i Kulturby 2017.

Hasle Fællesråd planlægger et udstillingsprojekt med sigte på Hasle i ’Rethink-perspektiv’ på bydelens udvikling. Udstillingen vises i den nyrenoverede sognegård en af de tre første uger i maj.

Projektets formål er at gentænke Hasles identitet, medborgerskab og lokale byliv. Gennem et udstillingsforløb med fokus på Hasle i fortid, nutid og fremtid – med en rethink-afrunding.

Udstillingens opbygning

Projektet består grundlæggende af tre udstillinger om Hasle som henholdsvis landsby, forstad og bykvarter suppleret med en fjerde del med kommentarer, som de tre udstillinger har givet besøgende anledning til.

Projektet afvikles som en sammenhængende udstilling i Hasle Sognegård opdelt i udstillinger af henholdsvis fortid, nutid, fremtid og rethink-inspirerede kommentarer fra besøgende.

Der startes fra udstillingslokalets indgang med Hasles fortid som landsby (1940-1950) med sognekirke, gadekær, gårde, statshusmandsbrug. Landsbystrukturen rummer træk, som stadig findes eller lader sig ane i Hasle. Og fortiden rummer begivenheder, som er med til at gøre Hasle til noget særligt. Samarbejde med Hasle Lokalarkiv bidrager i høj grad til at give denne del af udstillingen indhold og karakter.

Fra forstad til bykvarter

Lokalarkivets bidrag rækker også ind i udstillingsdelen om Hasle som den nutidige forstad. Det gælder f.eks. de historiske oprindelser til det eksisterende Hasles vejnavne. Denne del af udstillingen ser på Hasle fra 2010 til 2020. Dermed handler det også om renoveringen af Klokkerparken og om letbane. Nybyggeri af ungdomsboliger og renovering af almene boligbyggerier er med til at ændre synsindtryk af Hasle. Både Kommunen og Østjysk Bolig har givet forhåndstilsagn om udstillingsmaterialer. Også den sognegård, hvori udstillingen gennemføres, vil være nyrenoveret.

Temaet for udstillingsdelen om fremtidens Hasle er påtænkt kommunal udvikling af Hasle fra forstad til bykvarter med respekt for lokalområdets identitet. Det åbner muligheder for f.eks. at inddrage Hasle Kirke, Hasle Skole, Provstebakken 4-10 i denne udstilling som eksempler på identitetsbevarende hensyn. Vil Hasle være til at genkende  i 2040?

Fjerde del af udstillingen er Hasleborgernes kommentarer til bevaring og fornyelse i Hasle.

Hasle Fællesrådet udarbejder en elektronisk udgivet beretning eller publikation om de udstillede materialer og de afgivne kommentarer.


 

Invitation: Hvem, Hvad, Hvor - Atriumhuset Lørdag d. 29. oktober 10.30-11.30

 

Ny sognegård i brug til november

Ny sognegård i brug til november

Byggeri af ny sognegård inspireret af Hasles oprindelige landsbymiljø. Bedre forsamlingsmiljø og flere møderum suppleret med attraktivt uderum

Af Ole Nørgaard Madsen

Renoveringen af Sognegården i Hasle kobler tre mindre huse til den gamle Sognegårds mødelokaler.  Set fra Viborgvej danner de en vifte i stedet for at forlænge den gamle sognegård. Takket være skråtstilling i forhold til hinanden hænger det gamle og det nye sognegårdsbyggeri sammen, men uden at fremtræde som en samlet bygningsmasse.

Det sker ifølge Lars Sørensen i respekt for Hasles identitet som oprindelig landsby med bygninger i mindre målestok. Lars Sørensen viser som medlem af Hasle Kirkes Menighedsråd og formand for den nye Sognegårds byggeudvalg interesserede rundt i det ufærdige byggeri ved åbent hus arrangement på byggepladsen en solvarm lørdag i september.

Endvidere understreger Lars Sørensen den nye Sognegårds åbne forbindelse til Viborgvej. Og den visuelle kontakt gennem nye vinduespartier til Sognegårdens grønne omgivelser.

Forsamlingslokaler

Den gamle Sognegårds forsamlingslokaler er stadig en integreret del af den nye Sognegård. Dog med mere lys i lokalerne, som stadig består af to sammenhængende forsamlingslokaler med foldedør imellem. Denne dobbeltsal udgør 133 m2. Ligeledes er den gamle hall på 27 m2 intakt. Men i direkte tilknytning til forsamlingslokaler og hall er bygget en foyer på 64 m2 med opholds- og aktivitetsmuligheder. Ligesom foyeren giver adgang til et mødelokale på 38 m2.

Byggeriet rummer kirkekontor, men adskilt fra Sognegårdens forsamlingslokaler, således at forsamlingslokaler kan benyttes uafhængigt af kirkekontorets åbningstider.

Uderum

”Det har været vigtigt for os, at byggeriet også består af attraktivt uderum,” lyder det fra Lars Sørensen. Han peger med tilfredshed på et igangværende anlæg af amfiscene med grill og bålplads: ”De nye bygninger skærmer effektivt for trafikstøj fra Viborgvej, og uderummet har eftermiddags- og aftensol.”

Byggeriet af Hasles nye Sognegård forventes planmæssigt færdigt i november. Og klar til det første arrangement den 27. november i anledning af 1. søndag i advent.

Forslag til brug af Sognegården

I den endnu ikke færdige foyer mødes besøgende til åbent hus arrangementet af opslag med teksten: ”KOM MED DIN IDE – hvad skal der ske i sognegården?”. Med tusch lagt frem og plads til at skrive sig på. Også den nye Sognegård signalerer fastholdelse af tradition for åbenhed i forhold til foreningslivet i Hasle.

Hasle Fællesråd har skrevet sig på med en kulturbyudstilling i maj om Hasle før, nu og siden.


 

Letbane gennem Bispehaven?

Letbane gennem Bispehaven?

Ophævelse af byplanvedtægt følges på vej i Byrådet af visioner for ændring af Bispehaven til byområde med andet end boliger

Af Ole Nørgaard Madsen

På en udstilling i januar om den kommende letbane gennem Hasle forestiller en gruppe arkitektstuderende sig, at letbanen går tværs gennem Bispehaven.

Nu peger en indstilling til Byrådet på muligheden af at anlægge letbanen tværs gennem Bispehaven. Det ligner vist, hvad der kaldes at ’tænke ud af boksen’!

Samme indstilling nævner kommunalt ønske om at forbedre den grønne kile Hasle Bakker/Ellekærskolen/Bispehaven/Klokkerparken. Det hilser Hasle Fællesråd velkomment. Ikke mindst, hvis det indebærer opprioritering af Klokkerparkens renovering.

Kommunale visioner bag ophævelse af byplanvedtægt

Indstillingen til Byrådet handler formelt om ophævelse af Byplanvedtægt nr. 7 Hasle for at undgå unødigt lokalplanarbejde. Hvilket ikke umiddelbart lyder til at kalde os borgere på barrikaderne. Og ej heller i sig selv betyder reel forandring i Hasle.

Byplanvedtægt nr. 7 Hasle vedrører alene Bispehaven. Og ophævelse fjerner blot formelle bestemmelser mod at bygge andet end det, der allerede er opført i Bispehaven. Men dermed åbnes mulighed for uden særlig lokalplanlægning at realisere et påtænkt renoveringsprojekt i Bispehaven. Det er i udbud med tanker om nye fælleshuse og fjernelse af parkeringsdæk.

Kommunen forventer en helhedsplan, der ændrer Bispehaven fra rent boligområde til varieret byområde med plads til også erhverv. I princippet svarende til en udvikling, som pågår i Gellerupparken.

Indstillingen til Byrådet om ophævelse af byplanvedtægt nr. 7 peger på, at en helhedsplan for Bispehaven gerne må skabe større sammenhæng med boligområdets nærområder, og herunder også Hasle Torv. Og at en helhedsplan for Bispehaven gerne må ændre bebyggelsen med henblik på mere åbenhed udadtil, - og indadtil.

Udvikling i Bispehaven som i Gellerup?

Som baggrund for ophævelse af byplanvedtægt antyder Kommunen ændringer for Bispehaven svarende til, hvad der sker i Gellerupparken. Her indvies fredag den 16. september fra kl. 14.30 ny vejforbindelse gennem bebyggelsen fra Edwin Rahrsvej til Silkeborgvej. Udset til også at skulle lægge spor til letbane tværs gennem Gellerupparken.

Letbane gennem Bispehaven er åbenbart også muligt. Det fremgår af en indstilling til Aarhus Byråd. Ligesom samme indstilling forholder sig ret så visionært til forandring af Bispehaven efter lignende principper, som er på vej til at blive realiseret i Gellerupparken.

Selve ophævelse af Byplanvedtægt nr. 7 Hasle er i offentlig høring. Høringsfrist for indsigelser mod ophævelse eller kommentarer til Kommunens Center for Byudvikling og Mobilitet er den 26. oktober.



 

 

 

Kunst i Hasle?

Kunst i Hasle?

Aarhus Kommune stiller 150.000 kr. til rådighed for kunst i landsby eller forstad uden for Aarhus by. Hasle Fællesråd peger i ansøgning på identitet og byliv som emner for kunstprojekt på Hasle Torv

Af Ole Nørgaard Madsen

Aarhus indbyder Kommunens landsbyer og forstæder til at byde ind på deltagelse i kunsteksperiment.

”Vi tilbyder en spændende proces, som kan styrke medborgerskabet og sætte kunst på dagsordenen i dit lokalområde. Vi tilbyder hjælp, sparring og et deltagerbudget på 150.000 kr. til at gennemføre et kunstprojekt i 2016.” Sådan skriver Kommunen i sin opfordring til at ansøge om at komme i betragtning.

Hasle Fællesråd har indsendt ansøgning med henblik på styrkelse af Hasle med såvel identitetsbevidsthed som lokalt byliv.

Liv, fællesskab og sammenhæng

Hasle er på 75 år forandret fra landsby til forstad. Og Hasle er i kommunal planlægning udset til udvikling fra forstad til bykvarter.

Omdannelsen til bykvarter skal ifølge Kommunens planoplæg ske med respekt for Hasles identitet, og et formål er at skabe byrum med liv, udfoldelse og fællesskab.

Lige fra starten har Hasles udvikling fra landsby til forstad været præget af forskellige boligformer. Ældste grundejerforening og ældste almene boligafdeling er begge omkring de 75 år. Og boligbyggeriet har siden været præget af begge boligformer.

Men det er ikke gjort med at bygge i forskellige boligformer. Der må også skabes liv, fællesskab og sammenhæng mellem boligerne på tværs af ikke alene boliger, men også boligform. Det kan bevilling til et kunsteksperiment tænkes at bidrage til.

Hasle Torv som mulig genstand for kunsteksperiment

Fra og på Hasle Torv er det med lokalkendskab muligt at identificere den gamle landsbys centrum. Den fortid er som del af Hasles identitet nærliggende input til en kunstnerisk bearbejdelse af Hasle Torv. I forhold til dette eller andre input må gerne udvikles et symbol på en fælles identitet for Hasle.

Kunst på Hasle Torv skal fastholde et eller flere identitetsskabende træk for Hasle i kommende års byudvikling. Og kunst på Hasle Torv skal medvirke til at skabe liv på torvet og til at gøre torvet til et mere indbydende sted at mødes og opholde sig.

Lokal medvirken

Hvis Hasle Fællesråds ansøgning nyder fremme, skal en lokal arbejdsgruppe arbejde sammen med kunstner om at realisere en kunstnerisk ide. Et kunsteksperiment i Hasle vil i givet fald blive genstand for borgermøder i overensstemmelse med Fællesrådets tradition. Og genstand for information og debat baseret på eksempelvis ugentlige artikler på Fællesrådets hjemmeside og facebookside. Ligesom der vil være åbent for yderligere deltagelse i arbejdsgruppen eller anden form for inddragelse i arbejdet.


   

Projekter i anlægsprogram for veje og stier

Projekter i anlægsprogram for veje og stier

Debat om kommunens anlægsprogram for veje og stier i 2017 er startet og løber i efteråret. I spil for Hasle er Herredsvej, Østrevej, Ryhavevej, Holmstruphøjvej, Hasle Torv og bro over Ringvejen til Globus 1

Af Ole Nørgaard Madsen

Her straks efter sommerferien er Hasle Fællesråd i gang med at behandle trafikforhold i lokalområdet.

Fællesrådet har i starten af august til Center for Byudvikling og Mobilitet fremsendt ønsker til kommunens anlægsprogram for veje og stier i 2017. Og den 6. september deltager Fællesrådet i møde arrangeret af Center for Byudvikling og Mobilitet med kommunens fællesråd om udarbejdelse af anlægsprogram for veje og stier i løbet af efteråret. Forslag til anlægsplan ventes forelagt Aarhus Byråd i starten af 2017. Forinden vil forslag til anlægsprogram være offentligt tilgængeligt.

Herredsvej, Østrevej, Ryhavevej og Holmstruphøjvej

Hasle Fællesråd peger på behov for løsning af problemer på Herredsvej, Østrevej, Ryhavevej og Holmstruphøjvej.

På Herredsvej skal gennemkørende trafik begrænses af hensyn til sikkerhed ved børnehave, skole og idrætsanlæg. Og for at undgå blokering af Østrevej med køer til Viborgvej.

Der er behov for minimering af uvedkommende trafik på Østrevej med begrænsning af ind- og udkørsler. En løsning, som Fuglebakkekvarteret har gode erfaringer med.

Blokering af vejbane på Ryhavevej mod Hasle Torv med parkerede biler skaber farlige situationer for cyklister og gener for fodgængere.

Og Holmstruphøjvejs udmunding i Viborgvej kræver udvidelse af krydset med ekstra svingbane mod højre for at undgå blokering i morgen- og eftermiddagstimer.

Herredsvej og Østrevej er med på liste fra Center for Byudvikling og Mobilitet med emner til anlægsplan.

Højt prioriteret af Center for Byudvikling og Mobilitet er projekt til 1,5 mill. kr. med henblik på regulering af krydset Hasle Ringvej/Herredsvej, men Centret forudsætter yderligere afklaring af trafikforholdene på Herredsvej. Ændring af krydset kan tænkes at bidrage til begrænsning af trafik på tværs af Ringvejen ad Herredsvej gennem Hasle.

Trafikdæmpning på Østrevej er på Centrets liste, men dog uden angivelse af bevillingsbehov.

Hasle Torv og bro til Globus 1

En ikke nærmere angivet ombygning af Hasle Torvs sydvestlige hjørne for 3 mill. kr. er nævnt af Center for Byudvikling og Mobilitet og forudsættes koordineret med anlæg af letbane.

Endvidere har Center for Byudvikling og Mobilitet en bro over Ringvejen ved Globus 1 til 11,5 mill. kr. på sin liste til møde med fællesrådene den 6. september. Et broprojekt skal ses i sammenhæng med skolevejsanalyse i forhold til Gammelgårdsskolen.

Trafiksikkerhed for børn er afgørende for Hasle Fællesråd. Og et gennemgående mål for Hasle Fællesråd er at begrænse gennemkørende trafik til Viborgvej og forbeholde øvrige vejanlæg til lokal trafik.


   

Frivilligcenter og Kommune inviterer til FrivilligBørs

Frivilligcenter og Kommune inviterer til FrivilligBørs

FrivilligBørs for samarbejdsaftaler på tværs om socialt arbejde. Med deltagelse af virksomheder, kommunale arbejdspladser, frivillige og sociale foreninger og borgere.

Af Ole Nørgaard Madsen

Fra Frivilligcenter Aarhus og Aarhus Kommune (Sociale Forhold og Beskæftigelse) har Hasle Fællesråd modtaget opfordring til at informere og invitere Fællesrådets medlemmer til at deltage i FrivilligBørs i foyeren på Godsbanen den 27. september kl. 17-19. Med efterfølgende networking og let servering.

FrivilligBørsens formål er aftaler om at gavne byens socialt udsatte, sårbare, syge og handicappede borgere, der har brug for lidt ekstra støtte i livet. Arrangementets sigte er samarbejde på tværs for at øge kapacitet, medborgerskab og social kapital. Invitationen til deltagelse på Godsbanen den 27. september henvender sig til virksomheder, kommunale arbejdspladser, frivillige og sociale foreninger og borgere.

Samarbejdsaftaler

Arrangementet lægger op til, at deltagerne indbyrdes handler pengeløse ’børsaftaler’ med hinanden. For at dele resurser smartere i en slags social deleøkonomi.

Frivilligcenter Aarhus (http://www.frivilligcenteraarhus.dk/om-os/projekter/frivilligbors) peger som forslag til emner for samarbejde på:

Mødelokaler, varebiler og kontormøbler

Kontakter og netværk

Foredrag og oplæg

Viden og rådgivning

Praktisk hjælp og sparring

Donation af overskudsmateriale

Rundvisninger

Grundlag for indgåelse af samarbejdsaftaler er et børskatalog. Det består af deltagernes beskrivelse af, hvad man kan tilbyde andre, og hvad man kan ønske sig af hjælp fra andre. Beskrivelser af både tilbud og ønsker indsendes på forhånd med henblik på at udarbejde et børskatalog til støtte for at opsøge samarbejdsmuligheder på FrivilligBørsen.

Tilmelding og forberedelse

Tilbud og ønsker sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Sammen med tilmelding inden 1. september.

Hvis du vil vide mere, kan du rette henvendelse til projektkonsulent på Frivilligcenter Aarhus Mette Slot eller Kommunens frivillighedskonsulent Peter Kristiansen.

Mette Slot træffes på tlf. 60245266 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Peter Kristiansen træffes på tlf. 51575968 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .


 

 

 

   

Luft hunden i hundeskov

Luft hunden i hundeskov

På vestsiden af Hasle Bakker ligger hundeskov. Det har hasleborger henledt Hasle Fællesråds opmærksomhed på. Se, hvordan spadseretur ad Haslekilen fører til hundeskov som mål for tur med hunden

Af Ole Nørgaard Madsen

Et tip fra borger har gjort opmærksom på anlæg af hundeskov ved Hasle Bakker. Et indhegnet område med græs og begrænset træbevoksning, hvor hunde kan løbe uden snor, men dog under ejers kontrol.

En grøn kile fra Klokkerparken på tværs gennem Hasle forbinder hundeskoven – og Hasle Bakker i øvrigt – med i hvert fald Hasle vest og syd for Viborgvej. Beboere øst og nord for Viborgvej finder måske kortere vej til hundeskoven, men kan lade sig friste af Haslekilens stianlæg til tur med hunden. Der er ingen parkeringspladser ved hundeskoven.

Brug Haslekilen

Denne Haslekile rummer et stiforløb for fodgængere og cyklister fra Klokkervej til Hasle Bakker og hundeskov. Med videre forbindelse til Skjoldhøjkilen og dens oplevelsesmuligheder.

Fra Ryhavevej ved Klokkerparken føres kilen gennem Bispehaven med broforbindelse over Hasle Centervej til Ryparken. Derfra gennem tunnel under Ringvejen og videre gennem idrætsanlæg ved Ellekærskolen. For at nå hundeskoven følges stien gennem Hasle Bakker med Bakkekammen til venstre og Spiralen til højre. Fortsæt ligeud indtil møde med hundeskovens indgang og hegn til venstre lige op til stien. Se billede.

Spadsereturen med hunden i snor ad Haslekilen er overkommelig, og hundeskoven ligger som oplagt mål for en tur med hunden.

Forbedringer af Haslekilen

Ganske vist er Haslekilen ikke Aarhus Kommunes mest velplejede grønne anlæg. Behovet for renovering af Klokkerparken er anerkendt med udarbejdelse af forslag til visionsplan i 2013. Kilens stianlæg er ført gennem Bispehaven med stibelægning og træalle til bro over Hasle Centervej, men fra Bispehaven mod Ryhavevej mister kilen identitet. En lokal gruppe har udsmykket kilens forløb gennem Bispehaven, og kilen får måske et mere åbent forløb mellem Ryhavevej og Hasle Centervej i forbindelse med realisering af forestående helhedsplan for Bispehavens udenomsarealer.

Hasle Fællesråd har modtaget en bevilling fra Kommunens pulje af blomsterløg. Det indebærer mulighed for plantning af krokus til markering af Haslekilen gennem Ryparken på rabat mellem cykelsti og gangsti. Det forudsætter dog frivilliges hjælp til at klare beplantningen. Hvis du vil høre nærmere om at give en hånd med, er du mere end velkommen til at kontakte Miljø- og Kulturudvalgets tovholder Ole Nørgaard Madsen ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , tlf. 86188156).



   

Side 2 ud af 5


Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 94

Warning: Illegal string offset 'active' in /home/www/haslefaellesraad.dk/templates/rt_affinity_j15/html/pagination.php on line 100

Newsflash

  • Skøjtebanen på Klokkervej - en succeshistorie - læs mere her

     
  • Hasle Fællesråd har fået ny hjemmeside!

     
  • Hasle Fællesråd bestyrelse arbejder frivilligt og ulønnet!

     
  • Du kan altid komme i kontakt med Hasle Fællesråd bestyrelse - klik her for kontakt

     
Restore Default Settings

Login Form